Select your language

Undervisningsmateriale

Moduler til undervisning i studiekompetence

Her på siden kan du som underviser finde materiale til de forskellige moduler under studiekompetenceprojektet. Alle modulerne er udviklet med et didaktisk sigte, der balancerer stilladsering, progression og aktiv læring. Der er fokus på variation, relevans og kontekst, i form af øvelser og metoder i hands-on aktiviteter; frem for teori og tavleundervisning.

Under hvert modul finder du en kort beskrivelse, samt læringsmål. Desuden indeholder hvert modul en materialepakke med et slideshow, en modulplan samt andre materialer til modulet. Pointen er, at det skal være så let at gå til som underviser som muligt, så du både kan vælge at tage modulet direkte ud af skuffen, eller selv rette det til med egne tekster og relevant kontekst.

Om materialet:

  • Til alle PowerPoints er der udførlige undervisningsnoter direkte i slides, der step for step guider dig, som underviser, igennem modulet.
  • Alle PowerPoints indeholder små videoklip og digitale værktøjer, som kan vælges til eller fra.
  • Der er mulighed for at få support til øvelser og undervisningsindhold, hvor biblioteket gerne hjælper med både sparring, udskiftning af digitale kilder m.m.
  • Modulerne er designet, så de hænger sammen med Studievidenportalen, og de studerende kan derfor altid på egen hånd genopfriske viden fra modulerne. Ligesom portalen kan bruges som lektier/forberedelse.

1. semester

2. semester

3. semester

4. semester

5-7. semester

Ny studerende
Overgang fra elev til studerende 
Videnskompetence 2
Systematik, søgeteknikker og databaser 
Videnskompetence 3
Ny viden, faglig praksis og netværk 
Videnskompetence 4
Research til afsluttende opgaver og projekter 
Videnskompetence 5
Research til afsluttende opgaver og projekter
Studieteknik
Sådan studerer du effektivt 
Skriftlig formidling 1
Formidling, sprog og form
Plagiat
Hvad er det, og hvordan undgår man det? 
Skriftlig formidling 2
Til afsluttende opgaver og projekter
Skriftlig formidling 3
Til afsluttende opgaver og projekter
Kildekritik
Vælg de bedste kilder
Referencehåndtering
Citér dine kilder korrekt 
     
Videnskompetence 1
Introduktion til research 
     
Samarbejde
Det gode gruppearbejde 
       
1. semester

Moduler til første semester

undervisningsmateriale 1semesterHer finder du alle de moduler, der anbefales til studerende på første semester:
 
Ny studerende

Undervisningsmodulet består af refleksions- og dialogøvelser, og sætter fokus på overgangen fra elev til studerende, herunder:  

  • Forskellen mellem at være elev og studerende 
  • Rollen som studerende på et erhvervsakademi 
  • Forventning til studiestart og/eller mulige bekymringer  
  • Studieaktivitet 
  • Det trygge og aktive klasserum 
  • Betydningen af det sociale studieliv og inkluderende fællesskaber

undervisningsmateriale nystuderende

Materialer

Læringsmål:

  • Den studerende kender forskellen på at være elev og studerende
  • Den studerende får reflekteret over både bekymringer og
    positive forventninger til studiestart
  • De studerende for sammen skabt rammerne for et trygt klasserum
  • Den studerende kender værdien af sociale fællesskaber på uddannelsen

Omfang: 60 min.

Studieteknik

Modulet introducerer de studerende til studiekompetencer, der er afgørende for alle nye studerende. De bliver præsenteret for konkrete redskaber og værktøjer inden for studielæsning, noteteknik, planlægning og tidsstyring.

Videoen kunne ikke vises, fordi du ikke har accepteret funktionelle cookies. Indlæser du videoen, accepterer du at Youtube sætter cookies i din browser.

Ønsker du at indlæse videoer automatisk, kan du i stedet vælge at acceptere funktionelle cookies generelt.

Trin-for-trin gennemgang af modulet

Materialer

Læringsmål:

  • Den studerende har indsigt i, hvordan studiekompetencer understøtter den fagfaglige undervisning
  • Den studerende kan reflektere over egne ambitioner og prioriteringer i forhold til studiet
  • Den studerende har viden om og færdigheder i: Notatteknik, læsestrategi, effektiv læsning og tidsstyring

Omfang: 90 min.

Kildekritik

Modulet introducerer de studerende til kildekritiske værktøjer og metoder, og skærper deres kildekritiske bevidsthed således, at de kan udvælge og anvende kvalificeret viden inden for deres fagområde. De studerende præsenteres ligeledes for forskellige vidensniveauer, og forskellen på videnskabelige, faglige og formidlende kilder.

Videoen kunne ikke vises, fordi du ikke har accepteret funktionelle cookies. Indlæser du videoen, accepterer du at Youtube sætter cookies i din browser.

Ønsker du at indlæse videoer automatisk, kan du i stedet vælge at acceptere funktionelle cookies generelt.

Trin-for-trin gennemgang af modulet

Materialer

Læringsmål:

  • Den studerende har viden om nøglebegreberne indenfor kildekritik
  • Den studerende kan vurdere kilders troværdighed og anvendelighed
  • Den studerende har færdigheder til at udvælge og anvende relevante kilder til studiet
  • Den studerende har viden om forskellige vidensniveauer

Omfang: 45 min.

Videnskompetence 1

I det første videnskompetencemodul introduceres de studerende til metoder og værktøjer ved informationssøgning. De studerende præsenteres for emneord, synonymer, søgekoder og databaser. Modulet er første skridt i en række videnskompetencemoduler, der sigter mod at skærpe de studerendes kompetencer inden for selvstændig, effektiv og systematisk informationssøgning.

Videoen kunne ikke vises, fordi du ikke har accepteret funktionelle cookies. Indlæser du videoen, accepterer du at Youtube sætter cookies i din browser.

Ønsker du at indlæse videoer automatisk, kan du i stedet vælge at acceptere funktionelle cookies generelt.

Trin-for-trin gennemgang af modulet

Materialer

Læringsmål

  • Den studerende har viden om emneord og synonymer
  • Den studerende har viden om relevante databaser
  • Den studerende kan anvende bibliotekskataloget og finde materialer

Omfang: 45 min.

Samarbejde

I modulet om samarbejde introduceres de studerende for god praksis i forbindelse med gruppearbejde og konflikthåndtering. Kontakt Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. for aftale om tidspunkt for afholdelse.

undervisningsmateriale nystuderende

Materialer

Læringsmål

  • Den studerende har teoretisk indsigt i gruppearbejde 
  • Den studerende har indsigt i- og viden om egne behov og ønsker i gruppearbejde 
  • Den studerende har færdigheder i at indgå kompromisser i grupper
  • Den studerende har færdigheder til at løse eller søge hjælp ved konflikter i gruppearbejde  

Omfang: 90 min.

2. semester

Moduler til andet semester

undervisningsmateriale 2semester

Her finder du alle de moduler, der anbefales til studerende på andet semester.

Videnskompetence 2

I modulet videnskompetence 2, graver vi et spadestik dybere ned i researchprocessen. Modulet bygger videre på den viden de studerende blev præsenteret for i forbindelse med videnskompetence 1. De studerende lærer at visualisere deres søgeproces, anvende søgeteknikker, og nedbryde hovedemner til delemner, hvorved de i højere grad kommer bredere og mere systematisk omkring det emne de søger information om.

Videoen kunne ikke vises, fordi du ikke har accepteret funktionelle cookies. Indlæser du videoen, accepterer du at Youtube sætter cookies i din browser.

Ønsker du at indlæse videoer automatisk, kan du i stedet vælge at acceptere funktionelle cookies generelt.

Trin-for-trin gennemgang af modulet

Materialer

Læringsmål

  • Den studerende har viden omkring systematisk søgning, og kan opdele sin søgning i delemner
  • Den studerende forstår betydningen af velovervejede søgeord, og kan anvende synonymer og relaterede ord i sin søgning
  • Den studerende har overordnede kompetencer til at kunne overskue og anvende konkrete søgeværktøjer og teknikker
  • Den studerende har kendskab til fagrelevante databaser, og kan anvende disse

Omfang: 90 min.

Skriftlig formidling 1

I modulet skriftlig formidling, bliver de studerende introduceret til en række værktøjer, til at kunne strukturere og formidle en skriftlig opgave. Undervisningen tager udgangspunkt i forskellige øvelser og diskussioner, hvor de studerende bl.a. lærer at identificere og forstå diverse skriftlige greb, og overføre dem til egen skrive- og opgavepraksis.

Videoen kunne ikke vises, fordi du ikke har accepteret funktionelle cookies. Indlæser du videoen, accepterer du at Youtube sætter cookies i din browser.

Ønsker du at indlæse videoer automatisk, kan du i stedet vælge at acceptere funktionelle cookies generelt.

Trin-for-trin gennemgang af modulet

Materialer

Læringsmål

  • Den studerende kan reflektere over egen skrivepraksis, formidling og ordvalg
  • Den studerende har viden om problemorienteret skrivning, de taksonomiske niveauer, og genrekrav ved studieopgaver
  • Den studerende kan binde afsnit sammen ved hjælp af metatekst og rød tråd
  • Den studerende har viden om saglig argumentation, struktur og gennemsigtighed i større studieopgaver

Omfang: 90 min.

Referencehåndtering

I modulet referencehåndtering lærer de studerende, hvordan man laver korrekte kildehenvisninger. Modulet tager afsæt i Harvard modellen, og de studerende bliver ved hjælp af forskellige øvelser, sat ind i vigtigheden af korrekt kilde- og referencehåndtering, samtidig med at de får kompetencerne til at kunne vurdere, hvornår det er er nødvendigt at referere i en opgave.

Videoen kunne ikke vises, fordi du ikke har accepteret funktionelle cookies. Indlæser du videoen, accepterer du at Youtube sætter cookies i din browser.

Ønsker du at indlæse videoer automatisk, kan du i stedet vælge at acceptere funktionelle cookies generelt.

Trin-for-trin gennemgang af modulet

Materialer

Læringsmål

  • Den studerende har viden omkring gængs akademisk praksis vedrørende kilde- og referencehåndtering
  • Den studerende har kompetencer til at kunne vurdere, hvornår kildehenvisninger er påkrævet
  • Den studerende har færdigheder til at kunne lave korrekte kildehenvisninger og litteraturliste ud fra Harvard Standard
  • Den studerende kan anvende Words program til referencehåndtering

Omfang: 45 min.

3. semester

Moduler til tredje semester

undervisningsmateriale 3semester

Her finder du alle de moduler, der anbefales til studerende på andet semester.

Videnskompetence 3

Modulet introducerer de studerende til, hvordan de kan holde sig løbende opdateret på ny viden, og hvordan vidensopdatering kan blive en naturlig del af deres faglige praksis. Modulet præsenterer ligeledes konkrete metoder til vidensopdatering og giver forslag til nye faglige videnskilder. Endelig introduceres de studerende til fagligt netværk, og hvordan netværk er alfa omega ift. kontinuerlig vidensopdatering og ny viden.

Videoen kunne ikke vises, fordi du ikke har accepteret funktionelle cookies. Indlæser du videoen, accepterer du at Youtube sætter cookies i din browser.

Ønsker du at indlæse videoer automatisk, kan du i stedet vælge at acceptere funktionelle cookies generelt.

Trin-for-trin gennemgang af modulet

Materialer

Læringsmål

  • Den studerende har forståelse for vigtigheden af kontinuerlig vidensopdatering og ny viden
  • Den studerende kan anvende metoder til vidensopdatering og integrere det i sin faglige praksis
  • Den studerende har viden om netværk og ny faglig viden, og forstår vigtigheden af at skabe et godt fagligt netværk
  • Den studerende kender platformen LinkedIn, kan navigere på den, og har kendskab til KEA Alumne.

Omfang: 90 min.

Plagiat

Modulet introducerer de studerende til plagiat, og hvordan de kan undgå forskellige typer af plagiat i forbindelse med studiet. I modulet gives der eksempler på korrekt og forkert brug af parafrasering, citater og henvisninger. Modulet afsluttes med en quiz, hvor de studerende kan teste deres viden om plagiat.

undervisningsmateriale plagiat

Materialer

Læringsmål

  • Den studerende er opmærksomme på utilsigtet plagiering og ved, hvordan de undgår det
  • Den studerende kender definitionen på plagiering
  • Den studerende er bekendt med konsekvenserne ved plagiering

Omfang: 45-60 min.

4. semester

Moduler til fjerde semester

undervisningsmateriale 3semester

Her finder du alle de moduler, der anbefales til studerende på fjerde semester.

Videnskompetence 4

Videnskompetence 4 er målrettet studerende, der skal skrive afsluttende opgave på 4.semester. Modulet består af tre dele, som kan anvendes uafhængigt af hinanden. I første del af modulet genopfriskes emneord og relevante søgeteknikker, og bloksøgning introduceres for første gang. Endelig inddrages kildekritik og henvisninger kort. Anden del af modulet sætter fokus på videnskabelige artikler og fremsøgning af disse. I sidste del af modulet introduceres de studerende til empiri og dataindsamling – med udgangspunkt i spørgeskemaundersøgelser og interviews.

Videoen kunne ikke vises, fordi du ikke har accepteret funktionelle cookies. Indlæser du videoen, accepterer du at Youtube sætter cookies i din browser.

Ønsker du at indlæse videoer automatisk, kan du i stedet vælge at acceptere funktionelle cookies generelt.

Trin-for-trin gennemgang af modulet

Materialer

NB: Vær opmærksom på at PowerPointen til Videnskompetence 4 og 5 er ens, men som underviser kan du vinkle dem forskelligt afhængig af kvalifikationsramme.

Læringsmål

  • Den studerende kan varetage en systematisk søgeproces i forbindelse med den afsluttende opgave 
  • Den studerende kan anvende søgeteknikker til at optimere sine søgninger
  • Den studerende kan identificere videnskabelige artikler, og fremsøge disse
  • Den studerende har indsigt i empiri og dataindsamling – med fokus på spørgeskemaundersøgelser og interviews

Omfang: 90-240 min.

Skriftlig formidling 2

Skriftlig formidling 2 er målrettet studerende, der skal skrive afsluttende opgave på 4.semester.  
Modulet følger processen helt fra valg af emne frem mod eksamen. I modulet skal de studerende prøve kræfter med emnevalg, udformning af problemformulering, disposition og arbejdsproces.  
En væsentlig del af modulet behandler ligeledes argumentationsteori og kritisk refleksion. Afslutningsvis er der indlagt en sektion omkring typografi og layout ifm. opgaveskrivning samt en beskrivelse af, hvordan de studerende bedst kan forberede sig til den mundtlige eksamen – med udgangspunkt i den skriftlige opgave.

Videoen kunne ikke vises, fordi du ikke har accepteret funktionelle cookies. Indlæser du videoen, accepterer du at Youtube sætter cookies i din browser.

Ønsker du at indlæse videoer automatisk, kan du i stedet vælge at acceptere funktionelle cookies generelt.

Trin-for-trin gennemgang af modulet

Materialer

NB: Vær opmærksom på at PowerPointen til Skriftlig formidling 2 og 3 er ens, men som underviser kan du vinkle dem forskelligt afhængig af kvalifikationsramme.

Læringsmål

  • Den studerende har indsigt i metoder til at foretage et kvalificeret emnevalg
  • Den studerende kan udforme en sammenhængende problemformulering
  • Den studerende har viden omkring en effektiv arbejdsproces
  • Den studerende kender til argumentationsteori og kritisk refleksion
  • Den studerende har indsigt i typografi og layout ifm. opgaveskrivning
  • Den studerende ved, hvordan man bedst kan forberede sig til den mundtlige eksamen – med udgangspunkt i den skriftlige opgave

Omfang: 90-240 min.

5-7. semester

Moduler til 5-7 semester

undervisningsmateriale 3semester

Her finder du alle de moduler, der anbefales til studerende på 5-7 semester.

Videnskompetence 5

Videnskompetence 5 er målrettet studerende, der skal skrive afsluttende opgave på 7.semester. Modulet består af tre dele, som kan anvendes uafhængigt af hinanden. I første del af modulet genopfriskes emneord og relevante søgeteknikker, og bloksøgning introduceres for første gang. Endelig inddrages kildekritik og henvisninger kort. Anden del af modulet sætter fokus på videnskabelige artikler og fremsøgning af disse. I sidste del af modulet introduceres de studerende til empiri og dataindsamling – med udgangspunkt i spørgeskemaundersøgelser og interviews.

Videoen kunne ikke vises, fordi du ikke har accepteret funktionelle cookies. Indlæser du videoen, accepterer du at Youtube sætter cookies i din browser.

Ønsker du at indlæse videoer automatisk, kan du i stedet vælge at acceptere funktionelle cookies generelt.

Trin-for-trin gennemgang af modulet

Materialer

NB: Vær opmærksom på at PowerPointen til Videnskompetence 4 og 5 er ens, men som underviser kan du vinkle dem forskelligt afhængig af kvalifikationsramme.

Læringsmål

  • Den studerende kan varetage en systematisk søgeproces i forbindelse med den afsluttende opgave
  • Den studerende kan anvende søgeteknikker til at optimere sine søgninger
  • Den studerende kan identificere videnskabelige artikler, og fremsøge disse
  • Den studerende har indsigt i empiri og dataindsamling – med fokus på spørgeskemaundersøgelser og interviews

Omfang: 90-240 min.

Skriftlig formidling 3

Skriftlig formidling 3 er målrettet studerende, der skal skrive afsluttende opgave på 7.semester.