Hvordan sporer jeg mig ind på det, jeg gerne vil undersøge?

Når du skal i gang med et større projekt og skrive en selvstændig opgave, så er det selvfølgelig vigtigt, at du vælger et fagligt emne, der interesserer dig. Du skal være motiveret for at skrive opgaven, og være spændt på at dykke ned i emnet.

Hvis du har svært ved at finde et oplagt emne, så kan det være en god idé at søge inspiration i alt fra fagbøger, faglige artikler, aviser, websider, din studiegruppe/netværk, studieopgaver m.m. Der kan du ofte få gode ideer til spændende emner og nye tendenser indenfor dit fag.

Herefter skal du prøve at spore dig ind på emnet. Start med at lave nogle hurtige og brede søgninger på emnet. I starten af processen er det helt ok at bruge Google – evt. suppleret med bibliotekskataloget og gerne nogle faglige tidsskrifter. Find ud af, hvad der sker indenfor emnet. Hvad kunne være interessant at kigge nærmere på? Hvor er der noget på spil? Hvilke trends rør sig? Og hvilken vinkel/afgrænsning kan du lægge på dit emne?

Det er vigtigt at understrege, at processen med at gå fra emne til problemformulering er ens uanset, hvilken faglighed du skriver indenfor. Det er indholdet – altså hvad du putter i emnet/problemformuleringen, der ændrer sig.

Værktøjer og modeller

Der findes en række metoder, der både kan hjælpe dig med at vælge et emne, og få konkretiseret emnet, så du kommer tættere på en problemformulering. Det er en smagssag, hvad der virker, men det kan være en god idé at prøve sig lidt frem, og vælge den metode, der virker bedst for dig.

Hvordan skriver jeg en god problemformulering?

En god problemformulering hjælper dig ikke blot med at opfylde fagets krav, den hjælper dig også med at strukturere din opgave. I problemformuleringen stiller du nemlig dét eller de spørgsmål, som du vil svare på i konklusionen og strukturere din opgave efter. Det er altså afgørende, at der er en direkte sammenhæng mellem problemformuleringen, opgavens opbygning og konklusionen.

Man kan med andre ord sige, at din problemformulering bestemmer alt, hvad du skriver i din opgave, den guider din skriveproces, og hjælper dig med at holde den røde tråd igennem hele din opgave.

Din problemformulering skal altid tage udgangspunkt i et konkret fagligt problem, og den skal kunne løses ud fra dit fags teorier og metoder. Problemformuleringen skal helst være afgrænset, og gå i dybden med et bestemt emne, fremfor at afdække et alt for stort (uoverskueligt) område.

Når du skriver problemformuleringen, er det en god idé, at du rent sprogligt medtænker de faglige niveauer, der skal være tilstede i en studieopgave.

Nemlig et redegørende, analyserende og vurderende niveau. Det kan du rent sprogligt gøre ved at bruge hv-ord som: hvad (redegørende niveau), hvorfor (analyserende niveau) og hvordan (vurderende niveau) i din problemformulering. Det kan f.eks. se sådan her ud:

Problemformulering inddelt i niveauer

Når du allerede i problemformuleringen sikrer, at alle tre niveauer er tilstede i opgaven, så er det nemmere for dig at leve op til de faglige krav for en studieopgave. Du behøver ikke specifikt bruge ordene hvad, hvorfor og hvordan, men niveauerne skal ligge implicit i spørgsmålene. 

Problemformulering med hovedspørgsmål

Du kan også vælge at lave en problemformulering med et hovedspørgsmål efterfulgt af en række underspørgsmål, der kan hjælpe dig med at besvare det overordnede spørgsmål:

Husk, at udformningen af problemformuleringer varierer meget fra fag og semester, og det er derfor altid vigtigt, at du spørger din underviser/vejleder til råds.

Hvad vil det sige at redegøre, analysere og diskutere?

Når du som studerende skal lave en problemorienteret opgave. Altså en opgave, hvor du skal komme med en løsning på en problemstilling, så kan det være en hjælp at tænke over de niveauer, der altid skal være i en studieopgave.

Nemlig et redegørende, et analyserende og et vurderende niveau.

Redegørende niveau

På det redegørende niveau gennemgår og forklarer du de teorier og metoder, du vil anvende til at løse din opgave. Det er også på det redegørende niveau, at du viser, at du kender dit fags teorier og begreber, og kan finde ud af at videreformidle dem til andre.

Analyserende niveau

På det analyserende niveau bruger du de teorier og metoder, du har redegjort for, til at analysere din problemstilling og vægte forskellige løsninger op imod hinanden. Det er i analysen, at du som studerende for alvor kommer på banen og tager kritisk stilling til, hvordan du vil angribe din problemstilling.

Vurderende niveau

På det vurderende niveau kommer du med en løsning på din problemstilling. Løsningen tager udgangspunkt i din analyse og sker på baggrund af den teori du har inddraget, de metoder du har brugt og evt. de undersøgelser du selv har udført. Ikke alle opgaver kræver et vurderende/diskuterende niveau. Tjek med din underviser og/eller din studieordning.

Hvornår skal du bruge niveauerne?

Overordnet set vil du anvende et redegørende niveau i teori og metodeafsnittene, et analyserende niveau i analysen, og et vurderende niveau i diskussionen.

Men det er vigtigt at understrege, at der ikke er vandtætte skotter ml. de tre niveauer, og man kan godt forestille sig, at man eksempelvis i samme opgaveafsnit både redegør og analyserer.

Det essentielle er, at alle niveauer på et eller andet tidspunkt er repræsenteret i en problemorienteret opgave – således, at du demonstrerer, at du både kan redegøre for dit fags teorier, analysere forskellige problemstillinger og vurdere, hvilken løsning, der er mest egnet til at besvare din problemstilling.

Skriveproces, og hvilke afsnit skal være med i min opgave?

En måde at få overblik på, kan være ved at lave en disposition. En god og velovervejet disposition kan forhindre mange frustrationer i din skriveproces. Helt konkret handler det om at skrive de elementer ned som du, allerede fra start, ved opgaven skal indeholde.

Det er en god ide at lave din problemformulering før du laver dispositionen, da den kan hjælpe dig med at overskue, hvilke afsnit og kapitler du skal have med i din opgave. Altså, hvad har du brug for at vide for at besvare dit spørgsmål og i hvilken rækkefølge.

Prøv at danne dig et overblik over de kapitler/afsnit, du på forhånd ved skal være i opgaven, og hvilken teori og metode afsnittene skal bygge på. Se dispositionen lidt ligesom en indholdsfortegnelse eller ingrediensliste, hvor du langsomt bygger underemner på. Alternativt kan du bruge et mindmap til at visualisere projektet og de enkelte afsnit.

Selvom du ikke vælger at følge dispositionen slavisk undervejs, kan selve arbejdet med at lave en disposition være ganske produktivt og fremmende for skriveprocessen. Det gælder særligt, hvis du skriver sammen med andre i en gruppe.

Opgavestruktur

Hvordan skal jeg strukturere min opgave!? Hvilke afsnit skal komme hvornår og i hvilken rækkefølge? Og, hvad skal de enkelte afsnit indeholde? Opgavens struktur har gennem tiden givet studerende mange kvaler, og der kan da også være store forskelle fagene imellem. 

Derfor er det en god idé at spørge din underviser til råds eller at søge yderligere information i din studieordning. Her kan du nemlig finde information omkring opgavens  opbygning - hvilke afsnit, der skal være med i opgaven, samt hvilke formalia opgaven skal leve op til.

Et eksempel på en klassisk opgavestruktur kan være (husk, der er forskelle fagene imellem): 

1. Forside med titel 
2. Indholdsfortegnelse 
3. Indledning / problemformulering 
4. Teori og metode, redegørelse 
5. Analyse af problemstillingen med de beskrevne teorier og metoder 
6. Diskussion 
7. Konklusion 
8. Litteraturliste 
9. Bilag

Hvordan træffer jeg de rigtige valg?

Når du skriver studieopgave, er det vigtigt, at du løbende reflekterer kritisk over de valg du træffer i din opgave. Det gælder de argumenter du fremfører (som nævnt i afsnittet omkring argumentationsteknik), dine teoretiske og metodiske overvejelser, og selvfølgelig din endelige konklusion. Den kritiske refleksion har til formål at vise din læser, at du kan identificere fordele og ulemper ved komplekse problemstillinger og veje dem op mod hinanden.

Lidt forsimplet sagt handler det om, at du tænker over, om der er andre måde gøre tingene på end dem du har valgt. Du skal således forholde dig kritisk til din egen opgave/undersøgelse, og være kritisk i forhold til de valg du selv træffer undervejs, og hvordan de påvirker dine resultater.