Interview og spørgeskemaer
Hvordan indsamler jeg min egen data?
At indsamling egen empiri gennem interviews og spørgeskemaer kan give god værdi til din studieopgave. Her på siden kan du lære nogle fifs til, hvordan du metodisk og praktisk kan planlægge og gennemføre interviews og spørgeskemaundersøgelser, så du undgår de største faldgruber og får god data til din studieopgave.
Kvalitative og kvantitative metoder
Hvilke metoder skal jeg bruge?
Kvantitative metoder
Kvantitative metoder giver kvantificerbar data. Altså data, der er opgjort i enheder som kan tælles, måles eller vejes og behandles statistisk. Også kaldet “hård data”.
Metoderne kaldes deskriptive – eller beskrivende – da de er gode til at beskrive et problems omfang eller udbredelse og du kan nå mere generelle konklusioner – om eksempelvis en befolkningsgruppe – med kvantitative metoder, da dit datagrundlag typisk vil inkludere langt flere datasubjekter end de kvalitative metoder.
Af samme grund er repræsentativitet helt centralt for kvantitative metoder, da du i sidste instans ønsker at kunne generalisere og sige noget om en større gruppe end den undersøgte. Den undersøgte gruppe, må derfor være repræsentativ for den totale population.
Kvantitative metoder:
- Hård data: tal, svar eller facts
- Deskriptive
- Repræsentativt
- Overblik
- Lukkede spørgsmål
- Eksempler: spørgeskemaer og statistik
Kvalitative metoder
Kvalitative metoder dækker over alle andre metoder, hvor data ikke kan opgøres i enheder der kan tælles. Også kaldet “blød data”.
I kvalitative metoder kendes svarkategorierne ikke på forhånd, så de er mere åbne – eller eksplorative – i deres natur. Det giver mere rum for udforskning af problemer, da eksempelvis en samtale kan ændre sig undervejs og åbne op for problemer på en markant anderledes måde end et spørgeskema kan.
Målet er ikke at kunne sige noget generelt om en befolkningsgruppe og opnå repræsentativitet - men derimod at undersøge det nære og subjektive.
Kvalitative metoder:
- Blød data: tekst, billeder, video, etc.
- Eksplorative
- Livsnært
- Dybde
- Åbne spørgsmål
- Eksempler: interviews, fokusgrupper og observationer
Hvilken metode skal jeg vælge?
Men hvordan vælger du så, om du vil bruge kvantitativ, kvalitativ, eller måske blandet dataindsamling til din opgave?
Formålet med dataindsamlingen er, at den skal hjælpe dig med at besvare din problemformulering. Problemformuleringen er altså afgørende for dit metodevalg.
Hvis opgavens formål for eksempel er, at undersøge hvor ofte din målgruppe laver vegetarisk aftensmad, vil en kvantitativ undersøgelse måske være bedst egnet, da du kan gøre din indsamling generaliserbar.
Men er dit formål derimod at undersøge, hvad der afholder folk fra at lave vegetarisk mad, vil en kvalitativ metode måske være at foretrække, fordi du ikke på forhånd kender bevæggrunde og værdier, så en eksplorativ tilgang kan bidrage til at udfolde problemfeltet.
Det er ikke et enten-eller: de to metodetyper supplerer hinanden, da de belyser noget forskelligt.
For at kunne lave en spørgeskemaundersøgelse er du nødt til, at have en god forståelse for din respondentgruppe for at kunne definere svarkategorierne. Så hvis din målgruppe er ukendt, kan et interview forud for en spørgeskemaundersøgelse være et godt metodevalg. På denne måde kan du forholde dig åben og afsøgende til et problemfelt i interviewet samtidig med, at du forsøger at nå generelle indsigter om din målgruppe i den efterfølgende spørgeskemaundersøgelse.
Interviews
Hvordan laver jeg et godt interview?
Den nok mest anvendte kvalitative metode til dataindsamling er interviews.
I interviews kan du/I gå i dybden med et emne og blive klogere på den enkeltes holdninger, motivationer og bevæggrunde. Det er med andre ord det livsnære, der undersøges og man kalder den type data der genereres for “blød” data. Det giver dig mulighed for at forholde dig udforskende til en problemstilling ved hovedsageligt at holde dig til åbne spørgsmål og ved delvist at lade informanten styre samtalens retning.
Interviews kan også benyttes som forberedelse til en spørgeskemaundersøgelse, særligt hvis det er indenfor et område, hvor du ikke selv er ekspert. Et interview forud for en spørgeskemaundersøgelse, vil kvalificere dig bedre til, at stille de rette spørgsmål.
Der findes mange forskellige typer af interviews, som f.eks. enkeltinterviews, ekspertinterviews, og fokusgrupper. Uanset hvad du vælger, er det vigtigt at overveje nøje, hvem det vil give mening at interviewe, ligesom du skal overveje hvordan du finder frem til disse personer. Måske skal dine informanter have en bestemt viden om et emne, måske endda en ekspertviden. Måske skal målgruppen afgrænses af en bestemt interesse, uddannelse, alder, behov eller tilhørsforhold.
Det er dig der bestemmer dette ud fra hvilke data du skal bruge. Dine resultater vil derfor blive bedre, hvis du er helt klar på hvem din målgruppe er.
Gode interviews kræver ligesom gode spørgeskemaer god forberedelse. En stor del af forberedelserne består i, at lave en spørgeguide – eller interviewguide - som er interviewerens ledetråd igennem interviewet.
Tjekliste til interviews
Lav en god spørgeguide
- En spørgeguide er en oplistning af de spørgsmål/emner, du ønsker din respondent skal svare på. Måske foretrækker du at skrive spørgsmålene helt ud, mens andre bare vil have de overordnede emner.
- Lav åbne, semistrukturerede spørgsmål, som giver plads til dialog.
- Korriger dine spørgsmål undervejs, hvis du fornemmer at respondenten har forstået dit spørgsmål på en anden måde end der var tilsigtet.
- Vær velforberedt og godt inde i emneområdet.
- Læg de vigtigste spørgsmål i starten eller midten af interviewet, så du er helt sikker på at nå igennem hvis tiden skulle skride.
Afstem forventningerne
- Vær fleksibel i forhold til tidspunkt og sted
- Send spørgeguiden på forhånd
- Vær åben om dit formål med interviewet
- vær realistisk om tidsforbruget
Forbered dig grundigt
- Kom til tiden og vær en god vært
- Vær forberedt
- Giv en lille gave som tak
- Tjek at teknologien virker
Vær "på" under interviewet
- Brug dit kropssprog
- Lyt aktivt
- Benyt forskellige spørgeteknikker
Spørgeskemaundersøgelser
Hvordan laver jeg en god spørgeskemaundersøgelse?
For at komme godt i gang med spørgeskemaundersøgelser, er her to videoer som kan hjælpe dig til at undgå de typiske faldgruber, og til at få bedre data ud af dine respondenter. Den første handler om om kvantitativ dataindsamling med fokus på målgrupper og udvælgelse; den anden om hvordan man formulerer gode spørgsmål.
Del 1: Introduktion, målgrupper og udvælgelse
Tips og tricks til at lave en god spørgeskemaundersøgelse.
Lær blandt andet om, hvordan du kan indarbejde repræsentativitet i dit undersøgelsesdesign, samt hvilke overvejelser du bør gøre dig i forhold til dataindsamling.
Del 2: Spørgsmål og svarkategorier
At formulere de gode spørgsmål med de rette svarkategorier er essentielt for, at lave en god spørgeskemaundersøgelse.
Se videoen og kom godt på vej!
Efter dataindsamling
Hvad gør jeg efter dataindsamling?
Når du har indsamlet data om andre mennesker bør du forholde dig etisk til, hvordan du bruger, opbevarer og præsenterer den data. Du skal altid spørge din informant, om vedkommende ønsker at optræde anonymiseret i din opgave, eller om du må bruge deres rigtige navn. Hvis personer eller virksomheder kan blive identificeret af at blive omtalt i interviewet, så overvej kraftigt at anonymisere dem. Laver du en spørgeskemaundersøgelse hvor du indsamler personoplysninger, skal du som udgangspunkt anonymisere den – altså fjerne navne, adresser, osv. inden du giver andre adgang til den – så svarene ikke kan føres tilbage til respondenten.
Hvad kan jeg konkludere på min data?
Du kan ikke konkludere mere end dit datagrundlag tillader. Enhver analyse skal altså indeholde en kritisk stillingtagen til den data du har indsamlet.
For at kunne vurdere den indsamlede data, skal du betragte den ud fra to begreber: validitet og reliabilitet.
Validitet (er din data gyldig og relevant?):
- Kan du bruge den indsamlede data til at besvare din problemformulering?
- Har du spurgt om det rigtige og får du rent faktisk svar på det du undersøger?
- Er dine svarkategorier udtømmende?
Reliabilitet (kan du stole på den indsamlede data?):
- Er der faktorer, som kan have påvirket din undersøgelse?
- Vil du kunne gentage undersøgelsen og få samme resultat?