Det gode gruppearbejde
Arbejd godt sammen
Alle uddannelser på KEA indeholder kortere og længere perioder, hvor du som studerende skal arbejde sammen i grupper – ligesom det er tilfældet i dit efterfølgende arbejdsliv. Gruppearbejde kan være en svær disciplin at mestre, og du vil opleve, at det ikke altid er helt problemfrit at arbejde tæt sammen med andre.
Men gruppearbejde er samtidig et væsentligt studie- og læringsværktøj. Dels er det en mulighed for at lære dig selv bedre at kende, udvikle dine samarbejdsevner og styrke din faglighed. Derudover får du erfaringer med at arbejde med deadlines og i et fagligt fællesskab, hvor især jeres diskussioner og dialoger vil være særdeles brugbare – eksempelvis til din mundtlige eksamen.
Her på siden, kan du og din gruppe – finde gode råd og øvelser til det gode gruppearbejde.
Dig i gruppearbejdet
Hvilke personlige kompetencer har jeg? Hvad kan jeg byde ind med?
Det kan være udfordrende og grænseoverskridende at skulle sige alle de ting man er god til højt. Ikke desto mindre er det fornuftigt at blive klar over, hvilke evner og ressourcer du træder ind i gruppearbejdet med – både for dig selv og for hele gruppen.
På den måde ved gruppen, hvilke faglige kompetencer I alle sidder inde med, og I ved, hvilke personlige kompetencer, der samlet er til stede i gruppen, så I sammen kan skabe en god og rar stemning.
Hvis du har svært ved at komme på ting du er god til, så er det ofte brugbart at tænke på oplevelser, hvor du brugte dig selv, f.eks. tidligere projekt- og gruppearbejde, erhvervserfaring, studiejob, højskole etc.
Tænk på gode oplevelser inden- og udenfor studiet, hvor du følte, at et projekt eller arbejde gik rigtig godt, og hvor du fik brugt dine færdigheder, din faglighed eller personlige kompetencer.
Kompetenceøvelse: Hvilke varer har jeg i butikken?
Den her øvelse henvender sig til hele gruppen, men du kan også sagtens reflektere over det på egen hånd.
Ligesom der i en butik er nogle varer på hylderne, som sælger godt, og andre varer, som skal bestilles hjem, har de fleste mennesker heller ikke alle de evner og kvaliteter på hylderne, som de godt kunne tænke sig.
I butiksøvelsen gælder det om at se på sig selv, som en butik, der har nogle gode varer på hylderne – mens der er andre varer, som butikken gerne vil købe hjem.
- Brug et par minutter på at udvælge tre-fire gode varer som du har i din butik. Tag evt. udgangspunkt i nedenstående skema, men finde selv gerne på flere/andre.
- Tænk herefter over to-tre varer, som du godt kunne tænke dig at købe hjem.
- Skift til at præsentere jeres butikker for hinanden i gruppen
- Bagefter kan I overveje, hvorvidt I tilsammen i gruppen har alle de varer, som I skal bruge for at nå godt igennem jeres gruppearbejde.
Jeg er...
Samarbejde i gruppen
Hvordan finder vi fælles fodslag?
At reflektere over egne kompetencer inden I kaster jer ud i gruppearbejdet er en god måde at komme i gang på. Men derudover er det vigtigste ved et godt gruppearbejde, at gruppen sammen definerer, hvordan arbejdet skal foregå.
Der kan være mange forskellige temperamenter og personlighedstyper, i en gruppe, og hvis I ikke har aftalt, hvordan samarbejdet skal forløbe, kan det i værste tilfælde blive en sur og problemfyldt proces. Derfor kan det være en god ide at formulere en såkaldt samarbejdsaftale.
En god samarbejdsaftale er ikke bare gavnlig for jeres arbejde sammen som gruppe – den kan også være givende for jeres individuelle arbejde på studiet, både nu og fremover. Inden I kaster jer over at formulere selve samarbejdsaftalen, kan I med fordel starte med disse øvelser, hvor I sammen diskuterer jeres egne individuelle præferencer til gruppearbejde og arbejdsprocessen.
-
Øvelse 1: Dine muligheder og præferencer
Den følgende refleksionsopgave er individuel. Formålet er, at I hver især bliver klar over jeres egne præferencer og praktiske muligheder i forbindelse med gruppearbejdet.
- Du skal overveje hvor du bedst synes du passer på linjen. Tag udgangspunkt i dine egne præferencer eller tidligere erfaringer.
- Vis de andre i gruppen, hvor du har placeret dine svar. Tal sammen om, hvorfor I har placeret jer, som I har. Er der forskelle eller ligheder? Skal I finde et kompromis på nogle områder i jeres samarbejde?
- Skriv et par linjer ned om det I har talt om. I kan også downloade øvelsen ved at klikke på den:
-
Øvelse 2: Nuancerne ved et godt gruppearbejde
Denne øvelse går ud på at finde frem til de mange forskellige måder man kan arbejde ’godt’ sammen på. Der findes nemlig ikke en “one size fits all” for det gode gruppearbejde. Det der fungerer godt i én gruppe, virker ikke nødvendigvis for en anden sammensætning af mennesker. Det er derfor vigtigt at blive bevidste om hinandens forskelligheder og præferencer, så gruppen kan forsøge at rumme disse – også så man senere har en forståelse for det, hvis nogen gør tingene anderledes end én selv.
I de to nedenstående kolonner er der opridset nogle stikord for forskellige præferencer i et samarbejde. Selvom disse kan opleves som modpoler, kan de alle være en del af en velfungerende gruppe. Den første del af denne øvelse er individuel – men formålet er, at I skal I blive klogere på hvad I hver især lægger mest vægt på. Start med følgende:
- Sæt kryds ved alle de ting du synes, er vigtige
- Udvælg derefter tre ting, som du gerne vil drøfte med gruppen
- Tag et kig på dine egne og din gruppes svar. Er der ligheder eller forskelle? Prøv at sætte nogle flere ord på, hvad de enkelte udsagn betyder for dig.
- Når I har talt sammen, skal I blive enige om tre ting, som I synes er vigtige for hele gruppen. I kan også downloade øvelsen ved at klikke på den:
Samarbejdsaftale
Når I har diskuteret jeres præferencer til gruppearbejde, så kan I med fordel udforme en samarbejdsaftale omkring rammerne for jeres gruppearbejde. I kan bruge denne her skabelon: samarbejdskontrakt.pdf, som udgangspunkt, og selvfølgelig tilføje punkter, der er væsentlige for lige netop jeres gruppearbejde.
Studievejledere
På KEA kan I altid få hjælp til jeres gruppearbejde af vores studievejledere. Husk at hvis I oplever problemer I jeres fælles proces, så er det en professionel handling at søge hjælp - eksempelvis hos Studievejledningen. I videoen her kan du se studievejledernes bud på, hvordan I får det bedste ud af jeres gruppearbejde. Læs mere evt. om konflikthåndtering i gruppen i sektionen om konflikthåndtering.
Gode redskaber til jeres gruppearbejde
Tips og tricks
Når I arbejder sammen som gruppe, kan I med fordel benytte jer af forskellige redskaber der kan gøre processen mere smidig. Hvis I f.eks. skal lave et større projekt sammen, kan det være en fordel at strukturere og planlægge jeres tid i en fælles kalender. Alt afhængig af projektets størrelse og tidshorisont kan forskellige redskaber være gode at anvende.
Kig på de følgende redskaber og teknikker, og reflekter over, hvilke der kunne være gode for jer at anvende i gruppen:
-
Pomodoro-teknikken
Noget der kan være rigtig nyttigt, men som mange ikke tænker over, er brugen af pauser. Planlagte pauser, kan betyde at man kan optimere den tid man knokler med sit projekt. Ofte kommer man til enten at sidde og hyggesnakke i flere timer, og blive frustreret over at man ikke nåede det man ønskede, eller omvendt – man glemmer at holde pauser, bliver træt, mister overskud, og overblik.
Teknikken er simpel, og måske netop derfor virker den.
- Bestem dig for præcis, hvilken opgave du vil arbejde på
- Sæt et ur til 25 minutter
- Arbejd på opgaven
- Når uret ringer, holder du en pause på fem minutter
- Stil igen uret til 25 minutter, og arbejd videre på opgaven
- Når uret ringer igen – holder du igen fem minutters pause
NB: Når du har gennemført fire Pomodoro-perioder, så holder du en længere pause på 30 minutter.
-
Tjek-ind
"Tjek-ind" som redskab, er måske noget I allerede benytter jer af uden at vide det. Konceptet er simpelt, og kan lede til øget effektivitet, og ikke mindst bedre kendskab og forståelse for sine gruppemedlemmer. Måske har man haft en virkelig dårlig morgen, hvor man har spildt kaffe på sine bukser, eller måske har man haft den bedste dag, hvor alle trafiklys var grønne på vej til campus. Formålet med runden er at lytte til hinandens oplevelser for derved at kunne forstå hinandens udgangspunkt for dagens arbejde. Hvis den, som har spildt kaffe på sine bukser, kommer til at snerre lidt ad et gruppemedlem senere på dagen, så ved man allerede at den person måske ikke har det største overskud i dag. Det skaber forståelse, og kan mindske potentielle konflikter. Yderligere er det et redskab til at lære hinanden at kende!
- Hvert gruppemedlem bruger et par minutter på at fortælle lidt om deres dag: Hvordan de har det, og hvor meget overskud de går ind til arbejdet med.
- Når alle er hørt går man videre til det ”rigtige” arbejde.
- Ved afslutningen på dagens gruppearbejde kan man lave et ”tjek ud”, hvor man taler om hvordan dagen har været.
-
Mødeleder
At indtage lederrollen kan for nogle virke lidt skræmmende, når der tales gruppearbejde. Man vil helst ikke bestemme over de andre, da alle i gruppen jo er lige. Men brug af mødeleder kan være et effektivt greb til at optimere sine møder og den tid man arbejder sammen, yderligere får man udfordret sig selv i at kommunikere.
Mødelederen kan for eksempel stå for:
- Nedskrive dagsorden
- Tjek -ind
- Opsamle diskussioner (og slutte ukonstruktive diskussioner)
- Styre ur til Pomodoro
- Samle op på dagens arbejde, evt. skrive ned i fælles ”dagbog”
Evaluering
Hvordan holder vi det gode samarbejde kørende?
Mens jeres samarbejde står på, kan det være en god idé, at I fra start afsætter tid til løbende evalueringer. På denne måde kan I arbejde med gruppens selvfølelse og komme uoverensstemmelser i forkøbet.
Løbende evalueringer kan sættes som fast punkt på den daglige eller ugentlige mødedagsorden. Hensigten er at skabe et trygt rum, hvor man naturligt og åbent kan italesætte sine oplevelser med samarbejdet.
Der kan være flere måder at gøre det på. Her præsenterer vi fire forskellige evalueringsøvelser. Øvelserne kan laves enkeltvis eller evt. kombineres.
-
Evaluering 1: Hvordan går det?
- Lav en runde, hvor alle fortælle hvordan de synes det går. Tag evt. udgangspunkt i listen herunder.
- Skriv ned, hvis der dukker noget om, som kalder på en dybere snak
-
Evaluering 2: Rundemodellen
- Start med, at alle beskriver deres egen oplevelse af samarbejdet, og hvordan det påvirker ens egen person.
- Tag 5-10 min. hvor alle formulerer konkrete ønsker til en forbedring af samarbejdet. Tag en præsentationsrunde med ønskerne.
- Tag en runde, hvor ønskerne til forbedring behandles ét ad gangen. Alle udtrykker, hvad de vil bidrage med for at ændre samarbejdet positivt.
-
Evaluering 3: Love-change-toss
- Uddel post-its blandt gruppen.
- Skriv derefter hver især noget ned til følgende kategorier:
- Love: Noget man gerne vil beholde
- Change: Noget man gerne vil ændre – eller have mere af
- Toss: Noget man ikke synes der skal holdes fat i
- Gennemgå post-it-sedlerne og snak om, hvordan I hver især kan bidrage til at efterleve ønskerne.
-
Evaluering 4: Tager I gode gruppebeslutninger?
At tage gode gruppebeslutninger forudsætter en åben og naturlig dialog, hvor alle deltager lige meget. Det er et fælles ansvar at skabe et rum, hvor hver part føler, at de høres og kan være ærlige om, hvad de tænker og synes. Alternativet er, at man får en halv eller skævvredet deltagelse fra en eller flere medlemmer af gruppen – hvilket kan føre til utilfredshed eller konflikt.
I gruppearbejde kan man let løbe ind i nogle fasttømrede roller og fremgangsmåder. Disse kan være så udbredte, at det føles som en ganske naturlig del af at arbejde i gruppe – også selvom de ikke nødvendigvis er konstruktive for gruppens relationer eller kvaliteten af arbejdet.
- Brug hver især et par minutter på at læse listen for Lige Deltagelse VS Skæv Deltagelse igennem. Reflektér over, om der er noget, der hæmmer din deltagelse eller om du kan genkende nogle mønstre i jeres gruppe.
- Tal om de betragtninger I hver især har gjort jer. Er der noget som ikke fungerer hensigtsmæssigt? Er der noget som skal ændres? Er det okay som det er?
Konflikter
Hvad gør man når der er knas i gruppearbejdet?
Konflikter kan sjældent helt undgås – og derfor kan det være en fordel at man har taget stilling til hvordan de skal løse, inden de rent faktisk opstår og bliver svære at tale om.
Man vokser ikke nødvendigvis fra, at konflikter kan opstå. Konflikter er en helt naturlig del af samarbejde – det sker for langt flere, end man tror og er ikke noget man kan undgå, også selvom man har prøvet at arbejde i gruppe før.
Hvis konflikterne tages op løbende, som de opstår, i stedet for at ignorere dem, kan man undgå, at de udvikler sig til noget meget værre end de oprindeligt var til at begynde med. Yderligere kan man arbejde aktivt med principperne for gode gruppebeslutninger samt principperne for lige, frem for skæv deltagelse (Se forrige afsnit)
I følgende afsnit vil der komme to bud eller redskaber som kan hjælpe jer til at håndtere jeres konflikt. Den første er at holde et møde og den anden er konflikttrappen.
-
Bud 1: Hold et møde
”Never let a good crisis go to waste”
- Churchill
Konflikter kan både omhandle faglige og personlig ting – og nogle gange er det begge dele. Ligegyldig hvad, kan vi lære noget af dem.
Men hvordan kan vi vende konflikten fra noget negativt, til noget der kan udvikle positivt på jeres samarbejde? Og hvilke redskaber kan I som gruppe tage i brug for at håndtere konflikten?
Først og fremmest kan det være en god idé at tage fat i den person man finder at konflikten omhandler, tag en snak sammen over en kop kaffe og se om I kan finde det muligt at løse problemet. Alternativt kan man følge denne model for, hvordan man kan komme en konflikt til livs:
- Vælg en mødeleder, som kan fungere som mægler, og som sørger for at dialogen ikke afspores
- Alle parter udlægger deres version af konflikten
- Identificer forenelige punkter sammen, hvad er I uenige i, hvad kan I finde enighed om?
- Lav sammen et løsningsforslag
- Snak sammen om hvordan I nu har det, og om I føler at konflikten er løst
-
Bud 2: Konflikttrappen
Konflikttrappen er et redskab til at identificere konflikten, så man kan få den ”nedtrappet”. De fleste konflikter følger nemlig det samme mønster.
Man starter ofte på trin 1, og bevæger sig derfra op ad trappen, hvis ikke konflikten løses. For hvert trin man står på, hvor konflikten ikke håndteres, vil man tage det næste skridt op ad trappen. Identificer på hvilket trin jeres konflikt befinder sig på, og følg rådet.
Hvis intet virker!
Nogle gange står man i en konflikt, som er så omsiggribende, at ét møde, eller en kop kaffe ikke er nok til at løse det.
På KEA arbejder vi med grupper i så stort et omfang, at det være rigtig ufedt, hvis ikke konflikterne er løst, inden projektet skal afleveres eller eksamen skal afholdes.
Husk, at det er okay at række ud. I kan søge hjælp ved en studievejleder, eller jeres underviser. Tal sammen I gruppen om hvad I synes er den bedste løsning – og husk det kan være godt at inddrage en udefrakommende, neutral part. Hvis du står alene med konflikten, så husk at din studievejleder har tavshedspligt, og altid gerne vil hjælpe dig.
Kontakt Studie- og Karrierevejledningen på KEA
Send hinanden godt videre!
Hvad gør vi efter gruppearbejdet?
En uddannelse skal ikke kun handle om at lære nye kompetencer og at få en særlig faglighed – men også om hvordan man sætter disse evner i spil i bedst muligt samspil med sine fremtidige kollegaer.
Når projektet er slut eller eksamen veloverstået, kan det derfor være en god idé at afholde et møde sammen – en slags debriefing – hvor I får sagt ordentligt tak for nu, og sender hinanden godt videre.
Det kan være en god idé at se på, hvordan I fungerede sammen som gruppe, såvel som at give hinanden nogle gode og konstruktive ord med på vejen.
Øvelse: Giv gruppen – og hinanden – feedback
- Brug et par minutter hver især, hvor I reflekterer over følgende:
- 2-3 ting, som fungerede godt i gruppen.
- Noget I vil tage med videre
- Noget I gerne vil blive bedre til – eller gøre anderledes næste gang
- Skift herefter til at præsentere jeres refleksioner for resten i gruppen
- Lav evt. butiksøvelsen igen, men denne gang, hvor I fortæller hvad der er på hylderne i hinandens butikker.