Undervisningsmateriale

Moduler til undervisning i studiekompetence

Her på siden kan du som underviser finde materiale til de forskellige moduler under studiekompetenceprojektet. Alle modulerne er udviklet med et didaktisk sigte, der balancerer stilladsering, progression og aktiv læring. Der er fokus på variation, relevans og kontekst, i form af øvelser og metoder i hands-on aktiviteter; frem for teori og tavleundervisning.

Under hvert modul finder du en kort beskrivelse, samt læringsmål. Desuden indeholder hvert modul en materialepakke med et slideshow, en modulplan samt andre materialer til modulet. Pointen er, at det skal være så let at gå til som underviser som muligt, så du både kan vælge at tage modulet direkte ud af skuffen, eller selv rette det til med egne tekster og relevant kontekst.

Om materialet:

  • Til alle PowerPoints er der udførlige undervisningsnoter direkte i slides, der step for step guider dig, som underviser, igennem modulet.
  • Alle PowerPoints indeholder små videoklip og digitale værktøjer, som kan vælges til eller fra.
  • Der er mulighed for at få support til øvelser og undervisningsindhold, hvor biblioteket gerne hjælper med både sparring, udskiftning af digitale kilder m.m.
  • Modulerne er designet, så de hænger sammen med Studievidenportalen, og de studerende kan derfor altid på egen hånd genopfriske viden fra modulerne. Ligesom portalen kan bruges som lektier/forberedelse.

Ny studerende

Undervisningsmodulet består af refleksions- og dialogøvelser, og sætter fokus på overgangen fra elev til studerende, herunder:  

  • Forskellen mellem at være elev og studerende 
  • Rollen som studerende på et erhvervsakademi 
  • Forventning til studiestart og/eller mulige bekymringer  
  • Studieaktivitet 
  • Det trygge og aktive klasserum 
  • Betydningen af det sociale studieliv og inkluderende fællesskaber

billede af en gruppe KEA studerende
Materialer

Læringsmål:

  • Den studerende kender forskellen på at være elev og studerende
  • Den studerende får reflekteret over både bekymringer og
    positive forventninger til studiestart
  • De studerende for sammen skabt rammerne for et trygt klasserum
  • Den studerende kender værdien af sociale fællesskaber på uddannelsen

Omfang: 60 min.

Studieteknik

Modulet introducerer de studerende til studiekompetencer, der er afgørende for alle nye studerende. De bliver præsenteret for konkrete redskaber og værktøjer inden for studielæsning, noteteknik, planlægning og tidsstyring.

Trin-for-trin gennemgang af modulet

Læringsmål:

  • Den studerende har indsigt i, hvordan studiekompetencer understøtter den fagfaglige undervisning
  • Den studerende kan reflektere over egne ambitioner og prioriteringer i forhold til studiet
  • Den studerende har viden om og færdigheder i: Notatteknik, læsestrategi, effektiv læsning og tidsstyring

Omfang: 90 min.

Kildekritik

Modulet introducerer de studerende til kildekritiske værktøjer og metoder, og skærper deres kildekritiske bevidsthed således, at de kan udvælge og anvende kvalificeret viden inden for deres fagområde. De studerende præsenteres ligeledes for forskellige vidensniveauer, og forskellen på videnskabelige, faglige og formidlende kilder.

Trin-for-trin gennemgang af modulet

Læringsmål:

  • Den studerende har viden om nøglebegreberne indenfor kildekritik
  • Den studerende kan vurdere kilders troværdighed og anvendelighed
  • Den studerende har færdigheder til at udvælge og anvende relevante kilder til studiet
  • Den studerende har viden om forskellige vidensniveauer

Omfang: 45 min.

Videnskompetence 1

I det første videnskompetencemodul introduceres de studerende til metoder og værktøjer ved informationssøgning. De studerende præsenteres for emneord, synonymer, søgekoder og databaser. Modulet er første skridt i en række videnskompetencemoduler, der sigter mod at skærpe de studerendes kompetencer inden for selvstændig, effektiv og systematisk informationssøgning.

Trin-for-trin gennemgang af modulet


Læringsmål:

  • Den studerende har viden om emneord og synonymer
  • Den studerende har viden om relevante databaser
  • Den studerende kan anvende bibliotekskataloget og finde materialer

Omfang: 45 min.

Samarbejde

I modulet om samarbejde introduceres de studerende for god praksis i forbindelse med gruppearbejde og konflikthåndtering. Kontakt studievejledning@kea.dk for aftale om tidspunkt for afholdelse.

gruppearbejde

Læringsmål:

  • Den studerende har teoretisk indsigt i gruppearbejde 
  • Den studerende har indsigt i- og viden om egne behov og ønsker i gruppearbejde 
  • Den studerende har færdigheder i at indgå kompromisser i grupper
  • Den studerende har færdigheder til at løse eller søge hjælp ved konflikter i gruppearbejde  

Omfang: 90 min.

Digital teknologiforståelse

I modulet digital teknologiforståelse bliver de studerende introduceret til, hvordan det digitale miljø kan påvirke måden vi skriver, læser, husker og i sidste ende hvordan vi tænker og formår at fokusere. I løbet af modulet vil de studerende, gennem diskussioner og gruppearbejde, få en grundig præsentation af det digitale miljø - samt dets styrker og svagheder, i forhold til både studie- og arbejdsliv.

Trin-for-trin gennemgang af modulet


Læringsmål:

  • Den studerende har viden omkring digital dannelse, og det digitale miljø's potentielle indvirkning på egen studiepraksis
  • Den studerende har færdigheder til at tage kontrol over egen data og digitale liv 
  • Den studerende har viden om digitale teknologiers fordele og ulemper
  • Den studerende har viden om algoritmebegrebet, og algoritmers betydning

Omfang: 45 min.

Videnskompetence 2

I modulet videnskompetence 2, graver vi et spadestik dybere ned i researchprocessen. Modulet bygger videre på den viden de studerende blev præsenteret for i forbindelse med videnskompetence 1. De studerende lærer at visualisere deres søgeproces, anvende søgeteknikker, og nedbryde hovedemner til delemner, hvorved de i højere grad kommer bredere og mere systematisk omkring det emne de søger information om.

Trin-for-trin gennemgang af modulet


Læringsmål:

  • Den studerende har viden omkring systematisk søgning, og kan opdele sin søgning i delemner
  • Den studerende forstår betydningen af velovervejede søgeord, og kan anvende synonymer og relaterede ord i sin søgning
  • Den studerende har overordnede kompetencer til at kunne overskue og anvende konkrete søgeværktøjer og teknikker
  • Den studerende har kendskab til fagrelevante databaser, og kan anvende disse

Omfang: 90 min.

Skriftlig formidling

I modulet skriftlig formidling, bliver de studerende introduceret til en række værktøjer, til at kunne strukturere og formidle en skriftlig opgave. Undervisningen tager udgangspunkt i forskellige øvelser og diskussioner, hvor de studerende bl.a. lærer at identificere og forstå diverse skriftlige greb, og overføre dem til egen skrive- og opgavepraksis.

Trin-for-trin gennemgang af modulet


Læringsmål:

  • Den studerende kan reflektere over egen skrivepraksis, formidling og ordvalg
  • Den studerende har viden om problemorienteret skrivning, de taksonomiske niveauer, og genrekrav ved studieopgaver
  • Den studerende kan binde afsnit sammen ved hjælp af metatekst og rød tråd
  • Den studerende har viden om saglig argumentation, struktur og gennemsigtighed i større studieopgaver

Omfang: 90 min.

Referencehåndtering

I modulet referencehåndtering lærer de studerende, hvordan man laver korrekte kildehenvisninger. Modulet tager afsæt i Harvard modellen, og de studerende bliver ved hjælp af forskellige øvelser, sat ind i vigtigheden af korrekt kilde- og referencehåndtering, samtidig med at de får kompetencerne til at kunne vurdere, hvornår det er er nødvendigt at referere i en opgave.

Trin-for-trin gennemgang af modulet


Læringsmål:

  • Den studerende har viden omkring gængs akademisk praksis vedrørende kilde- og referencehåndtering
  • Den studerende har kompetencer til at kunne vurdere, hvornår kildehenvisninger er påkrævet
  • Den studerende har færdigheder til at kunne lave korrekte kildehenvisninger og litteraturliste ud fra Harvard Standard
  • Den studerende kan anvende Words program til referencehåndtering

Omfang: 45 min.

MODULER TIL TREDJE SEMESTER

Her finder du alle de moduler, der anbefales til studerende på tredje semester.

billede af mand

Videnskompetence 3

Modulet introducerer de studerende til, hvordan de kan holde sig løbende opdateret på ny viden, og hvordan vidensopdatering kan blive en naturlig del af deres faglige praksis. Modulet præsenterer ligeledes konkrete metoder til vidensopdatering og giver forslag til nye faglige videnskilder. Endelig introduceres de studerende til fagligt netværk, og hvordan netværk er alfa omega ift. kontinuerlig vidensopdatering og ny viden.

Trin-for-trin gennemgang af modulet


Læringsmål:

  • Den studerende har forståelse for vigtigheden af kontinuerlig vidensopdatering og ny viden
  • Den studerende kan anvende metoder til vidensopdatering og integrere det i sin faglige praksis
  • Den studerende har viden om netværk og ny faglig viden, og forstår vigtigheden af at skabe et godt fagligt netværk
  • Den studerende kender platformen LinkedIn, kan navigere på den, og har kendskab til KEA Alumne.

Omfang: 90 min.

Plagiat

Modulet introducerer de studerende til plagiat, og hvordan de kan undgå forskellige typer af plagiat i forbindelse med studiet. I modulet gives der eksempler på korrekt og forkert brug af parafrasering, citater og henvisninger. Modulet afsluttes med en quiz, hvor de studerende kan teste deres viden om plagiat.

Trin-for-trin gennemgang af modulet (under udvikling)


Læringsmål:

  • Den studerende er opmærksomme på utilsigtet plagiering og ved, hvordan de undgår det
  • Den studerende kender definitionen på plagiering
  • Den studerende er bekendt med konsekvenserne ved plagiering

Omfang: 45-60 min.

MODULER TIL FJERDE SEMESTER

Her finder du alle de moduler, der anbefales til studerende på fjerde semester.

kvindelig vejleder

Videnskompetence 4

Videnskompetence 4 er målrettet studerende, der skal skrive afsluttende opgave på 4.semester. Modulet består af tre dele, som kan anvendes uafhængigt af hinanden. I første del af modulet genopfriskes emneord og relevante søgeteknikker, og bloksøgning introduceres for første gang. Endelig inddrages kildekritik og henvisninger kort. Anden del af modulet sætter fokus på videnskabelige artikler og fremsøgning af disse. I sidste del af modulet introduceres de studerende til empiri og dataindsamling – med udgangspunkt i spørgeskemaundersøgelser og interviews.

Trin-for-trin gennemgang af modulet


NB: Vær opmærksom på at PowerPointen til Videnskompetence 4 og 5 er ens, men som underviser kan du vinkle dem forskelligt afhængig af kvalifikationsramme.

Læringsmål:

  • Den studerende kan varetage en systematisk søgeproces i forbindelse med den afsluttende opgave 
  • Den studerende kan anvende søgeteknikker til at optimere sine søgninger
  • Den studerende kan identificere videnskabelige artikler, og fremsøge disse
  • Den studerende har indsigt i empiri og dataindsamling – med fokus på spørgeskemaundersøgelser og interviews

Omfang: 90-240 min.

Skriftlig formidling 2

Skriftlig formidling 2 er målrettet studerende, der skal skrive afsluttende opgave på 4.semester.  
Modulet følger processen helt fra valg af emne frem mod eksamen. I modulet skal de studerende prøve kræfter med emnevalg, udformning af problemformulering, disposition og arbejdsproces.  
En væsentlig del af modulet behandler ligeledes argumentationsteori og kritisk refleksion. Afslutningsvis er der indlagt en sektion omkring typografi og layout ifm. opgaveskrivning samt en beskrivelse af, hvordan de studerende bedst kan forberede sig til den mundtlige eksamen – med udgangspunkt i den skriftlige opgave.   
 

Trin-for-trin gennemgang af modulet


NB: Vær opmærksom på at PowerPointen til Skriftlig formidling 2 og 3 er ens, men som underviser kan du vinkle dem forskelligt afhængig af kvalifikationsramme.

Læringsmål:

  • Den studerende har indsigt i metoder til at foretage et kvalificeret emnevalg
  • Den studerende kan udforme en sammenhængende problemformulering
  • Den studerende har viden omkring en effektiv arbejdsproces
  • Den studerende kender til argumentationsteori og kritisk refleksion
  • Den studerende har indsigt i typografi og layout ifm. opgaveskrivning
  • Den studerende ved, hvordan man bedst kan forberede sig til den mundtlige eksamen – med udgangspunkt i den skriftlige opgave

Omfang: 90-240 min.

MODULER TIL 5-7 SEMESTER

Her finder du alle de moduler, der anbefales til studerende på 5-7. semester.

kvindelig vejleder

Videnskompetence 5

Videnskompetence 5 er målrettet studerende, der skal skrive afsluttende opgave på 7.semester. Modulet består af tre dele, som kan anvendes uafhængigt af hinanden. I første del af modulet genopfriskes emneord og relevante søgeteknikker, og bloksøgning introduceres for første gang. Endelig inddrages kildekritik og henvisninger kort. Anden del af modulet sætter fokus på videnskabelige artikler og fremsøgning af disse. I sidste del af modulet introduceres de studerende til empiri og dataindsamling – med udgangspunkt i spørgeskemaundersøgelser og interviews.

Trin-for-trin gennemgang af modulet


NB: Vær opmærksom på at PowerPointen til Videnskompetence 4 og 5 er ens, men som underviser kan du vinkle dem forskelligt afhængig af kvalifikationsramme.

Læringsmål:

  • Den studerende kan varetage en systematisk søgeproces i forbindelse med den afsluttende opgave
  • Den studerende kan anvende søgeteknikker til at optimere sine søgninger
  • Den studerende kan identificere videnskabelige artikler, og fremsøge disse
  • Den studerende har indsigt i empiri og dataindsamling – med fokus på spørgeskemaundersøgelser og interviews

Omfang: 90-240 min.

Skriftlig formidling 3

Skriftlig formidling 3 er målrettet studerende, der skal skrive afsluttende opgave på 7.semester.
Modulet følger processen helt fra valg af emne frem mod eksamen. I modulet skal de studerende prøve kræfter med emnevalg, udformning af problemformulering, disposition og arbejdsproces.
En væsentlig del af modulet behandler ligeledes argumentationsteori og kritisk refleksion. Afslutningsvis er der indlagt en sektion omkring typografi og layout ifm. opgaveskrivning samt en beskrivelse af, hvordan de studerende bedst kan forberede sig til den mundtlige eksamen – med udgangspunkt i den skriftlige opgave.

Trin-for-trin gennemgang af modulet


NB: Vær opmærksom på at PowerPointen til Skriftlig formidling 2 og 3 er ens, men som underviser kan du vinkle dem forskelligt afhængig af kvalifikationsramme.

Læringsmål:

  • Den studerende har indsigt i metoder til at foretage et kvalificeret emnevalg
  • Den studerende kan udforme en sammenhængende problemformulering
  • Den studerende har viden omkring en effektiv arbejdsproces
  • Den studerende kender til argumentationsteori og kritisk refleksion
  • Den studerende har indsigt i typografi og layout ifm. opgaveskrivning
  • Den studerende ved, hvordan man bedst kan forberede sig til den mundtlige eksamen – med udgangspunkt i den skriftlige opgave

Omfang: 90-240 min.

Selvstudiemoduler

En række moduler er tilgængelige som selvstudie, hvor de studerende ved hjælp af små spørgsmål og videoer, reflekterer over egne styrker og svagheder.

Selvstudiemodulerne dækker bl.a. emner indenfor:

  • Projektskrivning
  • Eksamen (herunder nervøsitet)
  • Arbejdsproces
  • Præsentationsteknik

Moduler under udvikling

En række moduler er stadig under udvikling, og vil blive gjort tilgængelige så snart de er færdige. Dette gælder:

  • Videnskompetence 4
  • Videnskompetence 5
  • Skriftlig formidling 2
  • Skriftlig formidling 3

Inspirationslæsning

Her kan du finde et udpluk af de kilder der ligger til baggrund for udviklingen af studiekompetence projektet.

Alle materialer kan findes på KEA bibliotek:

Biggs, J. & Tang, C. 2011. Teaching for Quality Learning at University – what the students does. 4. ed. England: SRHE and Open University Press

Brockbank, A. & McGill, I. 2007. Facilitating Reflective Learning in Higher Education. 2. ed. England: SRHE and Open University Press

Burkhardt, J. M. 2016. Teaching Information Literacy Reframed – 50+ Frameword-based Exercises for Creating Information Literate Learners. USA: American Library Association

Bøjgård, S. & Schleicher, A. (Red). 2015. Dit studieliv, alt det, du ikke ved, du har brug for at vide, når du begynder at studere. 1. udg. København: Akademisk Forlag

Danmarks Evalueringsinstitut. 2018. Almene studiekompetencer blandt nye studerende på videregående uddannelser. Lokaliseret via https://www.eva.dk/videregaaende-uddannelse/almene-studiekompetencer. 23.01.2020

Greenstein, L. 2012. Assessing 21st Century Skills – a guide to evaluating mastery and authentic learning. USA: Sage Publications

Glazer, Francine S. (ed). 2012. Blended learning – Across the Disciplines, Across the Academy. Virginia: Stylus Publishing

Guerin, C., Bartholomew, P. & Nygaard, C. 2015. Learning to research – researching to learn. Oxfordshire: Libri Publishing

Harboe, T. & Ravn J. 2004. Studieteknik, eller kunsten at studere. 3. udg. København: Nyt Teknisk Forlag

Hedelund, L. 2001. Korrekt sprog og rigtige kommaer, nødtørftig grammatik for opgaveskrivere. Frederiksberg: Samfundslitteratur

Heger, S. & Hvass, H. 2018. Skriv og skriv – red din opgaveskrivning. Frederiksberg: Samfundslitteratur

Heimbürger, H. & Wielandt, B. 2005. Studiekompetence – fra elev til studerende. København: Frydenlund

Hiim, H. & Hippe, E. 2014. Læring gennem oplevelse, forståelse og handling – En studiebog i didaktik. København: Gyldendal

Mills, E. 2019. The art of visual notetaking – an interactive guide to visual communication and sketchnoting. USA: Quarto Publishing Group

Mygind, A. & Winding, S. 2003. Læs bedre - træning, teknik, strategi. Frederiksberg: Dansklærerforeningens Forlag

Nejst Jensen, C. 2005. Voksnes læringsrum. Værløse: Billesø & Baltzer

Rienecker, L. et al. 2013. Universitetspædagogik. Frederiksberg: Samfundslitteratur

Rienecker, L. & Stray Jørgensen, P. 2017. The Good Paper - a handbook for writing papers in higher education. 2. ed. Frederiksberg: Samfundslitteratur

Stray Jørgensen, P. 2001. Notatteknik for studerende, lyt, læs - notér - og skriv. 2. udg. Frederiksberg: Samfundslitteratur

Stray Jørgensen, P. 2007. Studielæsning på videregående uddannelser, læsestrategier og læseteknikker. Frederiksberg: Samfundslitteratur

Toft, T. 2012. Informationssøgning til bachelorprojektet, for professionsbachelorer. Frederiksberg: Samfundslitteratur

Walsh, A. 2018. The librarians’ book on teaching through games and play. Innovative Libraries

Walsh, A. 2019. Giving permission for adults to play in Journal of Play in Adulthood. 1 (1)