Opgaveskrivning

Skriv opgaver på studiet

Kender du det? Du har arbejdet to uger med en større skriftlig opgave, og computerskærmen er stadig larmende tom. Bare rolig, du er ikke den eneste! Opgaveskrivning har til alle tider givet selv de flittigste studerende sved på panden.

På de næste sider kan du finde information om de dele af opgaveskrivning, der både kan give frustrationer, men som også er vigtige at blive kloge på, når du skal i gang med en større skriftlig opgave.

Udgangspunktet er den problemorienterede opgaveskrivning. Altså opgaver, hvor du skal løse noget, undersøge noget og bruge den viden du har lært på dit studie.

God fornøjelse!

håndskrivning

Genrekrav

Hvad kendetegner en studieopgave?

Når du skal i gang med at skrive en større studieopgave, så er det vigtigt, at du er opmærksom på de genrekrav, der er til en opgave på en videregående uddannelse: Hvad er idealet, og hvordan skal indholdet helst præsenteres?

Det er afgørende, at alle pointer og argumenter i opgaven er underbyggede ud fra faglig teori og metode. Du skriver nemlig som en fagperson, og dine påstande skal derfor være fagligt underbyggede.

Din opgave skal desuden være transparent og gennemsigtig, og din læser må aldrig være i tvivl om, hvor du vil hen med din opgave. Altså, hvad er det præcis du vil undersøge, hvorfor er det vigtigt, og hvordan vil du gøre det.  

Det er ligeledes væsentligt, at du arbejder systematisk og metodisk, således at alt, hvad du skriver og gør i opgaven kan efterprøves og følges af læseren. Ligesom du skal demonstrere kendskab til den nyeste viden inden for dit fagområde og anvende denne viden i din opgave.  

Sproget skal være korrekt, præcist og fagligt, og grammatik/retstavning skal være i orden. Endelig skal alle formalia være opfylde ift. sidetal, opsætning, m.m. 

Se genrekravene som en rettesnor, der kan hjælpe dig med at få greb om, hvordan du sprogligt og metodisk går til en opgave. Det handler om at være tydelig i dit sprog, anvende den nyeste viden, og have et klart formål med din opgave.

"Fokus og formål er tydeligt og alle påstande er underbyggede"
"Argumenterne er efterfølgelige og gennemskuelige"
"Arbejdet er systematisk, grundigt og metodisk"
"Kendskab til state of the art i det faglige felt"
"Sproget er korrekt og velformidlet"
"Formalia er opfyldt"

Find dit emne

Hvordan sporer jeg mig ind på det, jeg gerne vil undersøge?
ung mand skriver på whiteboard

Når du skal i gang med et større projekt og skrive en selvstændig opgave, så er det selvfølgelig vigtigt, at du vælger et fagligt emne, der interesserer dig. Du skal være motiveret for at skrive opgaven, og være spændt på at dykke ned i emnet.


Hvis du har svært ved at finde et oplagt emne, så kan det være en god idé at søge inspiration i alt fra fagbøger, faglige artikler, aviser, websider, din studiegruppe/netværk, studieopgaver m.m. Der kan du ofte få gode ideer til spændende emner og nye tendenser indenfor dit fag.


Herefter skal du prøve at spore dig ind på emnet. Start med at lave nogle hurtige og brede søgninger på emnet. I starten af processen er det helt ok at bruge Google – evt. suppleret med bibliotekskataloget og gerne nogle faglige tidsskrifter. Find ud af, hvad der sker indenfor emnet. Hvad kunne være interessant at kigge nærmere på? Hvor er der noget på spil? Hvilke trends rør sig? Og hvilken vinkel/afgrænsning kan du lægge på dit emne?

  • Hvis du eksempelvis synes, at emnet influencers er spændende, så skal du finde noget særligt indenfor influencers du gerne vil undersøge og lægge vægt på. Tænk over, hvad det specifikt er du tænder på? Er der en speciel problematik – noget der vækker undring – eller en afgrænset del omkring influencers du vil kigge på? Måske er du optaget af, i hvor høj grad unge kvinder lader sig påvirke af influencers, og hvordan det påvirker deres forbrug og værdier omkring forbrug. På den måde bevæger du dig fra et overordnet emne omkring influencers og sociale medier til et mere konkret og afgrænset emne som du kan nå i dybden med indenfor den tid du har til at skrive opgaven.

    Emne: Sociale medier og influencers      
    Vinkel: Unge kvinder, forbrug og påvirkning af influencers

    Problemformulering: I hvor høj grad lader målgruppen, defineret ved 20-30 årige kvinder fra København, sig påvirke af influencers og deres promovering af produkter på sociale medier. Og hvordan påvirker det deres forbrug og forbrugsværdier.

Det er vigtigt at understrege, at processen med at gå fra emne til problemformulering er ens uanset, hvilken faglighed du skriver indenfor. Det er indholdet – altså hvad du putter i emnet/problemformuleringen, der ændrer sig. Derfor kunne et andet eksempel på overgang fra emne til problemformulering være:

  • Emne: Grønne tage 
    Vinkel: Grønne tage, klimatilpasning og fugt

    Problemformulering: Hvordan kan man lave en konstruktion med grønne tage, hvor man undgår fugt i konstruktionen, men samtidig bevarer effektiviteten som LAR-løsning.

Værktøjer og modeller

Der findes en række metoder, der både kan hjælpe dig med at vælge et emne, og få konkretiseret emnet, så du kommer tættere på en problemformulering. Det er en smagssag, hvad der virker, men det kan være en god idé at prøve sig lidt frem, og vælge den metode, der virker bedst for dig.

  • Det kan være ganske effektivt simpelthen at skrive emneideer ned allerede fra du starter på studiet.  
    Det kan være, at I har læst en spændende tekst, haft en god faglig diskussion på holdet eller arbejdet med et bestemt projekt. Gem dine tanker og betragtninger løbende, så blive det lettere, når du selv skal finde på et emne, og samtidig holder du dig selv fagligt oppe på mærkerne. 

    Metode: Skriv ned undervejs 
    Tid: Løbende gennem semestret 
    Materialer: Notesbog eller digitalt dokument 
    Formål: Opbyg et katalog af faglig spændende emner  
      

  • Brug hurtigskrivning til at komme nærmere ind på dit emne. Ved hurtigskrivning bruger du skrift som et redskab til at tænke og reflektere over dit emne.

    Ideen er, at du skriver alle dine tanker ned omkring emnet: Hvad ved du umiddelbart om emnet, hvad interesserer dig ved emnet, hvilke faglige begreber findes der indenfor emnet, og hvor kunne der være nogle spændende problematikker indenfor emnet m.m.?

    Det er vigtigt, at du afsætter et bestemt antal minutter til at skrive, og du må ikke holde pauser undervejs. Du skal skrive frit fra leveren, uden kritisk sans, og ikke tænke over formuleringer, stavning eller lignende. Hvis du går i stå undervejs, så skriver du det: ”Nu går jeg i stå”, og beskriv den følelse det giver dig, og prøv derefter langsomt at komme tilbage til emnet igen.

    Hurtigtskrivning er en god måde at få styr på dine tanker, og komme i gang med at få nogle ord ned på papiret. Metoden kan virke lidt kunstig i starten, men det er en super metode til at tvinge dig selv i gang.

    Metode: Hurtigtskrivning,  
    Tid: 5-10 minutter 
    Materiale: Papir/Blyant (Øvelsen kan laves digitalt, hvis det fortrækkes)  
    Formål: Kom nærmere en problemstilling (Kan også bruges undervejs i selve opgaveskrivningen) 

  • Hvis du har fundet på et overordnet emne, men kun har en meget vag idé, om hvordan du konkret vil angribe det, så kan det være en fordel at benytte et mindmap. Her kan du lave et visuelt kort over dine tanker, udfolde dit emne, og forbinde ord og begreber med hinanden.  Det er også muligt at bruge billeder, tegninger og farvekoder i dit mindmap, hvis du er meget visuelt-orienteret.

    mindmap

    Metode: Mindmap  
    Tid: 5-10 minutter 
    Materiale: Papir/Blyant (Øvelsen kan laves digitalt, hvis det fortrækkes)  
    Formål: Indkredse dit emne og finde sammenhænge

  • Hvis I er en gruppe, der skal finde på emne til en studieopgave sammen, så kan det være en god ide at lave en ideudviklingsøvelse sammen. Prøv f.eks. Stafet-modellen.

    Sæt jer sammen, og brug 5-10 minutter på hver især at komme på et emne. Skriv din emneide ned og tilføj nogle beskrivende stikord, hvis du kan. Send derefter papiret/emnet videre til én anden person i gruppen, som arbejder videre med emnet (igen 5-10 minutter).

    Det er kun tilladt at tilføje gode ting – supplerende ideer/vinkler. Det er vigtigt, at alle har ja-hatten på, og ser potentialet i ideerne. Herefter fremlægger I emnerne for hinanden, gerne med de nye vinkler/tanker I har tilføjet. Igen, er det vigtigt, at I alle har ja-hatten på, og diskuterer ideerne positivt. Når alle har fremlagt, udvælger gruppen to ideer som I i fællesskab arbejder videre med – inden den endelige beslutning tages.

    Alt afhængig af, hvor enige/uenige I er om de to tilbageværende ideer, så kan I forlænge arbejdet med disse – inden beslutningen tages, men husk stadig at have fokus på emnet muligheder – fremfor de faldgruber, der kan være.

    Metode: Stafet-modellen 
    Tid: + 1 time 
    Materialer: Papir, tusser, evt. post-its 
    Formål:  Ideudvikling og konkretisere af emne i grupper  
      

    Endelig skal du huske på, at dit emnevalg gerne skal afspejle, hvad du satser på indenfor dit fag, og hvor du gerne vil ende jobmæssigt efter din uddannelse. Opgaven er nemlig din mulighed for at dykke ned i et fagligt afgrænset emne, og gøre dig selv helt skarp der. Du laver ikke opgaven for KEAs skyld – men for din egen, og det kan være rart at minde sig selv om nogle gange!

"Søg inspiration i f.eks. google, netværk, bøger og artikler"
"Find ud af hvad præcist det er indenfor emnet du interesserer dig for"
"Brug metoder som f.eks. mindmap eller hurtigskrivning til at komme i gang"

Problemformulering

Hvordan skriver jeg en god problemformulering?
noteskrivning i notesbog

En god problemformulering hjælper dig ikke blot med at opfylde fagets krav, den hjælper dig også med at strukturere din opgave. I problemformuleringen stiller du nemlig dét eller de spørgsmål, som du vil svare på i konklusionen og strukturere din opgave efter. Det er altså afgørende, at der er en direkte sammenhæng mellem problemformuleringen, opgavens opbygning og konklusionen.

Man kan med andre ord sige, at din problemformulering bestemmer alt, hvad du skriver i din opgave, den guider din skriveproces, og hjælper dig med at holde den røde tråd igennem hele din opgave.

Din problemformulering skal altid tage udgangspunkt i et konkret fagligt problem, og den skal kunne løses ud fra dit fags teorier og metoder. Problemformuleringen skal helst være afgrænset, og gå i dybden med et bestemt emne, fremfor at afdække et alt for stort (uoverskueligt) område.

Når du skriver problemformuleringen, er det en god idé, at du rent sprogligt medtænker de faglige niveauer, der skal være tilstede i en studieopgave.

Nemlig et redegørende, analyserende og vurderende niveau. Det kan du rent sprogligt gøre ved at bruge hv-ord som: hvad (redegørende niveau), hvorfor (analyserende niveau) og hvordan (vurderende niveau) i din problemformulering. Det kan f.eks. se sådan her ud:

  • Problemformulering
    Hvad er svært for studerende, når de skal skrive en opgave på en videregående uddannelse (redegørende)? Hvorfor er det svært (analyserende)? Og hvordan kan man bedst hjælpe dem i processen (vurderende)?

    Når du allerede i problemformuleringen sikrer, at alle tre niveauer er tilstede i opgaven, så er det nemmere for dig at leve op til de faglige krav for en studieopgave. Du behøver ikke specifikt bruge ordene hvad, hvorfor og hvordan, men niveauerne skal ligge implicit i spørgsmålene.

  • Du kan også vælge at lave en problemformulering med et hovedspørgsmål efterfulgt af en række underspørgsmål, der kan hjælpe dig med at besvare det overordnede spørgsmål:

    Problemformulering
    Hvordan kan byggebranchen i Danmark leve op til FN´s nye klimamål? (hovedspørgsmål)

    Underspørgsmål: 

    Hvad er FN's klimamål, og hvad er hensigten med dem? (Redegørende)
    Hvordan kan målene ændre praksis indenfor byggeriet? (Analyserende og vurderende)
    Hvorfor kan de være svære at implementere? (Vurderende)  

    Husk, at udformningen af problemformuleringer varierer meget fra fag og semester, og det er derfor altid vigtigt, at du spørger din underviser/vejleder til råds.

Husk, at udformningen af problemformuleringer varierer meget fra fag og semester, og det er derfor altid vigtigt, at du spørger din underviser/vejleder til råds.

"Problemformuleringen skal løses ud fra fagets teorier og metoder"
"Konklusionen svarer på problemformuleringen - intet andet"
"Problemformuleringen skal tage udgangspunkt i et konkret fagligt problem"
"Problemformuleringen er afgrænset og skåret til (dybde frem for bredde)"
"Problemformuleringen skal lægge op til tre niveauer: Redegørende, analyserende og vurderende"
"Spørg altid din underviser til råds om problemformuleringen"

Opgavens taksonomiske niveauer

Hvad vil det sige at redegøre, analysere og diskutere?

Når du som studerende skal lave en problemorienteret opgave. Altså en opgave, hvor du skal komme med en løsning på en problemstilling, så kan det være en hjælp at tænke over de niveauer, der altid skal være i en studieopgave.

  
Nemlig et redegørende, et analyserende og et vurderende niveau.

  • Redegørende niveau

    På det redegørende niveau gennemgår og forklarer du de teorier og metoder, du vil anvende til at løse din opgave. Det er også på det redegørende niveau, at du viser, at du kender dit fags teorier og begreber, og kan finde ud af at videreformidle dem til andre.

  • På det analyserende niveau bruger du de teorier og metoder, du har redegjort for, til at analysere din problemstilling og vægte forskellige løsninger op imod hinanden. Det er i analysen, at du som studerende for alvor kommer på banen og tager kritisk stilling til, hvordan du vil angribe din problemstilling.

  • På det vurderende niveau kommer du med en løsning på din problemstilling. Løsningen tager udgangspunkt i din analyse og sker på baggrund af den teori du har inddraget, de metoder du har brugt og evt. de undersøgelser du selv har udført. Ikke alle opgaver kræver et vurderende/diskuterende niveau. Tjek med din underviser og/eller din studieordning.

  • Overordnet set vil du anvende et redegørende niveau i teori og metodeafsnittene, et analyserende niveau i analysen, og et vurderende niveau i diskussionen.

      
    Men det er vigtigt at understrege, at der ikke er vandtætte skotter ml. de tre niveauer, og man kan godt forestille sig, at man eksempelvis i samme opgaveafsnit både redegør og analyserer. 


    Det essentielle er, at alle niveauer på et eller andet tidspunkt er repræsenteret i en problemorienteret opgave – således, at du demonstrerer, at du både kan redegøre for dit fags teorier, analysere forskellige problemstillinger og vurdere, hvilken løsning, der er mest egnet til at besvare din problemstilling.   

"Ikke alle opgaver kræver et vurderende/ diskuterende niveau"
"Der er ikke vandtætte skotter mellem de tre niveauer"

Disposition og struktur

Skriveproces, og hvilke afsnit skal være med i min opgave?
håndskrevne noter

Der kan være mange måder at skrive opgaver på. Nogle planlægger alt ned i mindste detalje, mens andre sidder febrilsk natten før afleveringsfristen og taster løs. Hvad der virker for dig ved du bedst selv, men det kan aldrig skade at tænke over, hvordan du bedst planlægger din skriveproces. 

En måde at få overblik på, kan være ved at lave en disposition. En god og velovervejet disposition kan forhindre mange frustrationer i din skriveproces. Helt konkret handler det om at skrive de elementer ned som du, allerede fra start, ved opgaven skal indeholde.

Det er en god ide at lave din problemformulering før du laver dispositionen, da den kan hjælpe dig med at overskue, hvilke afsnit og kapitler du skal have med i din opgave. Altså, hvad har du brug for at vide for at besvare dit spørgsmål og i hvilken rækkefølge.

Prøv at danne dig et overblik over de kapitler/afsnit, du på forhånd ved skal være i opgaven, og hvilken teori og metode afsnittene skal bygge på. Se dispositionen lidt ligesom en indholdsfortegnelse eller ingrediensliste, hvor du langsomt bygger underemner på. Alternativt kan du bruge et mindmap til at visualisere projektet og de enkelte afsnit.

Selvom du ikke vælger at følge dispositionen slavisk undervejs, kan selve arbejdet med at lave en disposition være ganske produktivt og fremmende for skriveprocessen. Det gælder særligt, hvis du skriver sammen med andre i en gruppe.

Opgavestruktur

Hvordan skal jeg strukturere min opgave!? Hvilke afsnit skal komme hvornår og i hvilken rækkefølge? Og, hvad skal de enkelte afsnit indeholde? Opgavens struktur har gennem tiden givet studerende mange kvaler, og der kan da også være store forskelle fagene imellem. 

 
Derfor er det en god idé at spørge din underviser til råds eller at søge yderligere information i din studieordning. Her kan du nemlig finde information omkring opgavens  opbygning - hvilke afsnit, der skal være med i opgaven, samt hvilke formalia opgaven skal leve op til.

Et eksempel på en klassisk opgavestruktur kan være (husk, der er forskelle fagene imellem): 

  1. Forside med titel 
  2. Indholdsfortegnelse 
  3. Indledning / problemformulering 
  4. Teori og metode, redegørelse 
  5. Analyse af problemstillingen med de beskrevne teorier og metoder 
  6. Diskussion 
  7. Konklusion 
  8. Litteraturliste 
  9. Bilag
  • I indledningen introduceres læseren til opgavens emne og din behandling af det. Indledningen skal vække læserens faglige nysgerrighed for emnet, og optegne, hvad opgaven kommer til at handle om. Indledningen skal lægge naturligt op til din problemformulering, og evt. afgrænse sig for de dele af emnet, der ikke er interessante for din tilgang til emnet. (Læs mere om indledningen her).

  • Problemformuleringen er det eller de spørgsmål, som du vil besvare i din opgave. Problemformuleringen formuleres ud fra en faglig problemstilling eller noget indenfor faget du gerne vil undersøge. Problemformuleringen styrer alt, hvad du skriver i opgaven og danner grundlag for din undersøgelse og analyse, og er dét du svarer på i konklusionen. (Læs evt. mere om problemformuleringen her)

  • I teori- og metodeafsnittet redegør du for den teori du vil bruge, og den metode du vil anvende. Det er også her, du beskriver eventuelle undersøgelser du selv vil udføre - spørgeskemaundersøgelser, fokusgrupper, interview m.m.

  • Analyseafsnittet er en central del af enhver større opgave. Hvor de foregående afsnit har været gengivelsen af allerede kendt viden er analyseafsnittet stedet, hvor du i princippet producerer ny viden. Her indsamler, behandler, analyserer og fortolker du data ud fra de teorier, metoder og undersøgelser du har valgt til opgaven.

  • I diskussionen er det vigtigt, at du formår at vurdere og diskutere de resultater, som du er kommet frem til i din undersøgelse. En god diskussion vil forholde sig kritisk og reflekterende til analyseresultaterne og metodebrug, og f.eks. komme ind på styrker og svagheder ved de metodevalg du har foretaget.  
    Det er også muligt for dig at tage hul på diskussionen allerede i analyseafsnittet. Igen er der stor variation fagene imellem.

  • I konklusionen svarer du på din problemformulering. Intet andet. Det er en gentagelse af de centrale pointer i din opgave, og en direkte besvarelse af din problemformulering. Der må altså ikke komme nye ting eller diskussioner på banen i konklusionen. 
    Nogle studerende vælger at kopiere problemformuleringen direkte ind i konklusionen, så de er helt sikre på kun at svare direkte på den i konklusionen.  
     
    NB: Endelig er der selvfølgelig litteraturlisten med oversigt over referencer samt eventuelle bilag.

"Lav altid en disposition, når du skal i gang med en større opgave"
"Tænk på dispositionen som en ingrediensliste over de ting, der skal med i din opgave"
"En god disposition understøtter gruppearbejdet"
"Sørg for en klar og tydelig struktur"
"Find info om struktur og formalia i din studieordning"

Struktur

Hvilke afsnit skal være med i min opgave?

Sprog

Når du skriver en studieopgave, skal sproget være seriøst og fagligt samtidig med, at du selvfølgeligt også sørger for, at indholdet er klart formuleret for læseren. Det nytter ikke, hvis du eksempelvis bruger talesprog, eller lader dig inspirere for meget af, hvordan du skriver mails eller sms. Endeligt er det selvfølgelig vigtigt, at din opgave lever op til de generelle regler for retstavning, og at der er en rød tråd.

Den røde tråd

Hvordan laver jeg en “rød tråd” i min opgave?

Din opgave skal ses som en helhed, hvor der er en logisk sammenhæng mellem de forskellige afsnit og kapitler i opgaven. Eller sagt på en anden måde: Der skal være en "rød tråd".

For at skabe en rød tråd, er der flere ting du kan gøre. Først og fremmest handler det om, at du har et målrettet fokus i din opgave, og at afsnittene naturligt følger hinanden. Du må således aldrig efterlade din læser i tvivl om, hvorfor han/hun skal læse et specifikt afsnit, og hvordan afsnittet skal bidrage til at besvare problemformuleringen. Afsnittene skal hænge sammen og rækkefølgen skal være logisk for læseren.

En god måde at gøre det på, er at anvende såkaldt metatekst. Metatekst er groft sagt tekst om teksten. Altså tekst, der beskriver, hvad teksten handler om, og hvad den skal bruges til.

Metatekst ligger ofte i starten og i slutningen af et afsnit. I starten af afsnittet bruges metatekst til at sætte rammen for afsnittet, altså hvad skal afsnittet bruges til, og hvad kan læseren forvente at møde af indhold. I slutningen af afsnittet bruges metatekst ofte til at binde afsnittet sammen med resten af opgaven eller fortælle om de næste skridt.

  • Metatekst i starten af afsnittet

    Eksempel 1: I det følgende afsnit vil jeg kort redegøre for de overordnede begreber inden for oplevelsesøkonomi.

    Eksempel 2: For at svare på anden del af min problemformulering vil jeg, i dette afsnit, først beskrive, hvad der forstås ved begrebet outsourcing, og derefter kort beskrive hvordan udviklingen har været i Danmark de seneste 10 år.

  • Eksempel: Efter at have redegjort for den tekniske konstruktion af grønne tage, vil jeg i de næste afsnit se på, hvordan vedligeholdelsen af tagene skal foregå.

Metatekst laver du således både for at skabe sammenhæng, og for at hjælpe din læser på vej. Tænk over, at du skriver til en læser, der ikke er lige så godt inde i opgaven som du er. Giv ham/hende en guidet og overskuelig læseoplevelse.

"Sørg for, at du holder fokus hele opgaven igennem"
"Brug metatekst til skabe logiske sammenhænge mellem opgavens afsnit"
"Tag din læser ved hånden - forklar opgaven skridt for skridt"

Akademisk sprogbrug

Hvordan skal sproget være i en studieopgave?
laptop og notesbog

Når du skriver en studieopgave, skal sproget skal være sagligt og konkret, og du skal selvfølgelig demonstrere, at du kan anvende dit fags begreber.

  • Gode og dårlige ord

    Nogle ord er gode til netop at demonstrere en faglig tilgang:

    Analysere, Argumentere, Begrunde, Nuancere, Undersøge, Definere, Diskutere, Vurdere, Udvælge.

    Til gengæld skal du holde dig væk fra ord, som er følelsesladede og subjektive (personlige):

    Agitere, Anmelde, Formode, Føle, Tro, Underholde, Postulere, Opleve, Bekende.

  • Nogle studerende har en uheldig tendens til at skrive i passiv (hvor afsender er skjult) og snørklet – i den tro, at det lyder mere fagligt og professionelt. Det skaber dog ofte forvirring for læseren, da det her kan være svært at følge opgavens argumentation og formål.

    Prøv for eksempel at se denne passive sætning:

    Maskinens produktivitet undersøges og resultaterne videregives.

    Her ved man ikke, hvem der undersøger maskinens produktivitet, og hvem der modtager resultaterne. Prøv her i stedet at gøre sproget mere aktivt og konkret:

    Operatøren undersøger maskinens produktivitet og videregiver resultaterne til producenten.

    Nu er det åbenlyst, hvem der undersøger maskinens produktivitet, og hvem der modtager resultaterne.

  • Udover at opgaven skal være faglig og konkret - så er det vigtigt, at den ikke fremstår personlig og har en personlig tone. Men betyder det så, at du ikke må skrive “jeg” i en studieopgave? Ikke nødvendigvis.

    Du må gerne skrive “jeg”, hvis det er dig som opgaveskriver, der tager stilling til opgavens problemstilling. Du kan f.eks. sagtens bruge “jeg” i forbindelse med de valg du har truffet i din opgave, måden du vælger at strukturere din opgave på, eller når du diskuterer dine resultater:

    Eks.: “Jeg har valgt at bruge spørgeskemaer for bedre at kunne afdække min målgruppes præferencer”

    Eks.: “For at svare på min problemformulering, vil jeg først redegøre for de vigtigste begreber indenfor social media marketing og derefter (…)”

    Det er dog vigtigt, at du ikke bruger “jeg” til at mene, tænke eller synes noget uden, at det er fagligt funderet:

    Eks.: “Jeg synes, at teenagere i dag bruger de sociale medier alt for meget”

    Eks.: “For mig at se, er det underligt, at teenagere bruger de sociale medier så meget”

    Husk, at hvis du er i tvivl, så er det altid en god ide at spørge din underviser, hvad hun/han foretrækker.

"Brug faglige begreber og undgå talesprog"
"Undgå unødige personlige ytringer"
"Skriv så konkret og præcist som muligt"

Retstavning og komma

Hvordan undgår jeg sproglige fejl?

Det er selvfølgelig vigtigt, at sproget i din opgave er klart, tydeligt og uden for mange stavefejl og mystiske formuleringer. En opgave med masser af sproglige fejl kan hurtigt virke useriøs, og i værste fald kan det være meningsforstyrrende. Husk, at selv den bedste pointe kan gå tabt, hvis sproget ikke er i orden, og i sidste ende kan et dårligt sprog påvirke den samlede bedømmelse.

Tag derfor stavning, grammatik og kommatering seriøst, og brug tid på at læse opgaven grundigt igennem eller få en ven/familiemedlem til at hjælpe dig inden du afleverer.

Hvis du vil være på forkant med sproget, så brug fem minutter på at sætte dig ind i de mest klassiske fejl i det danske sprog, så er du allerede rigtig godt hjulpet.

  • Nutids-r

    Der skal altid -r på, hvis du kan udskifte verbet (udsagnsordet) med cykler.

    Eks. Hvordan ændrer(cykler) jeg brugernavnet?
    Eks. Nu kører(cykler) det bare!

    Der skal ikke –r på, hvis du kan udskifte verbet med cykle.

    Eks. Du skal lære(cykle) teksten udenad
    Eks. Det er godt at diskutere(cykle) med hinanden

  • Hvornår er det lægge eller ligge?!
    Ligge er altid (statisk), mens lægge er en bevægelse (dynamisk)

    Eks. Bogen ligger på bordet (statisk)
    Eks. Jeg lægger bogen på bordet (dynamisk)

  • Hvornår skal et ord være sammensat?

    På dansk elsker vi at sætte ord sammen, så hvis du er i tvivl, er chancen for, at de skal være sammensatte størst. Problemet er, at man på engelsk ofte skriver sammensatte ord adskilt, og det har skabt forvirring i det danske sprog. Et godt tip er at sige ordet højt, og høre, hvor trykket ligger.
    Hvis ordet fungerer bedst med tryk på første ord, så skal det være sammensat:

    Eks: kaffekande, julehit, systemanalytiker

    Der kan selvfølgelig også være direkte betydningsforskelle. Eks. en tysk lærer eller en tysklærer - her afhænger det selvfølgelig helt af, hvad du vil sige/skrive.

  • Når “I” står som et personlig stedord, så skal det altid skrives med stort. Det vil sige, at når “I” står i stedet for nogen, skal det skrives med stort.

    Eks: Vil I hjælpe os med opgaven? Nu kommer underviseren, så må I hellere koncentrere jer.

    Modsat skal ”i” skrives med lille, hvis det står som et forholdsord.

    Eks: Biblioteket holder lukket i hele juleferien

  • Mange studerende sætter komma sådan lidt tilfældigt - alt afhængigt af, hvad der nu ser bedst ud, og føles rigtigt. Der er dog nogle få enkle regler, der kan hjælpe dig langt på vej. Der kan være undtagelser til reglerne, men som udgangspunkt virker de som en fin rettesnor.

    Komma foran at

    Sæt altid komma foran "at", hvis der ikke kommer et udsagnsord (spise, tale, finde m.m.) efter.

    Eks. Det er vigtigt, at man taler med hinanden (komma)
    Eks. Flere af de studerende elskede at tale med hinanden (ikke komma)

    Komma foran der/som

    I de fleste tilfælde skal du sætte komma foran "der" og "som", hvis de kan erstatte hinanden.

    Eks: Der går underviseren, der aldrig siger hej

    Dog skal du ikke sætte komma, hvis ledsætningen indledes med et hv-ord. Så vinder “hv-ord” kommaretten.

    Eks: Jeg ved ikke, hvem der kommer

    Komma foran hv-ord

    Som hovedregel skal der komma foran hv-ord.

    Eks: Han spurgte, hvad vi lavede i fredagsbaren
    Eks: Jeg ved ikke, hvorfor du er så sur

    Komma foran men

    Sæt altid komma foran men.

    Eks: Jeg vil gerne med til studiefesten, men jeg har ikke råd
    Eks: Når jeg kommer hjem, vil jeg slappe af, men ikke sove

    Parantetisk ledsætning

    Sæt altid komma omkring parentetiske ledsætninger. Det betyder, at hvis der er tale om ekstra information i sætningen, der kan fjernes uden at resten af sætningen mister sin betydning, så skal der sættes komma omkring.

    Eks: Den kvindelige studerende, der lige havde fået fri, vandt prisen for bedste opgave

"Brug tid på at rette din opgave igennem"
"Sæt dig ind i de klassiske sprogfejl"

Kritisk refleksion

Hvordan træffer jeg de rigtige valg?
Eye

Når du skriver studieopgave, er det vigtigt, at du løbende reflekterer kritisk over de valg du træffer i din opgave. Det gælder de argumenter du fremfører (som nævnt i afsnittet omkring argumentationsteknik), dine teoretiske og metodiske overvejelser, og selvfølgelig din endelige konklusion. Den kritiske refleksion har til formål at vise din læser, at du kan identificere fordele og ulemper ved komplekse problemstillinger og veje dem op mod hinanden.  
 
Lidt forsimplet sagt handler det om, at du tænker over, om der er andre måde gøre tingene på end dem du har valgt. Du skal således forholde dig kritisk til din egen opgave/undersøgelse, og være kritisk i forhold til de valg du selv træffer undervejs, og hvordan de påvirker dine resultater.

Kritisk refleksion - et konkret eksempel...

Lad os sige, at din problemstilling går ud på finde ud af, hvordan man kommer fra København til Århus. I din konklusion kommer du frem til at den bedste måde er med toget. Det lyder jo fint – du har fundet en løsning på dit problem. Men hvis du er rigtig god, så reflekterer du over dine til- og fravalg, og viser det eksplicit i din opgave (og til eksamen!). Hvilke fordele og ulemper er der eksempelvis ved de forskellige transportmuligheder?  

Det kunne f.eks. være at bilen var for dyr, bussen for langsom og færgen dårlig for miljøet?  

Ved at vise hvilke overvejelser du har gjort dig ift. din løsning, demonstrerer du overfor din underviser, at du har truffet dine valg på et velovervejet belyst grundlag – du har ikke bare valgt det første og det bedste!  
Mand 

Kritisk refleksion - metodevalg

Lad os sige, at du i din studieopgave vælger at lave et spørgeskema. Det kan være en god metode, hvis du eksempelvis skal beskrive et problems omfang eller udbredelse. Men husk, eksplicit at reflektere over, hvorfor netop denne metode er velegnet til din problemstilling, og ikke mindst, hvad den måske ikke kan indfange. Hvorfor har du for eksempel ikke valgt at bruge en fokusgruppe, eller lave et semi-struktureret interview? Hvad får du foræret af metoden, og er der eventuelt noget du misser? På den måde begrunder og kvalificerer du de valg du træffer.    
 
Derudover skal du selvfølgelig demonstrere en sund skepsis eller ydmyghed overfor de resultater som din undersøgelse kommer frem til. Enhver analyse skal altså indeholde en kritisk stillingtagen til den data du har indsamlet. (Se mere om dataindsamling her) 

Opsummering  

I en studieopgave, er det således en fordel også at fremhæve ulemperne ved dine valg og løsninger. Det viser, at du er grundig, analyserende og altså også kritisk reflekterende.  
Du demonstrerer, at du har truffet dine valg på et belyst grundlag, og at du er klar over at alle valg også indeholder fravalg.
 

"Er der andre måder at løse problemet på, end den du har præsenteret?"
"Redegør for fordele og ulemper ved dit metodevalg"
"Forklar dine til- og fravalg"
"Kan man fortolke dine resultater på en anden måde?"

ARGUMENTATIONSTEKNIK

HVORDAN ARGUMENTERER JEG I STUDIEOPGAVER?
ung mand skriver på whiteboard

Når du skriver opgaver på studiet, er det selvfølgeligt vigtigt, at du har styr på, hvordan du argumenterer fagligt. Hvis ikke du sætter dig godt ind i, hvordan du fremfører dine synspunkter, kan du i værste tilfælde komme til at fylde din opgave med udokumenterede påstande, hvilket er et absolut no-go! Du skal for alt i verden altid kunne gøre rede for de påstande du fremfører i din opgave - med andre ord du skal have styr på, hvordan du argumenterer!  

Hvis du gerne vil have bedre styr på din argumentation i dine studieopgaver, så er det en god ide at kigge på Toulmins model. Den kan se en smule indviklet ud, men den er faktisk ret lige til.

Herunder kan du finde en kort indføring i modellen samt en mere udvidet form:

  • Ifølge Toulmin, kan du nedbryde dit argument i tre overordnede dele: påstandbelæg og hjemmel


     

    Toulmin grundmodel


     

    Belæg: det du begrunder din påstand med

    Påstand: det du vil overbevise din modtager om

    Hjemmel: sammenhængen mellem påstand og belæg

    Disse tre dele skal altså altid være til stede for, at man kan tale om et argument. Hvis du f.eks. prøver at overbevise din modtager om et synspunkt (påstand) uden, at du begrunder hvorfor (belæg) holder det jo ikke. Det er i hvert fald svært at overtale folk, om et synspunkt, hvis ikke du giver en god begrundelse.

    Påstand uden belæg (også kaldet postulat) :

    Elbiler er bedre for miljøet end benzinbiler!

    Påstand med belæg:

    Elbiler er bedre for miljøet end benzinbilerfordi de udleder mindre CO2


    Den sidste del i Toulmins argumentationsmodel – altså det der kaldes hjemlen - handler om den sammenhæng, der er mellem påstanden og belægget. Altså den fælles forståelse som både afsender og modtager deler, der gør at argumentet accepteres. I tilfælde med el-bilen vil hjemlen således være noget i denne stil: Jo mindre CO2, der bliver udledt, desto bedre for miljøet.

    Bemærk, at hvis et argument virkelig skal nytte noget, så skal både afsender og modtager dele samme forståelse af hjemlen. I el-bil eksempel vil de fleste (efterhånden) nok være enige i, at mindre CO2 i atmosfæren vil være hensigtsmæssigt, men hvis man alligevel skulle støde på folk, som ikke deler den antagelse – vil argumentet følgeligt blive modtaget mindre godt.
    Det er derfor altid vigtigt at sætte sig ind hvem din modtager er, når du skal argumentere.
    Når du skriver på studiet, så skriver du ind i et fagfællesskab, og derfor skal du selvfølgelig sætte dig ind i de forståelser, der gælder her (metoder, begreber m.m.)

    Som regel vil hjemlen ligge implicit i argumentet, som vi så det i det ovenstående eksempel med elbilerne, men i studieopgaver, kan det ofte være en god ide at eksplicitere hjemlen (hvorfor):

    ”Vi skal mindske vores udledning af CO2, da det ellers kan have store konsekvenser for miljøet. Elbiler er derfor langt bedre end benzinbiler for miljøet, fordi de netop udleder mindre CO2


    Selvom du har alle grundelementerne med i dine argumenter, er det også vigtigt, at du argumenterer på god og saglig vis. Derfor skal din argumentation selvfølgelig være indenfor de rammer som dit fag påskriver. Dvs. at din argumentation selvfølgelig er rationel, professionel og fagligt funderet – og ikke personlig, subjektiv og følelsespræget.

  • Argumenter fås i flere størrelser og kompleksitetsniveauer. Ifølge Toulmin kan du gøre dit argument stærkere eller mere nuanceret ved at tilføje en række elementer. Nemlig: rygdækning, styrkemarkør og gendrivelse.


     

    Toulmin udvidet


     

    Gendrivelse: I studieopgaver er det afgørende, at du er opmærksom på de steder, hvor man kan stille spørgsmålstegn til din argumentation. Det gør du netop ved at anvende gendrivelse. Du skal belyse under, hvilke omstændigheder dine argumentation ikke holder vand, og hvorfor du alligevel vælger den løsning eller vej i opgaven. På den måde skaber du gennemsigtighed og nuancer i opgaven, og viser at du kan tage kritisk stilling også til dig selv og dine faglige valg i opgaven. 
     
    RygdækningDu skal også huske at have valid rygdækning til din argumentation og hjemmel. Du skal så at sige være sikker på at din hjemmel er tilstrækkelig underbygget. Det kan du gøre ved at inddrage relevant rygdækning. Det kan være teorier, faglige metoder eller undersøgelser.     
      
    StyrkemarkørDet er også væsentligt at du overvejer din styrkemarkør. Er dit argument eksempelvis ‘helt sikkert’ eller bare ‘sandsynligt’? En faglig argumentation vil ofte vurdere forskellige beviser imod hinanden, så det er i de fleste fag ikke en svaghed i en argumentation, at du ikke stålsat holder fast i ét argument. Tværtimod kan det netop som med gendrivelser være vigtigt at understrege, at der kan være både fordele og ulemper ved de løsninger du har valgt.  
     
    Overvej derfor altid, om du har tilstrækkelig gendrivelse og rygdækning i din argumentation, og om du har valgt den rette styrkemarkør til din argumentation i studieøjemed.    


     

    Eksempel: Elbiler er formentlig bedre for miljøet end benzinbilerda de udleder mindre CO2. Dog kræver det, at forbrugerne, når de først har investeret i en elbil, holder fast i den længe og ikke lade den udskifte efter blot få år. Da selve produktionen af elbiler ”koster” mere CO2 end traditionelle benzinbiler, så skal de altså køre end del år på vejene, før man kan tale om, at de er mere miljøvenlige end benzinbiler (Albright, 2020)
"Hav altid belæg for dine påstande!"
"Husk at overveje hvem du skriver til"
"Hold din argumentation rationel, saglig og professionel – ikke personlig, subjektiv og følelsespræget"
"Tænk over din styrkemarkør – hvor stærk mener du påstanden er?"
"Vær opmærksom på de steder, hvor man kan stille spørgsmålstegn til din argumentation"