Skriftlig formidling

Skriv gode opgaver på studiet

Kender du det? Du har arbejdet to uger med en større skriftlig opgave, og computerskærmen er stadig larmende tom. Bare rolig, du er ikke den eneste! Opgaveskrivning har til alle tider givet selv de flittigste studerende sved på panden.

På de næste sider kan du finde information om de dele af opgaveskrivning, der både kan give frustrationer, men som også er vigtige at blive kloge på, når du skal i gang med en større skriftlig opgave.

Udgangspunktet er den problemorienterede opgaveskrivning. Altså opgaver, hvor du skal løse noget, undersøge noget og bruge den viden du har lært på dit studie.

God fornøjelse!

Genrekrav

Hvad kendetegner en studieopgave?

Når du skal i gang med at skrive en større studieopgave, så er det vigtigt, at du er opmærksom på de genrekrav, der er til en opgave på en videregående uddannelse: Hvad er idealet, og hvordan skal indholdet helst præsenteres?

Det er afgørende, at alle pointer og argumenter i opgaven er underbyggede ud fra faglig teori og metode. Du skriver nemlig som en fagperson, og dine påstande skal derfor være fagligt underbyggede.

Din opgave skal desuden være transparent og gennemsigtig, og din læser må aldrig være i tvivl om, hvor du vil hen med din opgave. Altså, hvad er det præcis du vil undersøge, hvorfor er det vigtigt, og hvordan vil du gøre det.  

Det er ligeledes væsentligt, at du arbejder systematisk og metodisk, således at alt, hvad du skriver og gør i opgaven kan efterprøves og følges af læseren. Ligesom du skal demonstrere kendskab til den nyeste viden inden for dit fagområde og anvende denne viden i din opgave.  

Sproget skal være korrekt, præcist og fagligt, og grammatik/retstavning skal være i orden. Endelig skal alle formalia være opfylde ift. sidetal, opsætning, m.m. 

Se genrekravene som en rettesnor, der kan hjælpe dig med at få greb om, hvordan du sprogligt og metodisk går til en opgave. Det handler om at være tydelig i dit sprog, anvende den nyeste viden, og have et klart formål med din opgave.

"Fokus og formål er tydeligt og alle påstande er underbyggede"

"Argumenterne er efterfølgelige og gennemskuelige"

"Arbejdet er systematisk, grundigt og metodisk"

"Kendskab til state of the art i det faglige felt"

"Sproget er korrekt og velformidlet"

"Formalia er opfyldt"

Opgavens taksonomiske niveauer

Hvad vil det sige at redegøre, analysere og diskutere?

Når du som studerende skal lave en problemorienteret opgave. Altså en opgave, hvor du skal komme med en løsning på en problemstilling, så kan det være en hjælp at tænke over de niveauer, der altid skal være i en studieopgave.

  
Nemlig: et redegørende, et analyserende og et vurderende niveau.  


Redegørende niveau
På det redegørende niveau gennemgår og forklarer du de teorier og metoder, du vil anvende til at løse din opgave. Det er også på det redegørende niveau, at du viser, at du kender dit fags teorier og begreber, og kan finde ud af at videreformidle dem til andre.  


Analyserende niveau   
På det analyserende niveau bruger du de teorier og metoder, du har redegjort for, til at analysere din problemstilling og vægte forskellige løsninger op imod hinanden. Det er i analysen, at du som studerende for alvor kommer på banen og tager kritisk stilling til, hvordan du vil angribe din problemstilling.  


Vurderende niveau 
På det vurderende niveau kommer du med en løsning på din problemstilling. Løsningen tager udgangspunkt i din analyse og sker på baggrund af den teori du har inddraget, de metoder du har brugt og evt. de undersøgelser du selv har udført. Ikke alle opgaver kræver et vurderende/diskuterende niveau. Tjek med din underviser og/eller din studieordning. 


Hvornår skal du bruge niveauerne?  
Overordnet set vil du anvende et redegørende niveau i teori og metodeafsnittene, et analyserende niveau i analysen, og et vurderende niveau i diskussionen.

  
Men det er vigtigt at understrege, at der ikke er vandtætte skotter ml. de tre niveauer, og man kan godt forestille sig, at man eksempelvis i samme opgaveafsnit både redegør og analyserer. 


Det essentielle er, at alle niveauer på et eller andet tidspunkt er repræsenteret i en problemorienteret opgave – således, at du demonstrerer, at du både kan redegøre for dit fags teorier, analysere forskellige problemstillinger og vurdere, hvilken løsning, der er mest egnet til at besvare din problemstilling.   

"Ikke alle opgaver kræver et vurderende/ diskuterende niveau"

"Der er ikke vandtætte skotter mellem de tre niveauer"

Problemformulering

Hvordan skriver jeg en god problemformulering?

En god problemformulering hjælper dig ikke blot med at opfylde fagets krav, den hjælper dig også med at strukturere din opgave. I problemformuleringen stiller du nemlig dét eller de spørgsmål, som du vil svare på i konklusionen og strukturere din opgave efter. Det er altså afgørende, at der er en direkte sammenhæng mellem problemformuleringen, opgavens opbygning og konklusionen.

Man kan med andre ord sige, at din problemformulering bestemmer alt, hvad du skriver i din opgave, den guider din skriveproces, og hjælper dig med at holde den røde tråd igennem hele din opgave.

Din problemformulering skal altid tage udgangspunkt i et konkret fagligt problem, og den skal kunne løses ud fra dit fags teorier og metoder. Problemformuleringen skal helst være afgrænset, og gå i dybden med et bestemt emne, fremfor at afdække et alt for stort (uoverskueligt) område.

Når du skriver problemformuleringen, er det en god idé, at du rent sprogligt medtænker de faglige niveauer, der skal være tilstede i en studieopgave.

Nemlig et redegørende, analyserende og vurderende niveau. Det kan du rent sprogligt gøre ved at bruge hv-ord som: hvad (redegørende niveau), hvorfor (analyserende niveau) og hvordan (vurderende niveau) i din problemformulering. Det kan f.eks. se sådan her ud:

Problemformulering
Hvad er svært for studerende, når de skal skrive en opgave på en videregående uddannelse (redegørende)? Hvorfor er det svært (analyserende)? Og hvordan kan man bedst hjælpe dem i processen (vurderende)?

Når du allerede i problemformuleringen sikrer, at alle tre niveauer er tilstede i opgaven, så er det nemmere for dig at leve op til de faglige krav for en studieopgave. Du behøver ikke specifikt bruge ordene hvad, hvorfor og hvordan, men niveauerne skal ligge implicit i spørgsmålene.

Du kan også vælge at lave en problemformulering med et hovedspørgsmål efterfulgt af en række underspørgsmål, der kan hjælpe dig med at besvare det overordnede spørgsmål:

Problemformulering
Hvordan kan byggebranchen i Danmark leve op til FN´s nye klimamål? (hovedspørgsmål)

Underspørgsmål: 

Hvad er FN's klimamål, og hvad er hensigten med dem? (Redegørende)
Hvordan kan målene ændre praksis indenfor byggeriet? (Analyserende og vurderende)
Hvorfor kan de være svære at implementere? (Vurderende)  

Husk, at udformningen af problemformuleringer varierer meget fra fag og semester, og det er derfor altid vigtigt, at du spørger din underviser/vejleder til råds.

"Problemformuleringen skal løses ud fra fagets teorier og metoder"

"Konklusionen svarer på problemformuleringen - intet andet"

"Problemformuleringen skal tage udgangspunkt i et konkret fagligt problem"

"Problemformuleringen er afgrænset og skåret til (dybde frem for bredde)"

"Problemformuleringen skal lægge op til tre niveauer: Redegørende, analyserende og vurderende"

"Spørg altid din underviser til råds om problemformuleringen"

Disposition

Hvordan får jeg styr på min skriveproces?

Der kan være mange måder at skrive opgaver på. Nogle planlægger alt ned i mindste detalje, mens andre sidder febrilsk natten før afleveringsfristen og taster løs. Hvad der virker for dig ved du bedst selv, men det kan aldrig skade at tænke over, hvordan du bedst planlægger din skriveproces. 

En måde at få overblik på, kan være ved at lave en disposition. En god og velovervejet disposition kan forhindre mange frustrationer i din skriveproces. Helt konkret handler det om at skrive de elementer ned som du, allerede fra start, ved opgaven skal indeholde.

Det er en god ide at lave din problemformulering før du laver dispositionen, da den kan hjælpe dig med at overskue, hvilke afsnit og kapitler du skal have med i din opgave. Altså, hvad har du brug for at vide for at besvare dit spørgsmål og i hvilken rækkefølge.

Prøv at danne dig et overblik over de kapitler/afsnit, du på forhånd ved skal være i opgaven, og hvilken teori og metode afsnittene skal bygge på. Se dispositionen lidt ligesom en indholdsfortegnelse eller ingrediensliste, hvor du langsomt bygger underemner på. Alternativt kan du bruge et mindmap til at visualisere projektet og de enkelte afsnit.

Selvom du ikke vælger at følge dispositionen slavisk undervejs, kan selve arbejdet med at lave en disposition være ganske produktivt og fremmende for skriveprocessen. Det gælder særligt, hvis du skriver sammen med andre i en gruppe.

"Lav altid en disposition, når du skal i gang med en større opgave"

"Tænk på dispositionen som en ingrediensliste over de ting, der skal med i din opgave"

"En god disposition understøtter gruppearbejdet"

Struktur

Hvilke afsnit skal være med i min opgave?

Hvordan skal jeg strukturere min opgave!? Hvilke afsnit skal komme hvornår og i hvilken rækkefølge? Og, hvad skal de enkelte afsnit indeholde? Opgavens struktur har gennem tiden givet studerende mange kvaler, og der kan da også være store forskelle fagene imellem. 

 
Derfor er det en god idé at spørge din underviser til råds eller at søge yderligere information i din studieordning. Her kan du nemlig finde information omkring opgavens  opbygning - hvilke afsnit, der skal være med i opgaven, samt hvilke formalia opgaven skal leve op til. 

Klassisk opgavestruktur 

Et eksempel på en klassisk opgavestruktur kan være (husk, der er forskelle fagene imellem): 

  1. Forside med titel 
  2. Indholdsfortegnelse 
  3. Indledning / problemformulering 
  4. Teori og metode, redegørelse 
  5. Analyse af problemstillingen med de beskrevne teorier og metoder 
  6. Diskussion 
  7. Konklusion 
  8. Litteraturliste 
  9. Bilag 

Hvad kendetegner afsnittene: 

Indledning 
I indledningen introduceres læseren til opgavens emne og din behandling af det. Indledningen skal vække læserens faglige nysgerrighed for emnet, og optegne, hvad opgaven kommer til at handle om. Indledningen skal lægge naturligt op til din problemformulering, og evt. afgrænse sig for de dele af emnet, der ikke er interessante for din tilgang til emnet. (Læs mere om indledningen her) 


Problemformuleringen ​ 
Problemformuleringen er det eller de spørgsmål, som du vil besvare i din opgave. Problemformuleringen formuleres ud fra en faglig problemstilling eller noget indenfor faget du gerne vil undersøge. Problemformuleringen styrer alt, hvad du skriver i opgaven og danner grundlag for din undersøgelse og analyse, og er dét du svarer på i konklusionen. (Læs evt. mere om problemformuleringen her) ​ 


Teori og metode  
I teori- og metodeafsnittet redegør du for den teori du vil bruge, og den metode du vil anvende. Det er også her, du beskriver eventuelle undersøgelser du selv vil udføre - spørgeskemaundersøgelser, fokusgrupper, interview m.m. ​ 
 
Analysen ​ 
Analyseafsnittet er en central del af enhver større opgave. Hvor de foregående afsnit har været gengivelsen af allerede kendt viden er analyseafsnittet stedet, hvor du i princippet producerer ny viden. Her indsamler, behandler, analyserer og fortolker du data ud fra de teorier, metoder og undersøgelser du har valgt til opgaven. 


Diskussionen 
I diskussionen er det vigtigt, at du formår at vurdere og diskutere de resultater, som du er kommet frem til i din undersøgelse. En god diskussion vil forholde sig kritisk og reflekterende til analyseresultaterne og metodebrug, og f.eks. komme ind på styrker og svagheder ved de metodevalg du har foretaget.  
Det er også muligt for dig at tage hul på diskussionen allerede i analyseafsnittet. Igen er der stor variation fagene imellem.  ​ 


Konklusion 
I konklusionen svarer du på din problemformulering. Intet andet. Det er en gentagelse af de centrale pointer i din opgave, og en direkte besvarelse af din problemformulering. Der må altså ikke komme nye ting eller diskussioner på banen i konklusionen. 
Nogle studerende vælger at kopiere problemformuleringen direkte ind i konklusionen, så de er helt sikre på kun at svare direkte på den i konklusionen.  
 
NB: Endelig er der selvfølgelig litteraturlisten med oversigt over referencer samt eventuelle bilag.  

"Sørg for en klar og tydelig struktur"

"Find info om struktur og formalia i din studieordning"

Retstavning og komma

Hvordan undgår jeg sproglige fejl?

Det er selvfølgelig vigtigt, at sproget i din opgave er klart, tydeligt og uden for mange stavefejl og mystiske formuleringer. En opgave med masser af sproglige fejl kan hurtigt virke useriøs, og i værste fald kan det være meningsforstyrrende. Husk, at selv den bedste pointe kan gå tabt, hvis sproget ikke er i orden, og i sidste ende kan et dårligt sprog påvirke den samlede bedømmelse.

Tag derfor stavning, grammatik og kommatering seriøst, og brug tid på at læse opgaven grundigt igennem eller få en ven/familiemedlem til at hjælpe dig inden du afleverer.

Hvis du vil være på forkant med sproget, så brug fem minutter på at sætte dig ind i de mest klassiske fejl i det danske sprog, så er du allerede rigtig godt hjulpet.

  • Nutids-r

    Der skal altid -r på, hvis du kan udskifte verbet (udsagnsordet) med cykler.

    Eks. Hvordan ændrer(cykler) jeg brugernavnet?
    Eks. Nu kører(cykler) det bare!

    Der skal ikke –r på, hvis du kan udskifte verbet med cykle.

    Eks. Du skal lære(cykle) teksten udenad
    Eks. Det er godt at diskutere(cykle) med hinanden

  • Hvornår er det lægge eller ligge?!
    Ligge er altid (statisk), mens lægge er en bevægelse (dynamisk)

    Eks. Bogen ligger på bordet (statisk)
    Eks. Jeg lægger bogen på bordet (dynamisk)

  • Hvornår skal et ord være sammensat?

    På dansk elsker vi at sætte ord sammen, så hvis du er i tvivl, er chancen for, at de skal være sammensatte størst. Problemet er, at man på engelsk ofte skriver sammensatte ord adskilt, og det har skabt forvirring i det danske sprog. Et godt tip er at sige ordet højt, og høre, hvor trykket ligger.
    Hvis ordet fungerer bedst med tryk på første ord, så skal det være sammensat:

    Eks: kaffekande, julehit, systemanalytiker

    Der kan selvfølgelig også være direkte betydningsforskelle. Eks. en tysk lærer eller en tysklærer - her afhænger det selvfølgelig helt af, hvad du vil sige/skrive.

  • Når “I” står som et personlig stedord, så skal det altid skrives med stort. Det vil sige, at når “I” står i stedet for nogen, skal det skrives med stort.

    Eks: Vil I hjælpe os med opgaven? Nu kommer underviseren, så må I hellere koncentrere jer.

    Modsat skal ”i” skrives med lille, hvis det står som et forholdsord.

    Eks: Biblioteket holder lukket i hele juleferien

  • Mange studerende sætter komma sådan lidt tilfældigt - alt afhængigt af, hvad der nu ser bedst ud, og føles rigtigt. Der er dog nogle få enkle regler, der kan hjælpe dig langt på vej. Der kan være undtagelser til reglerne, men som udgangspunkt virker de som en fin rettesnor.

    Komma foran at

    Sæt altid komma foran "at", hvis der ikke kommer et udsagnsord (spise, tale, finde m.m.) efter.

    Eks. Det er vigtigt, at man taler med hinanden (komma)
    Eks. Flere af de studerende elskede at tale med hinanden (ikke komma)

    Komma foran der/som

    I de fleste tilfælde skal du sætte komma foran "der" og "som", hvis de kan erstatte hinanden.

    Eks: Der går underviseren, der aldrig siger hej

    Dog skal du ikke sætte komma, hvis ledsætningen indledes med et hv-ord. Så vinder “hv-ord” kommaretten.

    Eks: Jeg ved ikke, hvem der kommer

    Komma foran hv-ord

    Som hovedregel skal der komma foran hv-ord.

    Eks: Han spurgte, hvad vi lavede i fredagsbaren
    Eks: Jeg ved ikke, hvorfor du er så sur

    Komma foran men

    Sæt altid komma foran men.

    Eks: Jeg vil gerne med til studiefesten, men jeg har ikke råd
    Eks: Når jeg kommer hjem, vil jeg slappe af, men ikke sove

    Parantetisk ledsætning

    Sæt altid komma omkring parentetiske ledsætninger. Det betyder, at hvis der er tale om ekstra information i sætningen, der kan fjernes uden at resten af sætningen mister sin betydning, så skal der sættes komma omkring.

    Eks: Den kvindelige studerende, der lige havde fået fri, vandt prisen for bedste opgave

"Brug tid på at rette din opgave igennem"

"Sæt dig ind i de klassiske sprogfejl"

Akademisk sprogbrug

Hvordan skal sproget være i en studieopgave?

Når du skriver en studieopgave, skal sproget være seriøst og fagligt samtidig med, at du selvfølgeligt også sørger for, at indholdet er klart formuleret for læseren. Det nytter ikke, hvis du eksempelvis bruger talesprog, eller lader dig inspirere for meget af, hvordan du skriver mails eller sms. Sproget skal være sagligt og konkret, og du skal selvfølgelig demonstrere, at du kan anvende dit fags begreber.

Nogle ord er gode til netop at demonstrere en faglig tilgang:

Analysere, Argumentere, Begrunde, Nuancere, Undersøge, Definere, Diskutere, Vurdere, Udvælge.

Til gengæld skal du holde dig væk fra ord, som er følelsesladede og subjektive (personlige):

Agitere, Anmelde, Formode, Føle, Tro, Underholde, Postulere, Opleve, Bekende.

Nogle studerende har en uheldig tendens til at skrive i passiv (hvor afsender er skjult) og snørklet – i den tro, at det lyder mere fagligt og professionelt. Det skaber dog ofte forvirring for læseren, da det her kan være svært at følge opgavens argumentation og formål.

Prøv for eksempel at se denne passive sætning:

Maskinens produktivitet undersøges og resultaterne videregives.

Her ved man ikke, hvem der undersøger maskinens produktivitet, og hvem der modtager resultaterne. Prøv her i stedet at gøre sproget mere aktivt og konkret:

Operatøren undersøger maskinens produktivitet og videregiver resultaterne til producenten.

Nu er det åbenlyst, hvem der undersøger maskinens produktivitet, og hvem der modtager resultaterne.

Udover at opgaven skal være faglig og konkret - så er det vigtigt, at den ikke fremstår personlig og har en personlig tone. Men betyder det så, at du ikke må skrive “jeg” i en studieopgave? Ikke nødvendigvis.

Du må gerne skrive “jeg”, hvis det er dig som opgaveskriver, der tager stilling til opgavens problemstilling. Du kan f.eks. sagtens bruge “jeg” i forbindelse med de valg du har truffet i din opgave, måden du vælger at strukturere din opgave på, eller når du diskuterer dine resultater:

Eks.: “Jeg har valgt at bruge spørgeskemaer for bedre at kunne afdække min målgruppes præferencer”

Eks.: “For at svare på min problemformulering, vil jeg først redegøre for de vigtigste begreber indenfor social media marketing og derefter (…)”

Det er dog vigtigt, at du ikke bruger “jeg” til at mene, tænke eller synes noget uden, at det er fagligt funderet:

Eks.: “Jeg synes, at teenagere i dag bruger de sociale medier alt for meget”

Eks.: “For mig at se, er det underligt, at teenagere bruger de sociale medier så meget”

Husk, at hvis du er i tvivl, så er det altid en god ide at spørge din underviser, hvad hun/han foretrækker.

"Brug faglige begreber og undgå talesprog"

"Undgå unødige personlige ytringer"

"Skriv så konkret og præcist som muligt"

Den røde tråd

Hvordan laver jeg en “rød tråd” i min opgave?

Din opgave skal ses som en helhed, hvor der er en logisk sammenhæng mellem de forskellige afsnit og kapitler i opgaven. Eller sagt på en anden måde: Der skal være en "rød tråd".

For at skabe en rød tråd, er der flere ting du kan gøre. Først og fremmest handler det om, at du har et målrettet fokus i din opgave, og at afsnittene naturligt følger hinanden. Du må således aldrig efterlade din læser i tvivl om, hvorfor han/hun skal læse et specifikt afsnit, og hvordan afsnittet skal bidrage til at besvare problemformuleringen. Afsnittene skal hænge sammen og rækkefølgen skal være logisk for læseren.

En god måde at gøre det på, er at anvende såkaldt metatekst. Metatekst er groft sagt tekst om teksten. Altså tekst, der beskriver, hvad teksten handler om, og hvad den skal bruges til.

Metatekst ligger ofte i starten og i slutningen af et afsnit. I starten af afsnittet bruges metatekst til at sætte rammen for afsnittet, altså hvad skal afsnittet bruges til, og hvad kan læseren forvente at møde af indhold. I slutningen af afsnittet bruges metatekst ofte til at binde afsnittet sammen med resten af opgaven eller fortælle om de næste skridt.

Metatekst (i starten af afsnittet):

I det følgende afsnit vil jeg kort redegøre for de overordnede begreber inden for oplevelsesøkonomi.

Metatekst (i slutningen af afsnittet):

Efter at have redegjort for den tekniske konstruktion af grønne tage, vil jeg i de næste afsnit se på, hvordan vedligeholdelsen af tagene skal foregå.

Metatekst (i starten af afsnittet):

For at svare på anden del af min problemformulering vil jeg, i dette afsnit, først beskrive, hvad der forstås ved begrebet outsourcing, og derefter kort beskrive hvordan udviklingen har været i Danmark de seneste 10 år

Metatekst laver du således både for at skabe sammenhæng, og for at hjælpe din læser på vej. Tænk over, at du skriver til en læser, der ikke er lige så godt inde i opgaven som du er. Giv ham/hende en guidet og overskuelig læseoplevelse.

"Sørg for, at du holder fokus hele opgaven igennem"

"Brug metatekst til skabe logiske sammenhænge mellem opgavens afsnit"

"Tag din læser ved hånden - forklar opgaven skridt for skridt"

Links

Her kan du finde værktøjer og inspiration. Bemærk, at alle tjenesterne er gratis, men nogle kræver, at du opretter en bruger.

BØGER

  • Den gode opgave  
  • Projekter & Rapporter På Tekniske Uddannelser  
  • Det gyldne overblik, akademisk opgaveskrivning på en time