Kildekritik

Den kritiske jagt!

Vi kender det alle sammen; jagten efter den perfekte kilde. Den kilde, der på perfekt vis understøtter dit argument eller giver dig den manglende brik i dit faglige puslespil.

Men, hvordan ved du om du kan ”stole” på din kilde? Holder den vand, er den troværdig, og kan den overhovedet bruges i studiemæssig sammenhæng!?

VURDERING AF KILDER

Når du skal vurdere om en kilde kan bruges i studiemæssige sammenhæng, så er der fem væsentlige parametre du skal tage hensyn til.

Alle fem parametre er lige vigtige og hænger sammen.

AFSENDER

HVEM HAR SKREVET KILDEN? ER DET EN FAGEKSPERT?

Det er altid vigtigt at se på kildens afsender: Altså, hvem har skrevet eller produceret kilden.

Er det overhovedet en troværdig afsender, og er afsenderen fagligt funderet? Har han/hun eksempelvis en særlig viden inden for emnet, eller er der blot tale om en tilfældig "Hr. hvem-som-helst" med personlige holdninger. I så fald skal du være meget påpasselig med at bruge kilden i din studieopgave.

Husk, også at være på vagt overfor kommercielle afsendere, der ønsker at sælge et særligt produkt eller ydelse. Det kunne eksempelvis være en virksomhed, der anmelder sit eget produkt, og tilfældigvis er yderst positiv over for produktets mange kvaliteter.
 

"Find ud af, hvem der har skrevet teksten! Hvad er forfatterens baggrund?"

"Er forfatteren: Forsker, journalist, studerende, blogger, fagperson, andet?"

"Hvilken type kilde er det? En lærebog, en avis, et tidsskrift, et produktkatalog, en kommerciel hjemmeside?"

MOTIV

HVAD ER KILDENS MOTIV? HAR DEN ET FAGLIGT FORMÅL?

Når du skal vurdere en kilde, er det også væsentligt at se på, hvad kildens motiv er.

Det kan lyde underligt, men det handler grundlæggende om at se det hele lidt fra oven: Hvad vil kilden dig egentlig, hvad er dens motiv? Vil den underholde dig og få dig til at trække på smilebåndet? Prøver den at sælge dig et produkt? Eller har den måske et politisk motiv, og vil overbevise dig om et bestemt budskab eller ideologi?

Det er klart, at nogle kilder kan have forskellige motiver på én og samme tid. For eksempel kan en faglig artikel godt bruge humor som formidlingsværktøj, men generelt kan man sige, at kilder, hvor hovedmotivet enten er underholdning, politisk eller kommercielt, ikke hører hjemme i en studieopgave.      

"Overvej motiv og interesser! Hvorfor er kilden skrevet, og hvad er formålet med den?"

"Vil kilden underholde dig, formidle, forklare, sælge, argumentere eller dokumentere noget?"

"Hvilke interesser er på spil: Kommercielle, politiske, journalistiske, faglige?"

AKTUALITET

TJEK ALTID, OM DIN KILDE ER UP-TO-DATE

Kig altid på aktualitet, når du vurderer, om en kilde kan bruges i studiemæssig sammenhæng.

Aktualitet handler om, hvorvidt en kilde er up-to-date og gyldig.

Særligt indenfor visse fagområder går udviklingen meget hurtigt, og selv kilder, der bare har et enkelt år på bagen kan virke håbløst uddaterede. Modsat er der selvfølgelig også områder, hvor der sjældent rykkes ved fundamentale teorier. Eksempelvis har Pythagoras læresætning stået uanfægtet de sidste 2.500 år.

Men i langt de fleste tilfælde, er det væsentligt at tjekke, om man nu også har fat i den nyeste og mest aktuelle viden.

"Tjek altid, hvornår kilden er skrevet! Er den stadig aktuel?"

"Findes der evt. en nyere kilde/viden?"

"Hvor meget betyder nyhedsværdien for din opgave?"

RELEVANS

ER KILDEN 100% SPOT ON? ELLER KUNNE JEG FINDE NOGET BEDRE?

Det er vigtigt, at din kilde er relevant for det emne du undersøger, men hvad ligger der egentlig i, at en kilde er relevant?

Det handler om flere ting: Allervigtigst skal kilden underbygge dét du vil sige i din opgave, og ikke kun med god vilje berøre dit emne. Du skal altså være sikker på, at du vælger den kilde, som allerbedst dækker det du gerne vil belyse. Det betyder eksempelvis, at selv den mest troværdige forskningsartikel kan falde igennem på relevanskriteriet – fordi den måske slet ikke er relevant for dig, og det du skriver om.

Modsat kan en kilde dog også halte på relevans, hvis den ikke har et højt nok fagligt niveau. Især, hvis den skal underbygge et hovedargument.

"Tænk over, om kilden er den mest egnede for din opgave! Er kilden den rigtige til dit formål?"

"Er kilden på det rette faglige niveau. Er niveauet for lavt?"

"Hvem er teksten skrevet til? Studerende, fagfolk, forskere, almindelige mennesker?"

ARGUMENT

HÆNGER ARGUMENTERNE SAMMEN? ER DE UNDERBYGGEDE?

Hvis du skal bruge en kilde i studiesammenhæng, er det væsentligt at argumenterne i kilden holder vand. Kilden skal være fagligt sammenhængende, argumentationen skal være gennemsigtig og læseren skal kunne følge med hele vejen. Man må ikke kunne stille spørgsmål ved kildens lødighed og argumenterne i kilden skal gerne bygge ovenpå andres viden.

Helt konkret betyder det, at der skal være: Henvisninger til andre kilder, sproget skal være grammatisk korrekt, de enkelte afsnit skal underbygge hinanden, og den røde tråd skal være let at følge.

Modsat skal du være på vagt, hvis der eksempelvis er en masse stavefejl og argumentationen fremstår gennemhullet og rodet, eller taler til dine følelser fremfor din fornuft.

"Tjek, om der er henvisninger til andre kilder, der underbygger argumenterne?"

"Holder argumenterne, og er de til at gennemskue?"

"Er der en rød tråd og sammenhæng i teksten?"

VIDENSNIVEAUER

Hvordan ved jeg, om min kilde har højt nok fagligt niveau?

Når man arbejder med kilder til studiebrug, skelner man overordnet imellem tre niveauer.

Det videnskabelige niveau

Her finder du videnskabelige artikler, der er godkendt af eksperter indenfor fagområdet. Artiklerne er undersøgende, har lange metode- og teoriafsnit, og producerer ny viden indenfor et emne. Artiklerne kan være kringlede at læse – ikke desto mindre er de gode at anvende i større studieopgaver.

Det faglige niveau

Her finder du kilder skrevet af fagfolk til fagfolk eller studerende. Kilderne er baseret på faglige erfaringer og teori/metoder, og der lægges vægt på at forklare sammenhænge og løsningsmodeller. Disse kilder indgår altid i en god studieopgave, og inkluderer eksempelvis fagbøger og fagblade.

Det formidlende niveau

Her finder du kilder som avisartikler, blogs, produktkataloger og diverse hjemmesider. Her er fokus på formidling, uden nødvendigvis at forklare baggrunde og undersøge sammenhænge. Vær påpasselig med at bruge kilder på det formidlende niveau.

"Brug viden på fagligt eller videnskabeligt niveau i studieopgaver"

"Nogle kilder så som lovgivning og standarder kan være svære at placere i videnshierarkiet, men er helt legitime at bruge i en studieopgave"

Links

Her kan du finde værktøjer og inspiration. Bemærk, at alle tjenesterne er gratis, men nogle kræver, at du opretter en bruger.

BØGER

  • Critical thinking skills, developing effective analysis and argument  
  • Fake news, når virkeligheden taber  
  • Critical thinking, your guide to effective argument, successful analysis & independent study