Navigér i en digital virkelighed

Hvad vil det sige at være digitalt dannet?

Når vi taler om digital dannelse, så handler det om, at vi som enkeltpersoner lærer at forstå den digitale tidsalder og de mekanismer, der gør sig gældende her - således at vi bliver i stand til at tage kritisk stilling, og ikke lade os manipulere, men tværtimod træffer kloge beslutninger og deltager på demokratisk vis i en digital virkelighed.

At være digitalt dannet handler altså ikke kun om at være i stand til at benytte sig af alle de tjenester og digitale muligheder som er til rådighed, men er i større grad et spørgsmål om at forholde sig kritisk og reflekteret til de informationer man indsamler, og ikke mindst være opmærksom på hvad man selv efterlader af data, og hvordan den kan bruges.

Der findes en lang række problematikker, som kan forbindes til den digitale tidsalder, f.eks. fake news, shitstorme, polarisering og adfærdsdesign (f.eks. hele tiden at tjekke for likes). Digital dannelse handler om disse fænomener, deres historie, og hvordan digital teknologi også kan være designet imod vores interesser. 

Hvordan designer man det optimale digitale studiemiljø?

Formålet med digitalt selvforsvar er at designe din computeradfærd således, at den beskytter dit privatliv.  

På nettet findes der desværre mange gratis tjenester, hvis forretningsmodel det er at opsnappe data om din adfærd - enten med henblik på at sælge reklamer til dig, eller i værste fald at hacke dig på forskellige måder. At en tjeneste er gratis, er altså ofte en sandhed med modifikationer, da du betaler med din data. Og en ting er helt sikkert, huset vinder altid!

I 2016 blev persondataforordningen GDPR indført. GDPR er lovgivning udviklet af EU til at beskytte borgernes data i forbindelse med behandling af personoplysninger. Men selvom der findes lovgivning på området, er det stadig vigtigt selv at være opmærksom. Man kan nemlig sagtens komme galt afsted, enten fordi tjenesterne bevidst prøver at vildlede dig, eller simpelthen ikke overholder loven.

Heldigvis er der en lang række værktøjer, der kan beskytte dit privatliv. Det kan f.eks. være søgemaskiner, der ikke gemmer din søgehistorik, browser-extensions, der blokerer for reklamer, chat-apps, der er krypterede.

Husk, det er altid sundt at være opmærksom på, hvorvidt følsomme data omkring dig er tilgængelig for andre.. 

Hvordan former teknologien vores kultur og arbejdsvaner?

Teknologiforståelse handler om, hvordan digitale teknologier påvirker vores samfund, arbejds- og sociale liv. Introduktion af ny teknologi har altid andre konsekvenser, end dem man umiddelbart regner med - de er ikke bare neutrale.

Der har de seneste år været en opfattelse af, at når noget er digitalt, er det også automatisk bedre. F.eks. indkøbte mange folkeskoler store mængder tablets, da de virkelig kom frem i starten af 10’erne. Tanken var, at hvis man havde et stærkt, brugervenligt universalværktøj til indsamling og bearbejdning af viden ved hænderne, ville læringen automatisk følge med. Det var bare ikke tilfældet, og i dag er man mere opmærksom på, at de digitale værktøjer snarere fungerer som et supplement ovenpå et stærkt pædagogisk og didaktisk fundament.

Meget forskning peger faktisk på, at digitale medier kan modvirke god indlæring. Måske har du selv prøvet, hvordan et højt forbrug af streamingtjenester sent om aftenen, kan gå ud over søvnen - og dermed svække din evne til at optage viden næste dag!  

Hvordan virker algoritmer?

Der tales meget om, at algoritmer er smarte og præcise, men der kan også være negative effekter forbundet med den måde algoritmer virker.

Eksempelvis vægter Googles algoritmer popularitet og aktualitet meget højt. Det betyder, at den viden du får ved at bruge Google overvejende, er populær og aktuel viden.

Det er på sin vis meget godt, men det kan skygge for det faktum, at viden, der er uaktuelt eller upopulært også, kan være yderst brugbar. Det er f.eks. længe siden at Pythagoras læresætning var henholdsvis aktuel eller populær!

Det samme gælder alle mulige andre tjenester som vi bruger; Instagram, Facebook, Spotify og Momondo er alle eksempler på algoritmedrevne tjenester, der lærer os og vores præferencer at kende. Det kan selvfølgelig opleves som rart at få skræddersyet indhold, der passer ind i et eksisterende verdensbillede, men det skaber også risiko for at det digitale liv bliver til et ekkokammer, hvor du kun bliver bekræftet i det allerede eksisterende, og aldrig får nye impulser i form af f.eks. nye holdninger, musik, viden osv.