Research

Søg og du skal finde

Sidder du ofte fast og søger i ring? Vær indstillet på, at god research tager tid! Du har sikkert oplevet at blive overvældet over mængden af søgeresultater eller ikke at kunne finde præcist det, du leder efter.

Informationssøgning er en proces, hvor man løbende skal danne sig overblik, søge og vurdere sine resultater. Du vil gennem hele processen skulle stille dig selv følgende spørgsmål: Søger jeg de rigtige steder? Har resultaterne det rigtige vidensniveau? Kan jeg bruge Google til at finde flere søgeord og fagtermer? Hvad så hvis Google ikke er nok? Er jeg kildekritisk nok?

Systematik

Hvordan kommer jeg godt i gang?

Inden du starter med at søge, er det vigtigt, at du danner dig et overblik over dit emne. Det er tidsbesparende i længden at bruge lidt tid og energi på systematisk forarbejde. Det er derfor altid en god ide at lave et mindmap, hvor du med udgangspunkt i din problemformulering nedbryder dit emne i relevante delemner og søgeord.  Da det er svært at vide, hvilke ord forfattere benytter i deres tekster, skal du ligeledes huske at finde synonymer, relevante fagtermer og oversættelser til dine emner.

Det er også altid smart at benytte sig af såkaldt kædesøgning, hvor en god kilde fører dig videre til andre gode kilder indenfor dit emne. Her bruger du kildens litteraturliste som springbræt til anden interessant viden. I den sammenhæng kan det også være brugbart at tjekke, hvad forfatteren til en relevant kilde ellers har skrevet – det kunne jo være, at han/hun havde mange artikler/bøger om emnet på samvittigheden.

"Lav et mindmap: Nedbryd dit emne i delemner"
"Brug synonymer: Økologisk → Grøn → bæredygtig"
"Oversæt dine søgeord: Bæredygtig → sustainable"
"Bliv inspireret af de kilder lærebogen har brugt"

Søgemaskiner

Hvordan bruger jeg google bedst?

Det er altid en god ide at orientere dig om dit emne på Google - men husk, at der kun er adgang til mindre end 15% af den samlede information på internettet gennem Google. Resten ligger bag betalingsvægge, og kan kun tilgås eksempelvis gennem bibliotekets licensbetalte databaser.

Når det er sagt, så er der dog en nem måde, hvorpå du kan gøre dine Google-søgninger mere effektive, ved blot at benytte nogle få søgekoder. Søger du eksempelvis efter artikler eller rapporter, kan du bruge søgekoden filetype:pdf sammen med dit søgeord, så får du nemlig kun hits i pdf-format, hvilket er det format som artikler og rapporter ofte findes i på Google. 

Ønsker du derimod kun at få hits fra en bestemt virksomhed, kan du med fordel bruge søgekoden site: sammen med virksomhedens url. Skriv f.eks. site:dtu.dk, og få kun hits fra DTU (Danmarks Tekniske Universitet).

Husk, at Google primært giver adgang til kilder på formidlende og fagligt niveau, hvis du ønsker videnskabelige artikler, så skal du anvende Google Scholar eller videnskabelige artikeldatabaser.

Vær opmærksom på, at Google bruger cookies og kan huske dine tidligere søgninger, hvilket kan påvirke dine søgeresultater. Husk, derfor også at bruge andre søgemaskiner som DuckDuckGo eller Bing for at sikre, at du kommer hele vejen rundt.

"Brug google søgekoder, som f.eks. site og filetype til at forbedre din søgning"
"Brug alternativer til Google, som f.eks. DuckDuckGo eller Bing"

Databaser

Hvordan søger jeg i databaser?

Meget af den viden, der findes via Google og andre søgemaskiner er gemt bag betalingsmure, abonnementsordninger m.m. Det er derfor vigtigt, at du har kendskab til de bøger og artikler KEA Bibliotek kan give dig adgang til via bibliotekskataloget.

KEA Bibliotek giver ligeledes adgang til en række digitale databaser med: statistikker, forskningsartikler, e-bøger og specialviden.

Vær opmærksom på, at søgning i disse databaser er lidt anderledes end på Google. Du skal blandt andet stave fuldstændig korrekt, og du kan med fordel anvende avancerede søgeteknikker, da det giver dig mulighed for at styre din søgning bedre.

Avancerede søgeteknikker

AND

Brug AND mellem dine søgeord, når du vil have hits, hvor begge ord forekommer:
Eks. Bæredygtighed AND Tøj. Her søger du kun på resultater, hvor både bæredygtighed og tøj indgår.

OR

Brug OR, når du vil søge med mange synonymer.
Eks. Bæredygtighed OR Økologi. Her søger du både på hits med bæredygtighed og økologi, og hits, hvor kun et af begreberne optræder.

NOT

Brug NOT, når du vil udelukke særlige søgeord. Eks. Bæredygtighed NOT Genbrug. Her søger du på bæredygtighed, men ikke noget om genbrug.

Frasesøgning

Brug frasesøgning, hvis dine søgeord skal stå sammen.

Eks. “Mette Frederiksen”, her søger du kun på Mette Frederiksen, og ikke på alle, der hedder Mette eller Frederiksen.

Trunkering

Brug trunkering med en *, hvis du vil søge på mange forskellige endelser af dit søgeord.

Eks. Sustain*. Her søger du både på sustainable, sustainability, sustains og sustained m.m.

"Brug bibliotekskataloget til at søge i alle bibliotekets materialer"
"Anvend databaser når du søger efter viden på fagligt og videnskabeligt niveau"
"Brug avancerede søgeteknikker til at forbedre din søgning"

Videnskabelige artikler

Viden på højeste niveau, tak!
søgning i bibliotekets base

Hvis du vil have viden på det højeste vidensniveau, så skal du have fat i videnskabelige artikler. KEA Bibliotek har adgang til en stor mængde videnskabelige artikler. Når du søger i bibliotekskataloget, skal du blot huske at vælge filteret peer reviewed, så får du kun videnskabelige artikler.

Du kan også bruge databasen videnskabeligeartikler.dk, hvor du kan bestille videnskabelige artikler hjem til dit eget folkebibliotek. Det eneste det kræver er, at du er oprettet som låner på et folkebibliotek. Databasen dækker alle danske universitetsbibliotekers artikelsamlinger, og det er ganske gratis at benytte (OBS: videnskabeligeartikler.dk er midlertidigt lukket).

Endelig er det også muligt at bruge Google Scholar, der er Googles videnskabelige søgemaskine. Du risikerer dog at møde en betalingsmur, hvor du skal betale for at få fingrene i artiklen.

Husk, at du altid kan booke researchvejledning på KEA Bibliotek, hvis du har brug for input til din research.

  • Når det kommer til artikler til studieopgaver, ligger videnskabelig litteratur højest i hierarkiet. Man kan også kalde videnskabelig litteratur for forskningslitteratur, da litteraturen bygger på forskning. 

    Forskere søger at finde ny viden, altså svar på spørgsmål man ikke tidligere har stillet. Deres forskning bygger eksempelvis på undersøgelser, forsøg, observationer og studier, som holdes op mod tidligere forskning og teorier. 

    Forskningen skal kunne reproduceres med samme resultat hver gang for at sikre validitet og transparens. Kan forskere ikke redegøre præcist for deres resultater, og opstår der mistanke om fusk med deres undersøgelser, kan de risikere at miste job, titel og anseelse –  dette kaldes for "videnskabelig uredelighed". 

    Når forskerne har fundet svar på deres forsøg bliver det oftest udgivet som artikler i videnskabelige tidsskrifter. Førend et forlag og videnskabeligt tidsskrift accepterer en artikel til publicering, bliver artiklen gennemgået af andre forskere/fagfæller med samme faglighed. Dette gøres for at sikre, at metoderne og resultaterne i artiklen er korrekte. Denne proces kaldes "peer review" eller fagfællebedømmelse på dansk. 

    Hovedparten af artiklerne er skrevet på engelsk, fordi de fleste anerkendte tidsskrifter er engelsksprogede, og forskere kan få deres forskning ud til et langt større publikum end, hvis de skriver på dansk. Det er derfor, at man skal huske at oversætte ens danske søgeord til engelsk. 

    Til trods for at artiklerne er skrevet af forskere til andre forskere kan det være et krav, at man som studerende skal inddrage denne viden i sine studieopgaver.

  • En videnskabelig artikel har en række ydre kendetegn, som man kan se efter hvis man er I tvivl. Man foretager så at sige et kildekritisk eftersyn, og kan se efter følgende:

    1. Er artiklen publiceret af et anerkendt forlag? - Er man i tvivl er det en god ide at søge information om forlaget.

    2. Er artiklen publiceret i et anerkendt tidsskrift? - Er man i tvivl kan man Google titlen, og se om det udgives af et anerkendt forlag.

    3. Er forfatteren tilknyttet et universitet eller en anden uddannelsesinstitution? Er man i tvivl er det en god ide at Google navnet, og se hvor forfatteren arbejder, og om forfatteren har skrevet andet inden for samme emne. (Ligesom ved kildekritik). 

    4. Er der tydelig angivelse af hvornår artiklen er publiceret? Tjek om der står årstal, og evt. årgang og nr. (Vol, issue no. el. )

    5. Er der angivelse af hvornår artiklen er accepteret til publicering? - Vær opmærksom på, at ikke alle tidsskrifter skriver dette på selve artiklen. Dog kan informationen oftest findes på tidsskriftets webside. 

     gendkend en videnskabelig artikel

    Desværre er al forskning ikke god forskning, derfor er man nødt til at være kritisk. Der udgives en masse "falsk" og underlødig forskning, som ligner rigtige forskningsartikler, men som ikke følger de akademiske retningslinjer for transparens og objektivitet, og derfor aldrig vil blive accepteret til publicering i et anerkendt tidsskrift hos et anerkendt forlag. 

  • Det kan være en kæmpe mundfuld at gennemlæse en videnskabelig artikel – man kan sagtens bruge 3 - 5 timer hvis man virkelig skal forstå dens indhold.

    Det har man ofte ikke tid til, især ikke hvis man via sin research og informationssøgninger har fundet en bunke artikler der virker interessante.

    Så før man kaster sig over artiklerne og læser fra A - Å, er det en god ide at fokusere på abstract og konklusion. Her får man den vigtigste viden om artiklens resultater: hvad der er blevet undersøgt og hvad svaret er.

    Ud fra abstract og konklusion kan man danne sig et hurtigt overblik og dermed en vurdering om resten af artiklen er så relevant at hele artiklen skal læses.

    Vælger man at bruge artiklen som kilde til sin argumentation i opgaven, er det en god ide at have læst hele artiklen, da der kan fremkomme viden, som ikke er beskrevet i abstract. 

  • Det kan tage tid at finde de relevante videnskabelige artikler til en studieopgave. KEA Bibliotek har købt adgang til artikler indenfor en bred vifte af emner, som kan søges frem i bibliotekets samling

    Man kan også vælge at gå direkte ind på en af artikeldatabaserne som f.x. ACM, Business Source Complete eller Emerald Publishing, via bibliotekets Digitale Samling

    bibliotekskatalog

    Husk at vælge "Peer-reviewed" tidsskrifter, hvis du søger i bibliotekets samling. Så vises der nemlig udelukkende videnskabelige artikler.

"Anvend "peer reviewed" til at finde videnskabelige artikler i bibliotekskataloget"
"Find videnskabelige artikler på Google Scholar og videnskabeligeartikler.dk"

Ny viden

Hvordan holder jeg mig opdateret?

Når du er studerende, får du selvfølgelig viden gennem pensum og undervisning, men det er også en god ide at holde dig opdateret om dit fag og den nyeste viden på egen hånd. Dette gøres nemmest ved at identificere relevante aktører. Det kan være brancheorganisationer, fagforbund, institutter, uddannelsesinstitutioner, enkeltpersoner m.m.

Du kan gøre faglig viden til en integreret del af dit daglige vidensflow ved at benytte nyhedsbreve, RSS-feeds eller SoMe som f.eks LinkedIn, blogs og websider. Hold øje med gratis konferencer, webinarer, kurser m.m. Og husk at dele den gode viden med dine medstuderende!

"Find de relevante aktører inden for dit fagområde"
"Hold øje med nye trends og tendenser"
"Gør faglig viden til en integreret del af dit nyhedsflow"

Netværk

Hvordan FÅR JEG VIDEN GENNEM MIT NETVÆRK?

En god måde at få ny faglig viden på er via dit netværk. Et godt fagligt netværk kan nemlig både bruges til at få et job, men også til at holde dig opdateret indenfor dit fagområde og have fingeren på pulsen. 

Allerede som studerende kan du begynde at opbygge et stærkt fagligt netværk og sikre dit vidensgrundlag. ​

Sådan får du skabt et godt netværk:

  • Det er vigtigt, at du fra start er klar på, hvad du vil bruge dit netværk til. Er det netop til at holde dig fagligt opdateret eller er det spændende jobmuligheder eller fremtidige kunder, der ligger dig mest på sinde? 

    Det er selvfølgelig helt ok, at have forskellige formål, men strategisk er det en fordel at være klar på, hvad dit primære sigte er her og nu, så kan du altid ændre fokus senere.

  • Herefter skal du i gang med at finde dit netværk. Hvem skal være en del af dit faglige netværk? Medstuderende, kollegaer fra studiejob, tidligere studiejob, undervisere, kontakter fra dit praktikophold, folk fra konferencer, netværksgrupper, bekendte, venner, familie m.m. Det er vigtigt at tænke bredt fra starten, så kan du altid sortere fra senere hen.

  • Når du har lokaliseret dit eget netværk, er næste skridt at tage fat i dit netværks netværk, og bruge den såkaldte snebolds-effekt. Her kontakter du venners venner, din undervisers faglige kontakter, anbefalede kontakter, studiekammeraters praktiksteder m.m. Tag fat i alle du mener kan hjælpe dig til at nå dine mål.

  • Det er helt normalt at være nervøs for at kontakte folk du ikke kender så godt. Men husk på, at langt de fleste mennesker vil blive smigret over at blive spurgt til råds, og være efterspurgt og interessante for andre.

  • Plej dit netværk - også i de perioder, hvor du ikke har så meget brug for det. Tag kontakten, deltag i arrangementer, kommenter på opslag, følg op på aftaler, hjælp andre og giv noget tilbage! Så er det også lettere at spørge om noget til gengæld, når du har brug for det.

  • Det er en smart at bruge et bredt spektrum af kanaler, når du opbygger dit netværk. Det kan være sociale medier (særligt LinkedIn), Konferencer, faglige netværk, arrangementer, oplæg m.m.​

"Brug dit netværk til faglig opdatering"
"Få overblik og start dit netværk, mens du studerer"
"Tag kontakten, vær ikke tilbageholdende"
"Plej dit netværk, giv tilbage"
"Anvend forskellige kanaler"

EMPIRI- OG DATAINDSAMLING

HVAD ER KVALITATIVE OG KVANTITATIVE METODER?
søgning i bibliotekets base

Man kan grundlæggende inddele alle typer af metoder til dataindsamling i to kategorier: kvantitative og kvalitative.

Kvantitative metoder

Hård data:

  • Data: tal, svar eller facts
  • Deskriptive
  • Repræsentativt
  • Overblik
  • Lukkede spørgsmål

Eksempler:

  • Spørgeskemaer
  • Statistik
  • Digitale metoder

Kvalitative metoder

Blød data:

  • Data: tekst, billeder, video, etc.
  • Eksplorative
  • Livsnært
  • Dybde
  • Åbne spørgsmål

Eksempler:

  • Interviews
  • Fokusgrupper
  • Observationer
  • Kvantitative metoder giver kvantificerbar data. Altså data, der er opgjort i enheder som kan tælles, måles eller vejes og behandles statistisk. Også kaldet “hård data”. 

    Metoderne kaldes deskriptive – eller beskrivende – da de er gode til at beskrive et problems omfang eller udbredelse og du kan nå mere generelle konklusioner – om eksempelvis en befolkningsgruppe – med kvantitative metoder, da dit datagrundlag typisk vil inkludere langt flere datasubjekter end de kvalitative metoder.

    Af samme grund er repræsentativitet helt centralt for kvantitative metoder, da du i sidste instans ønsker at kunne generalisere og sige noget om en større gruppe end den undersøgte. Den undersøgte gruppe, må derfor være repræsentativ for den totale population.

    Spørgeskemaundersøgelser

    For at komme godt i gang med spørgeskemaundersøgelser, er her to videoer som kan hjælpe dig til at undgå de typiske faldgruber, og til at få bedre data ud af dine respondenter. Den første handler om om kvantitativ dataindsamling med fokus på målgrupper og udvælgelse; den anden om hvordan man formulerer gode spørgsmål.

  • Kvalitative metoder dækker over alle andre metoder, hvor data ikke kan opgøres i enheder der kan tælles. Også kaldet “blød data”. 

    I kvalitative metoder kendes svarkategorierne ikke på forhånd, så de er mere åbne – eller eksplorative – i deres natur. Det giver mere rum for udforskning af problemer, da eksempelvis en samtale kan ændre sig undervejs og åbne op for problemer på en markant anderledes måde end et spørgeskema kan.

    Målet er ikke at kunne sige noget generelt om en befolkningsgruppe og opnå repræsentativitet - men derimod at undersøge det nære og subjektive.

    Interviews

    Den nok mest anvendte kvalitative metode til dataindsamling er interviews. 

    I interviews kan du/I gå i dybden med et emne og blive klogere på den enkeltes holdninger, motivationer og bevæggrunde. Det er med andre ord det livsnære, der undersøges og man kalder den type data der genereres for “blød” data. Det giver dig mulighed for at forholde dig udforskende til en problemstilling ved hovedsageligt at holde dig til åbne spørgsmål og ved delvist at lade informanten styre samtalens retning.

    Interviews kan også benyttes som forberedelse til en spørgeskemaundersøgelse, særligt hvis det er indenfor et område, hvor du ikke selv er ekspert. Et interview forud for en spørgeskemaundersøgelse, vil kvalificere dig bedre til, at stille de rette spørgsmål.

    Der findes mange forskellige typer af interviews, som f.eks. enkeltinterviews, ekspertinterviews, og fokusgrupper. Uanset hvad du vælger, er det vigtigt at overveje nøje, hvem det vil give mening at interviewe, ligesom du skal overveje hvordan du finder frem til disse personer. Måske skal dine informanter have en bestemt viden om et emne, måske endda en ekspertviden. Måske skal målgruppen afgrænses af en bestemt interesse, uddannelse, alder, behov eller tilhørsforhold.

    Det er dig der bestemmer dette ud fra hvilke data du skal bruge. Dine resultater vil derfor blive bedre, hvis du er helt klar på hvem din målgruppe er. 

    Gode interviews kræver ligesom gode spørgeskemaer god forberedelse. En stor del af forberedelserne består i, at lave en spørgeguide – eller interviewguide - som er interviewerens ledetråd igennem interviewet. 

    Tjekliste til interviews

    Lav en god spørgeguide
    • En spørgeguide er en oplistning af de spørgsmål/emner, du ønsker din respondent skal svare på. Måske foretrækker du at skrive spørgsmålene helt ud, mens andre bare vil have de overordnede emner.
    • Lav åbne, semistrukturerede spørgsmål, som giver plads til dialog.
    • Korriger dine spørgsmål undervejs, hvis du fornemmer at respondenten har forstået dit spørgsmål på en anden måde end der var tilsigtet.
    • Vær velforberedt og godt inde i emneområdet.
    • Læg de vigtigste spørgsmål i starten eller midten af interviewet, så du er helt sikker på at nå igennem hvis tiden skulle skride.
    Afstem forventningerne
    • Vær fleksibel i forhold til tidspunkt og sted
    • Send spørgeguiden på forhånd
    • Vær åben om dit formål med interviewet
    • vær realistisk om tidsforbruget
    Forbered dig grundigt
    • Kom til tiden og vær en god vært
    • Vær forberedt
    • Giv en lille gave som tak
    • Tjek at teknologien virker
    Vær "på" under interviewet
    • Brug dit kropssprog
    • Lyt aktivt
    • Benyt forskellige spørgeteknikker
  • Men hvordan vælger du så, om du vil bruge kvantitativ, kvalitativ, eller måske blandet dataindsamling til din opgave?

    Formålet med dataindsamlingen er, at den skal hjælpe dig med at besvare din problemformulering. Problemformuleringen er altså afgørende for dit metodevalg.

    Hvis opgavens formål for eksempel er, at undersøge hvor ofte din målgruppe laver vegetarisk aftensmad, vil en kvantitativ undersøgelse måske være bedst egnet, da du kan gøre din indsamling generaliserbar. 

    Men er dit formål derimod at undersøge, hvad der afholder folk fra at lave vegetarisk mad, vil en kvalitativ metode måske være at foretrække, fordi du ikke på forhånd kender bevæggrunde og værdier, så en eksplorativ tilgang kan bidrage til at udfolde problemfeltet.

    Det er ikke et enten-eller: de to metodetyper supplerer hinanden, da de belyser noget forskelligt.

    For at kunne lave en spørgeskemaundersøgelse er du nødt til, at have en god forståelse for din respondentgruppe for at kunne definere svarkategorierne. Så hvis din målgruppe er ukendt, kan et interview forud for en spørgeskemaundersøgelse være et godt metodevalg. På denne måde kan du forholde dig åben og afsøgende til et problemfelt i interviewet samtidig med, at du forsøger at nå generelle indsigter om din målgruppe i den efterfølgende spørgeskemaundersøgelse.

  • Når du har indsamlet data om andre mennesker bør du forholde dig etisk til, hvordan du bruger, opbevarer og præsenterer den data. Du skal altid spørge din informant, om vedkommende ønsker at optræde anonymiseret i din opgave, eller om du må bruge deres rigtige navn. Hvis personer eller virksomheder kan blive identificeret af at blive omtalt i interviewet, så overvej kraftigt at anonymisere dem. Laver du en spørgeskemaundersøgelse hvor du indsamler personoplysninger, skal du som udgangspunkt anonymisere den – altså fjerne navne, adresser, osv. inden du giver andre adgang til den – så svarene ikke kan føres tilbage til respondenten.

    Hvad kan jeg konkludere på min data?

    Du kan ikke konkludere mere end dit datagrundlag tillader. Enhver analyse skal altså indeholde en kritisk stillingtagen til den data du har indsamlet.

    For at kunne vurdere den indsamlede data, skal du betragte den ud fra to begreber: validitet og reliabilitet.

    Validitet (er din data gyldig og relevant?): 

    • Kan du bruge den indsamlede data til at besvare din problemformulering? 
    • Har du spurgt om det rigtige og får du rent faktisk svar på det du undersøger? 
    • Er dine svarkategorier udtømmende?

    Reliabilitet (kan du stole på den indsamlede data?):

    • Er der faktorer, som kan have påvirket din undersøgelse? 
    • Vil du kunne gentage undersøgelsen og få samme resultat?

"Brug kvantitative undersøgelser, hvis du vil kunne sige noget generelt om en større gruppe"
"Brug kvalitative metoder til at undersøge det nære og subjektive."
"Som KEA studerende har du adgang til SurveyXact, som er et værktøj til at lave, udsende og analysere spørgeskemaundersøgelser."