Studielæsning

Reading brings knowledge and knowledge is power

Det kan være tidskrævende at studere på en videregående uddannelse. F.eks. kan læsemængden til tider virke skræmmende og uoverkommelig, især hvis man ikke er den hurtigste læser. Hvis du føler, at du kommer bagud med læsningen, så handler det ofte om, at du måske ikke læser på den mest hensigtsmæssige måde.

Studielæsning

Hvordan læser jeg bedst?

Måske du kender følelsen af at være lang tid om at læse tekster til studiet, og have svært ved at overskue alle tekstens dele og budskaber. Måske griber du din studielæsning forkert an?

Ved studielæsning, er det nemlig altid vigtig at tænke over, at forskellige teksttyper kræver forskellige måder at læse på.

Når du læser på dit studie, er det som udgangspunkt markant anderledes end når du f.eks. læser en krimi, eller en artikel fra en avis. Her læser du fra start til slut for at få det hele med, men når det gælder tekster på studiet, er det ofte nødvendigt at prioritere i læsestoffet. Du kan forbedre din studielæsning, hvis du lærer at læse varieret alt efter, hvilken tekst du har i hånden. Til at hjælpe med det, er det en god ide at anskue læsestoffet ud fra før-, under- og efter- læsning.  

"Overvej din læsestrategi hver gang du starter på en ny tekst"

"Forskellige teksttyper kræver forskellige måder at læse på"

"Del din læsning op i før, under og efter"

Førlæsning

Hvad skal jeg gøre inden jeg læser?

Det er altid en god ide at orientere dig i teksten, inden du for alvor går i gang med læsningen. Ved at foretage en såkaldt førlæsning danner du dig en helhedsopfattelse af teksten, mens du samtidig reflekterer over hvad dit formål er med teksten.

Hvis du går i gang med at læse en tekst uden at have foretaget en førlæsning, og uden at kende dit formål, kan du nemt komme til at læse bare for at læse, og du mister hurtigt overblikket og motivationen!

Helt enkelt laver du en førlæsning ved at kigge på forsiden, bagsiden, indholdsfortegnelsen, illustrationer, overskrifter, grafik, billeder og lignende. Ved at kigge på disse, får du aktiveret din forhåndsviden, og du kan nemmere vurdere tekstens relevans ift. til dit behov. Derudover vil du efter en førlæsning også være bedre i stand til at vurdere tekstens sværhedsgrad, og følgelig hvilken læsemetode, der er bedst at benytte.

"Hvad skal du have ud af teksten? Hvor grundigt skal den læses?"

"Kig på forsiden, bagsiden og indholdsfortegnelsen"

"Aktivér din forhåndsviden. Hvad ved du om emnet i forvejen?"

Under læsning

Hvad gør jeg mens jeg læser?

Det er ikke alle tekster på dit studie du skal læse lige grundigt. Det er er derfor vigtigt, at du kan variere mellem forskellige måder at læse på. Efter at have lavet en førlæsning kan du nemmere vurdere, hvilken teksttype du har med at gøre, og hvilken læsemetode, der passer bedst. Skal din tekst eksempelvis læses normalt, intensivt eller kan du blot nøjes med at skimme den?

Skimning er f.eks. indlysende at bruge, når du skal danne dig et overblik over et større stofområde, eller finde en bestemt oplysning i en tekst. En særlig god idé, når man skimmer en tekst er at fokusere på indledningen og konklusionen. Her får man ofte essensen af tekstens indhold og væsentlige pointer.

Hvis tekstens sværhedsgrad derimod er høj, kan det være nødvendigt med en intensiv læsning af teksten, hvor du får alle detaljer og forklaringer med. Husk, at du sagtens kan skifte læsemetode undervejs i samme tekst!

"Kan du nøjes med at skimme teksten, eller skal du også nærlæse bestemte passager?"

"Læs udefra og ind - indledning og konklusion først"

"Læs centrale passager grundigt og tag noter samtidigt"

Efter læsning

Skal jeg gøre noget efter jeg har læst?

Det er altid en god ide at bruge et par minutter efter læsning til at reflektere over det du har læst. Tænk over, hvad du har lært og forstået. Spørg dig selv, om du forstod tekstens overordnede budskaber og centrale begreber. Hvis ikke, kan det måske være en god ide at læse teksten igen. Det er vigtigt, at du aktivt opsøger svar på de ting du er tvivl om – f.eks. i din studiegruppe eller hos din underviser.

Hvis det er en lidt sværere tekst, med mange vigtige begreber og nøgleord, kan du efter læsningen skrive et kort resume eller lave et mindmap. På den måde sikrer du dig, at stoffet hænger bedre fast.

"Stil spørgsmål til teksten efter læsning. Har du forstået det hele?"

"Opsøg aktivt svar på ting du undrer dig over i teksten"

"Skriv evt. et kort resumé af teksten, eller lav et mindmap"

Hurtiglæsning

Hvordan bliver jeg en hurtigere læser?

Hvis du læser for langsomt, kan det have betydning for din forståelse, fordi du let mister overblikket og motivationen.

At øge din læsehastighed er heldigvis noget du kan træne. Det kræver dog, at du er dedikeret og sætter tid af til at øve dig og læse dagligt. Det kan være en god idé at træne dig selv i at læse større tekststykker ad gangen i stedet for at fokusere på enkeltord. Prøv også at undgå tilbagehop i teksten, og stol på, at du har forstået sammenhængen. Endelig skal du helst prøve at kvæle den stemme, der læser med i hovedet – selvom det er svært.

Husk dog, at ikke alle tekster egner sig til hurtiglæsning, og at det kan være en ide at træne hurtiglæsning i intervaller på lettere tekster.

"Test din læsehastighed for at vurdere dit potentiale for forbedring"

"For at træne din læsehastighed kræver det tålmodighed og arbejde"

"Varier din læsehastighed og træn hurtiglæsning i intervaller"

Links

Her kan du finde værktøjer og inspiration. Bemærk, at alle tjenesterne er gratis, men nogle kræver, at du opretter en bruger.

BØGER

  • Studielæsning på videregående uddannelser, læsestrategier og læseteknikker  
  • Studieteknik, eller kunsten at studere