KONTAKT POTENTIELLE PRAKTIKVIRKSOMHEDER

SÅDAN STARTER DU EN DIALOG MED VIRKSOMHEDER OM PRAKTIK

Du skal selv aktivt søge praktikplads ved at kontakte potentielle praktikvirksomheder

Den første kontakt sker typisk ved, at du:

  • Sender en skriftlig ansøgning og CV
  • Henvender dig personligt
  • Kontakter virksomheder på LinkedIn
  • Deltager i KEAs og andre karrieremesser

Det er vigtigt, at du har forberedt dig, så du kort og præcist kan præsentere dig selv for virksomheden.

praktik

Indledende kontakt til virksomheder

HVORDAN FANGER JEG VIRKSOMHEDENS INTERESSE?
Arbejdsopgaver

Uanset hvordan du kontakter virksomheden, er det vigtigt, du kort og præcist kan præsentere dig selv.

Det vil være relevant for virksomheden at vide:

  • At du henvender dig, fordi du søger praktikplads
  • At praktikken er en obligatorisk del af din uddannelse
  • Hvilke arbejdsopgaver du vil kunne indgå i

Hvorfor du søger praktik i netop den virksomhed

 

Du kommer sikkert til at søge på forskellige måder og kan derfor få brug for at udarbejde følgende:

  • Uanset om du søger opfordret eller uopfordret, skal ansøgningen være kort og præcis.

    Husk at skrive, at du skal i ulønnet praktik 37 timer/uge i 10 eller 20 uger, og hvilken periode, det drejer sig om.

    CV og/eller portfolio indgår typisk i en skriftlig ansøgning.

    Hvis du søger opfordret, vil det fremgå af opslaget, hvem ansøgningen skal sendes til, og hvilken profil virksomheden søger.

    Søger du uopfordret, er det ikke sikkert, du ved, hvilken person ansøgningen skal sendes til. Derfor er det en god idé at kontakte virksomheden for at finde ud af, hvem du skal sende ansøgningen til.

    Det er vigtigt, du fortæller, hvilke opgaver, du for eksempel kan arbejde med, så virksomheden har mulighed for at vurdere, om det kunne være relevant at tage dig i praktik.

    Sender du en uopfordret ansøgning, kan det være en god idé, at du skriver en kort ansøgningstekst i selve mailen og vedhæfter eventuelt CV og/eller portfolio.

    Du kan finde vejledning om, hvordan du skriver en god ansøgning på de fleste fagforeningers hjemmeside og de fleste jobportaler.

  • Et CV skal give virksomheden et overblik over din professionelle profil og skal målrettes den virksomhed, du søger praktik i.

    Vær opmærksom på, at CV’et normalt bør være kortere, når man søger praktik, end når man søger job.

    Et CV kan enten opbygges kronologisk eller ud fra dine kompetencer.

    Du kan finde vejledning om, hvordan du skriver et godt CV på de fleste fagforeningers hjemmeside og de fleste jobportaler.

  • Dit portfolio skal vise udvalgte eksempler på dine produkter og de processer, der ligger bag. Formålet er, at virksomheden kan se eksempler på, hvad du kan og hvordan du arbejder med det, du gerne vil i praktik inden for.
    Portfoliet skal ikke være en fuldstændig gennemgang af alle dine produkter.

    Et portfolio er kun relevant for nogle uddannelser. Det er meget forskelligt fra uddannelse til uddannelse, hvordan portfoliet skal udformes. Derfor bør du spørge din praktikvejleder om råd i forbindelse med vejledningen.

  • En elevatortale er en kort præsentation af dig selv, og hvad du kan tilbyde som praktikant. Den bør tage cirka 30 sekunder.

    Du har brug for en elevatortale, hvis du kontakter virksomheder personligt, inden du sender din ansøgning, eller hvis du møder potentielle praktikvirksomheder gennem netværk eller på messer.

    Du kan finde vejledning om, hvordan du udarbejder en god elevatortale på de fleste fagforeningers hjemmeside og de fleste jobportaler.

"Hvad er relevant for virksomheden at vide om dig?"
"Hvilke arbejdsopgaver vil du kunne indgå i?"
"Hvorfor synes du, at virksomheden er interessant?"
"Hvilke produkter i dit portfolio kan bedst vise virksomheden, hvad du kan?"
"Hvad kunne du tænke dig at arbejde med som færdiguddannet?"

Praktiksamtalen med en virksomhed

ER DER ET MATCH MELLEM VIRKSOMHEDEN OG DIG?

Dit første mål med at kontakte virksomheden er at blive inviteret til en praktiksamtale.

Praktiksamtalen er ikke kun virksomhedens mulighed for at finde ud af, om du kunne være en god praktikant, det er også din mulighed for at finde ud af, om virksomheden kunne være et godt praktiksted.

Virksomheden vil formentlig bede dig om at præsentere dig selv, og forventer, du kommer ind på, hvad du kan, og hvilke arbejdsopgaver, du gerne vil arbejde med. Derfor er det en god idé at forberede en elevatortale inden samtalen.

I elevatortalen kan du f.eks. Komme ind på:

  • Din uddannelse og faglige interesser
  • Opgaver du kunne forestille dig at deltage i under praktikken
  • Tidligere relevant erfaring (hvis du har det)
  • Hvad du kunne forestille dig at arbejde med som færdiguddannet

Du bør også sætte dig grundigt ind i virksomheden inden samtalen (link til undersøgelse), og samtidig overveje, hvad, du synes, der er særligt interessant ved netop den virksomhed. Så er du forberedt, hvis virksomheden spørger, hvorfor det netop er dem, du søger praktik hos.

Ofte vil virksomheden også spørge dig, hvad dine styrker og dine svagheder er. Det kan være svært at svare på uden forberedelse, så det er en god idé at overveje, hvad du vil svare, hvis du bliver spurgt om det.

Sørg også for at få stillet spørgsmål, hvis du er i tvivl om noget, eller der er noget, du synes, virker mærkeligt. Det er bedre at finde ud af et muligt problem under samtalen, end når du er startet i praktik.

Hvis virksomheden ikke selv fortæller det, kunne det f.eks. Være relevant at spørge om:

  • Hvilken afdeling du vil blive tilknyttet
  • Hvilke personer du vil komme til at arbejde sammen med
  • Hvordan hverdagen er for en praktikant i virksomheden
"Hvem er du (professionelt)?"
"hvad er dine styrker og svagheder?"
"hvad har du brug for at vide om virksomheden?"

Aftale af konkret arbejdsindhold

HVILKE ARBEJDSOPGAVER KAN DU DELTAGE I?
arbejdsindhold

Hvis både virksomheden og du er interesseret i et praktikforløb, bør I mødes, så I sammen kan aftale arbejdsindholdet, inden du indsender praktikkontrakten.

 

Arbejdsopgaverne skal være studierelevante, og de skal beskrives så præcist som muligt, så det er klart for både virksomheden, din praktikvejleder og dig, hvad praktikforløbet kommer til at indeholde.

 

Al erfaring viser, at en klar aftale inden praktikstart er afgørende for et vellykket praktikforløb.

 

Praktikken er din mulighed for at arbejde med det fra din uddannelse, du synes, er mest interessant. Derfor er det vigtigt, at du forbereder dig til mødet med virksomheden, så du kan byde ind med, hvilke arbejdsopgaver, du kan og gerne vil være med til at løse.

Nogle opgaver vil du kunne løse selvstændigt med sparring fra virksomhedens ansatte. Andre opgaver vil du skulle samarbejde med virksomhedens ansatte om.


Overvej også om der er:

  • Ansatte i virksomheden du kan få lov til at følge, så du får et indblik i deres arbejde
  • Møder du kan få lov til at deltage i som observatør, så du får en bedre forståelse af virksomheden
  • Værktøjer, der benyttes i virksomheden, du kan blive lært op i at bruge

 

Skal du i praktik i udlandet, er det ikke sikkert, det er muligt at mødes fysisk inden praktikken. I stedet bør du holde et Skypemøde med virksomheden, så du i det mindste ser dem i øjnene gennem skærmen, da det er meget nemt at misforstå hinanden, hvis man kun ringer eller skriver sammen.

"HVILKE OPGAVER KUNNE VÆRE INTERESSANTE AT DELTAGE I?"
"HVORDAN KAN DU FÅ INDBLIK I RESTEN AF VIRKSOMHEDEN?"