UNDER PRAKTIK

SÅDAN FORHOLDER DU DIG UNDER PRAKTIKKEN

Som praktikant indgår du i praktikperioden som en del af virksomheden.

Hvis du er i praktik for første gang, kan det tage lidt tid at vænne dig til din nye rolle, og for virksomheden kræver det også noget at få en ny person ind. Derfor er det er helt normalt, at der går lidt tid, før man kender hinanden, og for alvor har lært at arbejde sammen.

Sørg for at tale med virksomheden eller KEA, hvis du oplever, at noget ikke fungerer, som det bør. De fleste problemer kan nemt løses, hvis de bliver adresseret.

praktik

Din rolle som praktikant

HVORDAN INDGÅR DU I PRAKTIKVIRKSOMHEDEN PÅ EN GOD MÅDE?
Arbejdsopgaver

Stik fingeren i jorden—Observer hvordan kulturen er i virksomheden og sæt dig ind i virksomhedens retningslinjer. På den måde kan du hurtigere blive en naturlig del af virksomheden.

Det er ikke i orden, hvis det er dig som praktikant, der skal servicere de ansatte, men hvis virksomhedens ansatte ind imellem laver kaffe eller tømmer opvaskemaskinen, er det naturligt, at du også gør det.

Vær opsøgende og engageret — Vis interesse for, hvad dine kolleger i virksomheden arbejder med, og byd selv ind, hvis du undervejs i praktikken bliver opmærksom på opgaver eller projekter, du vil kunne bidrage til

Husk at du er praktikant — praktikken er et læringsforløb, og du forventes ikke at kunne det samme som en ansat. Det er helt naturligt, at du har brug for at blive sat ind i opgaverne og behov for sparring fra virksomhedens ansatte

Vær ikke bange for at stille spørgsmål — Alt vil være nyt for dig i starten, så det er helt naturligt, hvis der er en masse, du er i tvivl om. Virksomheden vil forvente at du som praktikant tager fat i dem med spørgsmål.

Kom til tiden — Virksomheden forventer, at du møder til aftalt tid. Hvis du skulle blive forsinket en dag, er det vigtigt, at du giver besked.

Husk at melde dig syg — Det er vigtigt, at du sætter dig ind i virksomhedens retningslinjer for sygemelding, så du kan sygemelde dig på den korrekte måde, hvis du skulle få brug for det.

"Hvordan er arbejdspladskulturen?"
"Har du talt med dine kolleger?"

UDBYTTET AF PRAKTIKKEN

HVAD FÅR DU UD AF AT VÆRE I PRAKTIK?
Arbejdsopgaver

Praktikken er en obligatorisk del af uddannelsen og et læringsforløb for dig.

Du modtager ikke løn, men i stedet investerer virksomheden tid og kræfter i at introducere dig til arbejdsopgaverne og tilbyde dig løbende faglige sparring.

Du oplever at blive en del af praktikvirksomheden, og du opnår en overordnet forståelse af virksomhedens organisation og økonomi og de ansattes arbejdsfunktioner.

Du trænes i at:

  • Løse studierelevante arbejdsopgaver
  • Anvende den viden og de færdigheder, du har opnået på uddannelsen
  • Samarbejde med andre fagpersoner om løsningen af arbejdsopgaver

Samtidig har du mulighed for at afprøve nogle arbejdsområder, du overvejer at beskæftige dig med efter uddannelsen. På den måde kan du få en bedre idé om, hvad du har lyst til at arbejde med i fremtiden.

Praktikken er også din mulighed for at vise virksomheden, hvor meget du kan. Måske kan praktikken blive et springbræt til et studie- eller fuldtidsjob.

"Anvend den viden og de færdigheder, du har opnået på uddannelsen"
"Løs studierelevante arbejdsopgaver"
"Brug evt. praktikken som springbræt til et studie- eller fuldtidsjob. "

Problemer under praktikken

HVAD GØR DU, HVIS NOGET GÅR GALT?
problemer

Sandsynligvis kommer du ikke til at opleve problemer under din praktik, men hvis det skulle ske, kan du nedenfor se, hvad du bør gøre.

  • KEA har godkendt praktikken ud fra de aftalte opgaver, så vi forventer, at du kommer til at arbejde med disse, eller tilsvarende, opgaver under praktikken.

    Får du ikke lov til at deltage i de aftalte opgaver, bør du tale med din kontaktperson i virksomheden, så problemet forhåbentlig kan løses gennem en konstruktiv dialog.

    Medbring kontrakten til mødet med din kontaktperson, så I har et fælles udgangspunkt at tale ud fra. KEA har godkendt praktikken ud fra de aftalte opgaver, så vi forventer, at du kommer til at arbejde med disse, eller tilsvarende, opgaver under praktikken.

  • Normalt bør du tale med din kontaktperson i virksomheden. Nogle gange er kontaktpersonen ikke opmærksom på, der er et problem så det nemt kan løses, når du gør opmærksom på det.

    Du kan også vælge at gå gennem virksomhedens HR-afdeling i stedet.
    Hvis du ikke selv kan håndtere situationen, kan du inddrage underviseren, der er din praktikvejleder, eller praktikkoordinatoren.

  • Du kan enten kontakte underviseren, der er din praktikvejleder, eller praktikkoordinatoren, der er tilknyttet din uddannelse, så I sammen kan indgå i en dialog med virksomheden om problemet.

    Eller du kan vælge at gå gennem virksomhedens HR-afdeling i stedet.

    Derudover har du også mulighed for at kontakte studievejledningen, hvis du har behov for at tale men nogen om dine oplevelser og følelser.

  • Har du personlige problemer, som skaber udfordringer i forhold til praktikken, er du altid velkommen til at kontakte studievejledningen.

De fleste problemer kan heldigvis løses, men hvis du ikke kan færdiggøre praktikken i virksomheden, er det muligt at skifte praktikplads.

Praktikperioden skal færdiggøres i en anden virksomhed, så du samlet når op på de krævede 10 eller 20 ugers praktik. Inden du opsiger kontrakten, bør du derfor have fundet en ny praktikvirksomhed.

"Får du ikke lov til at deltage i de aftalte opgaver, bør du tale med din kontaktperson i virksomheden"
"Tal med din kontaktperson i virksomheden, hvis du føler dig overset eller uvelkommen"

Praktikeksamen

HVAD ER KRAVENE TIL PRAKTIKEKSAMEN?
praktik post-its

Praktikforløbet afsluttes med en eksamen, typisk i form af en praktikrapport, der bedømmes efter 7-trinskalaen.


Den enkelte uddannelse fastsætter retningslinjerne for praktikeksamenen i studieordningen, som du finder på www.kea.dk under din uddannelse. Du kan også finde information i KEAs fag- og modulkatalog.

Uddannelsen vil informere dig om formalia for praktikrapporten og eksamenens afholdelse.

"HVAD ER DET, DER GØR VIRKSOMHEDEN MERE INTERESSANT END ANDRE?"
"HVORDAN FÅR DU OVERBLIK OVER DIN PRAKTIKSØGNING?"

PRAKTIKVEJLEDNING

HVEM KAN DU SPØRGE?
praktik post-its

Du kan tale med underviseren, der er din praktikvejleder, om:

  • Praktikeksamen
  • Arbejdsindhold
  • Problemer under praktikken
  • Tvivl om praktikken og din rolle som praktikant

Du finder praktikvejlederens navn og mailadresse i praktikkontrakten under ”Vejleder”

Du kan tale med praktikkoordinatoren, der er tilknyttet din uddannelse, om:

  • Retningslinjer for praktikken
  • Problemer under praktikken
  • Tvivl om praktikken og din rolle som praktikant

Praktikkoordinator på DIGITAL og TEKNIK:

Gitte Jul

T: +45 2922 3769

E: gju@kea.dk

Praktikkoordinator på BYG og DESIGN

Asger Halberg Hansen

T: +45 2498 3688

E: ahh@kea.dk

"HVAD HAR JEG BEHOV FOR AT TALE MED MIN PRAKTIKVEJLEDER OM?"
"HVAD HAR JEG BEHOV FOR AT TALE MED MIN PRAKTIKKOORDINATOR OM?"