IVÆRKSÆTTERPRAKTIK

Sådan søger du om praktik i egen virksomhed

Du skal søge om at gå i iværksætterpraktik i egen virksomhed.

Der er et begrænset antal pladser, og du kan ikke være sikker på at blive tildelt en plads.  

Pladserne tilbydes de bedst egnede ansøgere ud fra en individuel, faglig vurdering.

Bliver din ansøgning afvist, kan du ikke gå i iværksætterpraktik i egen virksomhed og skal i stedet gå i arbejdspladspraktik.

Da du ikke kan være sikker på at få en plads, bør du undersøge muligheder for at gå i arbejdspladspraktik, så du har et relevant alternativ. Det kan fx være et godt alternativ at gå i praktik i en etableret startup, hvor du kan få indsigt i, hvad det kræver at starte egen virksomhed, og mulighed for at trække på andres gode og dårlige erfaringer med opstart af virksomhed.

Når du er i iværksætterpraktik i egen virksomhed, kan du ikke tage studerende fra KEA i arbejdspladspraktik.

praktik

FORMÅL OG ARBEJDSINDHOLD

HVAD ER FORSKELLEN PÅ ARBEJDSPLADSPRAKTIK OG IVÆRKSÆTTERPRAKTIK?
Arbejdsopgaver

Formål for praktik er beskrevet i studieordningen, og dækker både arbejdspladspraktik og iværksætterpraktik i egen virksomhed, men fokus er forskelligt.

Arbejdspladspraktik sigter mod et arbejdsliv som lønmodtager, og læringen ligger i at indgå i de daglige arbejdsopgaver i virksomheden og/eller arbejde med de aftalte projekter.

Iværksætterpraktik i egen virksomhed sigter mod et arbejdsliv som selvstændig, og læringen ligger i at udvikle eller videreudvikle virksomheden som et led i at etablere sig på markedet. I praktikken opnår du studieordningens læringsmål ved at arbejde med at opbygge eller videreudvikle din virksomhed eller virksomhedsidé.

Arbejdsindhold

Du arbejder bredt med uddannelsens fagområder med fokus på udvikling af virksomheden.

Der er en klar forventning om, at du inddrager eksterne stakeholders i din udviklingsproces, dvs. er i dialog med potentielle aftagere og fx samarbejdspartnere, leverandører, produktionssteder og ekstern mentor. Arbejdsindholdet aftales specifikt med din praktikvejleder.

"Arbejdspladspraktik sigter mod et arbejdsliv som lønmodtager"
"Iværksætterpraktik i egen virksomhed sigter mod et arbejdsliv som selvstændig"

IVÆRKSÆTTERPRAKTIK

HVAD KRÆVER DET AT GENNEMFØRE IVÆRKSÆTTERPRAKTIK I EGEN VIRKSOMHED?
Arbejdsopgaver

Særlige krav

Du skal søge om at blive godkendt til at vælge iværksætterpraktik i egen virksomhed. (Læs om ansøgningsprocessen nedenfor).

I iværksætterpraktik i egen virksomheds står du selv for at planlægge og udføre alle arbejdsopgaver. Dvs. at du selvstændigt:

  • Planlægger og arbejder med løsningen af studierelevante arbejdsopgaver med fokus på udvikling af virksomheden
  • Anvender et bredt udsnit af den viden, de færdigheder og kompetencer, der er opnået på uddannelsen (se studieordningen)
  • Tilrettelægger og styrer dit arbejde på en systematisk måde i en udstrækning, der svarer til fuldtidspraktik i hele praktikperioden
  • Identificerer dine behov for faglig sparring, samt planlægger møder med ekstern mentor. Find mentoraftalen her.
  • Arbejder med virksomhedens forretningsudvikling
  • Samarbejder med eksterne aktører og de andre startups på KEA om løsningen af arbejdsopgaver
    Arbejder med sammenhængen mellem virksomhed og forretning
"ANVEND ET BREDT UDSNIT AF DEN VIDEN, DE FÆRDIGHEDER OG KOMPETENCER, DER ER OPNÅET PÅ UDDANNELSEN"
"IDENTIFICERER DINE BEHOV FOR FAGLIG SPARRING, OG PLANLÆG MØDER MED DIN MENTOR"

ANSØGNINGSPROCESSEN

HVORDAN SØGER JEG OM IVÆRKSÆTTERPRAKTIK?
problemer

Du skal inden ansøgningsfristen indsende din ansøgning som én samlet PDF til praktikaftale@kea.dk

Ansøgningsfrist: Efterår: 15. oktober / Forår 15. april

OBS: Designteknolog specialerne Fashion Management og Marketing og Communication Design : 1. maj.

Du får svar på din ansøgning i din KEA Mail fra KEAs praktikkoordinator.

Svar på ansøgning: Efterår 1. november / Forår 1. maj

OBS: Designteknolog Fashion Management og Marketing og Communication Design: 15. maj.

Vurdering: Din ansøgning vil blive vurderet af KEAs praktikkoordinator i samarbejde med din praktikvejleder.

Grundlaget for vurderingen er den indsendte ansøgning og nedenstående kriterier.

 

Ansøgningen skal indeholde:

(Punkt 1-5 må max fylde 2 A4 sider)

  1. Motivation – hvorfor vil du gerne i iværksætterpraktik?
  2. En beskrivelse af din virksomhed eller din virksomhedsidé. Hvilken virksomhed har du eller planlægger du at starte? Hvilket behov ser du på markedet? Hvem er din målgruppe? Hvordan kommer du til at bruge uddannelsens fagområder i forbindelse med udviklingen af din virksomhed/virksomhedsidé?
  3. En beskrivelse af de forundersøgelser, du har udarbejdet (fx behovsanalyse, målgruppeanalyse, konkurrentanalyse, økonomi mm)
  4. Hvad er det overordnede mål med din praktik? Beskriv den forandring, du vil skabe i virksomheden i løbet af praktikken. (og hvordan vil du inddrage relevante personer i processen: interessenter, kunder, samarbejdspartnere osv.)
  5. Navn og jobtitel på den eksterne mentor, du har fundet eller den profil, du søger. (ikke ansat på KEA, ikke studerende). Begrund hvorfor, du har valgt denne / disse mentorer.
  6. Business model canvas for praktikken udfyldt så detaljeret som muligt
  7. En projektplan, der uge for uge viser dine arbejdsopgaver (Der er ikke krav til format. Du kan fx bruge et Ganttdiagram). Husk at sætte mål i projektplanen.  Projektplanen er fundamentet for dit arbejde i Ignite og sparring med din Ignitecoach.
"Din ansøgning vil blive vurderet af KEAs praktikkoordinator i samarbejde med din praktikvejleder"
"Lav en projektplan, der uge for uge viser dine arbejdsopgaver"

PRAKTIKKONTRAKTEN

HVORDAN GØR JEG?
praktik post-its

Bliver din ansøgning godkendt, skal du udfylde og indsende KEAs praktikkontrakt inden kontraktdeadline. Du kan finde webformen på mit kea.

Inden du kan indsende kontrakten, skal du sammen med din mentor aftale rammerne for mentorforløbet, der skal godkendes som en del af praktikkontrakten. Under ”Øvrige forhold aftalt” skriver du:

  • Mentors fulde navn, e-mail-adresse, jobtitel og virksomhed
  • De emner, din mentor og du skal diskutere på mentormøderne

Vær opmærksom på, at du både skal have en godkendt ansøgning og en godkendt praktikkontrakt for at kunne gå i iværksætterpraktik.

"Vær opmærksom på, at du både skal have en godkendt ansøgning og en godkendt praktikkontrakt for at kunne gå i iværksætterpraktik"

MENTOR

HVAD ER EN MENTOR OG HVORDAN ER FORLØBET?
Arbejdsopgaver

Det er et krav, at du finder mindst én ekstern mentor, der kan give dig faglig sparring under praktikken.

Det vil sige en professionel, som frivilligt indvilliger i at være din mentor i løbet af praktikken.

Vær opmærksom på, at på nogle uddannelser er der krav om to mentorer.

  • For at du får den bedst mulige faglige sparring, er det vigtigt, du finder en mentor, som har flere års erfaring inden for det, du søger sparring til og er aktiv i erhvervslivet.

    Mentorprofilen afhænger af, hvad du har brug for sparring til.

    En kvalificeret mentor

    • kan give dig sparring i forhold til et eller flere af de områder, du arbejder med at udvikle i virksomheden.
    • Kan afsætte tid til 2-4 mentormøder a´ 1-1½ times varighed i løbet af praktikken
    • Kan stille dig spørgsmål, der udfordrer dig, og som du kan lære noget af
    • Vil dele sin egen erfaring

    Ekstern mentor kan ikke være ansat på KEA, og kan ikke være en studerende.

  • Mentors rolle er at være din faglige sparringspartner under praktikken.

    Du kan forvente at have en dialog med mentor om de faglige problemstillinger, I har aftalt at tale om.

    Du kan ikke forvente, at mentor løser dine udfordringer, eller at mentor giver dig løsninger.

    Mentor skal ikke godkende kontrakten, skal ikke læse eller godkende din praktikrapport eller evaluere din eksamen.

  • Din rolle som mentee er at tage initiativ til at mødes med mentor og være åben for faglig sparring.

    Det vil sige, at du er villig til at lytte til og lade dig inspirere af mentors erfaring.

  • I skal på forhånd aftale rammerne for mentorforløbet, der skal beskrives i kontrakten.

    Der er en klar forventning om, at du mødes med din mentor 2-4 gange af 1-1½ times varighed fordelt over praktikforløbet.

    Du har ansvaret for at indkalde til mentormøder. Dvs. du forbereder en dagsorden til hvert møde og sender den til mentor i god tid før mødet.

    Inden mødet kan du forberede dig på

    • Hvad vil jeg sige på mødet
    • Hvad vil jeg spørge om på mødet
    • Hvad vil jeg opnå med mødet

    Efter mødet har du ansvaret for at skrive et kort referat af mødet, som du sender til din mentor inden for få dage efter mødet evt. cc din praktikvejleder.

  • Relationen mellem dig og din mentor er professionel, og du bør tage initiativ til at udfærdige et aftalepapir for at sikre en fælles forventningsafstemning. Du kan også vælge at bruge denne template.

  • Mentorrelationen ophører ved praktikforløbets afslutning.

    Ved afslutning giver du mentor et evalueringsskema, som mentor sender til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Såvel mentor som mentee kan til enhver tid afbryde mentorrelationen, hvis det er nødvendigt. Beslutter den ene part at afbryde mentorrelationen, skal den anden part informeres, og den studerende skal orientere praktikvejlederen.

"Relationen mellem dig og din mentor er professionel"
"Din rolle som mentee er at tage initiativ til at mødes med mentor og være åben for faglig sparring"

KEA IGNITE

HVAD ER DET, OG HVORDAN KAN DET STØTTE DIG I PROCESSEN?
Arbejdsopgaver

KEA Ignite er obligatorisk for KEA studerende I iværksætterpraktik I egen virksomhed. Formålet med Ignite er at støtte dig i processen med at udvikle egen virksomhed med afsæt i projektplanen. For dig er Ignite både et kontorfællesskab og nogle aktiviteter, der støtter dig i processen.

  • I praktikperioden får du plads i KEA Startup Hub, kontorfællesskabet for startups på KEA, og du bliver tilknyttet en Ignite coach. Der er nogle obligatoriske aktiviteter, du skal deltage i, og der er nogle frivillige tilbud, du kan benytte.

    Du

    • skal deltage i kickoff møde og i wrap up møde
    • Skal deltage aktivt i pitchjamsessions med ignite coachen og andre startups hver anden uge
    • kan booke individuel coaching
    • kan deltage i workshops
    • Kan oprette din virksomhed i Virk med en C/o adresse på KEA, hvis du ikke har andre muligheder og kun så længe, du er studerende på KEA.

    Aktiviteter i Ignite erstatter ikke formelle krav til praktikken på din uddannelse. Hvis der er krav om det på din uddannelse, skal du derfor huske at udarbejde en logbog under praktikken, løbende afrapportere til din praktikvejleder eller møder til fx midtvejsevaluering mm. Du kan fx bruge projektplanen som skabelon for logbog.

    entrepeneurship

  • Ignite coachen er en underviser med særlig viden om iværksætteri.

    Coachens rolle er alene at støtte dig i processen under praktikken med afsæt i projektplanen.

    Coachen erstatter ikke din praktikvejleder eller din(e) eksterne mentor(er)

    Coachen vejleder ikke om eksamen og bedømmer ikke ved eksamen.

  • Det er obligatorisk at deltage i kickoffmødet. Her bliver du introduceret til KEA Ignite, du møder de andre startups, og du har den første samtale med din Ignite coach. Projektplanen er udgangspunktet for samtalen, så husk at medbringe den.

  • Hver anden uge skal du som en obligatorisk aktivitet deltage i pitchjamsessions.

    Formålet er at støtte dig i arbejdet med at udvikle din virksomhed eller din virksomhedsidé.

    Med udgangspunkt i din projektplan pitcher du, hvad du har arbejdet med den forløbene uge, og hvilke opgaver du vil arbejde med den kommende uge. Du skal også medbringe et spørgsmål, du især gerne vil have sparring på. Coachen og de andre startups giver dig feedback og sparring, og du giver feedback og sparring til de andre startups. Der er afsat 15 minutter pr. person til pitch og feedback.

    Det er et krav, at du deltager aktivt i pitchjamsessions og sparrer med de andre startups.

  • Du har mulighed for at booke din Ignite coach til individuel coaching 2x45 minutter på 10 ugers praktik og 4x45 minutter på 20 ugers praktik. Det er et tilbud, der ikke erstatter møder med din eksterne mentor.

     

    Ønsker du at booke individuel coaching, kontakter du din Ignite coach og aftaler tidspunkt for coaching. Du skal på forhånd informere coachen om, hvad du gerne vil tale om, så du får mest muligt ud af mødet. Har du ikke på forhånd informeret coachen om, hvad I skal tale om, kan coachen aflyse mødet.

  • Du har mulighed for at tilmelde dig workshops, som bliver udbudt gennem NEH2 – Nordic Entrepreneurship hub 2. For mere information se neh.kea.dk

    Er du interesseret i en workshop, der ikke er udbudt, kan du kontakte din ignite coach eller Ignite facilitator Gitte Jul, som vil undersøge muligheden for sådan en workshop.

  • Som Ignitedeltager kan du registrere din virksomhed i Virk med en C/O adresse på KEA.

    Det er kun en mulighed for studerende på KEA, som deltager i KEA Ignite eller i NEH2, og som ikke kan registrere virksomhed med adresse andre steder.

    Så snart du dimitterer eller af andre grunde ikke længere er studerende på KEA, skal du ændre adressen, så virksomheden ikke længere er registreret på KEA.

    Har du oprettet din virksomhed med C/O adresse på KEA, kan KEA modtage post til din virksomhed, men fralægger sig ethvert ansvar for post, du evt. ikke modtager.

    Du skal selv med jævne mellemrum tjekke, om der er kommet post til din virksomhed ved at henvende dig til KEAs reception på PCG.

"Anvend den viden og de færdigheder, du har opnået på uddannelsen"
"Løs studierelevante arbejdsopgaver"
"Brug evt. praktikken som springbræt til et studie- eller fuldtidsjob. "

VEJLEDNING

HVEM KAN DU SPØRGE?
praktik post-its

Du kan tale med underviseren, der er din praktikvejleder, om:

  • Praktikeksamen
  • Arbejdsindhold
  • Problemer under praktikken

Du kan tale med praktikkoordinatoren, der er tilknyttet din uddannelse, om:

  • Retningslinjer for praktikken
  • Problemer under praktikken

Praktikkoordinator på DIGITAL og TEKNIK:

Gitte Jul

T: +45 2922 3769

E: gju@kea.dk

Praktikkoordinator på BYG og DESIGN

Asger Halberg Hansen

T: +45 2498 3688

E: ahh@kea.dk

"HVAD HAR JEG BEHOV FOR AT TALE MED MIN PRAKTIKVEJLEDER OM?"
"HVAD HAR JEG BEHOV FOR AT TALE MED MIN PRAKTIKKOORDINATOR OM?"