Det gode gruppearbejde

Den følgende refleksionsopgave er individuel. Formålet er, at I hver især bliver klar over jeres egne præferencer og praktiske muligheder i forbindelse med gruppearbejdet.

1. Du skal overveje hvor du bedst synes du passer på linjen. Tag udgangspunkt i dine egne præferencer eller tidligere erfaringer.
2. Vis de andre i gruppen, hvor du har placeret dine svar. Tal sammen om, hvorfor I har placeret jer, som I har. Er der forskelle eller ligheder? Skal I finde et kompromis på nogle områder i jeres samarbejde?  
3. Skriv et par linjer ned om det I har talt om. I kan også downloade øvelsen ved at klikke på den:

Denne øvelse går ud på at finde frem til de mange forskellige måder man kan arbejde ’godt’ sammen på. Der findes nemlig ikke en “one size fits all” for det gode gruppearbejde. Det der fungerer godt i én gruppe, virker ikke nødvendigvis for en anden sammensætning af mennesker. Det er derfor vigtigt at blive bevidste om hinandens forskelligheder og præferencer, så gruppen kan forsøge at rumme disse – også så man senere har en forståelse for det, hvis nogen gør tingene anderledes end én selv.

I de to nedenstående kolonner er der opridset nogle stikord for forskellige præferencer i et samarbejde. Selvom disse kan opleves som modpoler, kan de alle være en del af en velfungerende gruppe. Den første del af denne øvelse er individuel – men formålet er, at I skal I blive klogere på hvad I hver især lægger mest vægt på. Start med følgende:

1. Sæt kryds ved alle de ting du synes, er vigtige
2. Udvælg derefter tre ting, som du gerne vil drøfte med gruppen
3. Tag et kig på dine egne og din gruppes svar. Er der ligheder eller forskelle? Prøv at sætte nogle flere ord på, hvad de enkelte udsagn betyder for dig.
4. Når I har talt sammen, skal I blive enige om tre ting, som I synes er vigtige for hele gruppen. I kan også downloade øvelsen ved at klikke på den:

Noget der kan være rigtig nyttigt, men som mange ikke tænker over, er brugen af pauser. Planlagte pauser, kan betyde at man kan optimere den tid man knokler med sit projekt. Ofte kommer man til enten at sidde og hyggesnakke i flere timer, og blive frustreret over at man ikke nåede det man ønskede, eller omvendt – man glemmer at holde pauser, bliver træt, mister overskud, og overblik.

Teknikken er simpel, og måske netop derfor virker den.

1. Bestem dig for præcis, hvilken opgave du vil arbejde på
2. Sæt et ur til 25 minutter
3. Arbejd på opgaven
4. Når uret ringer, holder du en pause på fem minutter
5. Stil igen uret til 25 minutter, og arbejd videre på opgaven
6. Når uret ringer igen – holder du igen fem minutters pause

NB: Når du har gennemført fire Pomodoro-perioder, så holder du en længere pause på 30 minutter.

"Tjek-ind" som redskab, er måske noget I allerede benytter jer af uden at vide det. Konceptet er simpelt, og kan lede til øget effektivitet, og ikke mindst bedre kendskab og forståelse for sine gruppemedlemmer. Måske har man haft en virkelig dårlig morgen, hvor man har spildt kaffe på sine bukser, eller måske har man haft den bedste dag, hvor alle trafiklys var grønne på vej til campus. Formålet med runden er at lytte til hinandens oplevelser for derved at kunne forstå hinandens udgangspunkt for dagens arbejde. Hvis den, som har spildt kaffe på sine bukser, kommer til at snerre lidt ad et gruppemedlem senere på dagen, så ved man allerede at den person måske ikke har det største overskud i dag. Det skaber forståelse, og kan mindske potentielle konflikter. Yderligere er det et redskab til at lære hinanden at kende! 

1. Hvert gruppemedlem bruger et par minutter på at fortælle lidt om deres dag: Hvordan de har det, og hvor meget overskud de går ind til arbejdet med.
2. Når alle er hørt går man videre til det ”rigtige” arbejde.
3. Ved afslutningen på dagens gruppearbejde kan man lave et ”tjek ud”, hvor man taler om hvordan dagen har været. 

At indtage lederrollen kan for nogle virke lidt skræmmende, når der tales gruppearbejde. Man vil helst ikke bestemme over de andre, da alle i gruppen jo er lige. Men brug af mødeleder kan være et effektivt greb til at optimere sine møder og den tid man arbejder sammen, yderligere får man udfordret sig selv i at kommunikere. 

Mødelederen kan for eksempel stå for:

• Nedskrive dagsorden
• Tjek -ind
• Opsamle diskussioner (og slutte ukonstruktive diskussioner)
• Styre ur til Pomodoro
• Samle op på dagens arbejde, evt. skrive ned i fælles ”dagbog”

1. Lav en runde, hvor alle fortælle hvordan de synes det går. Tag evt. udgangspunkt i listen herunder.
2. Skriv ned, hvis der dukker noget om, som kalder på en dybere snak

1. Start med, at alle beskriver deres egen oplevelse af samarbejdet, og hvordan det påvirker ens egen person.
2. Tag 5-10 min. hvor alle formulerer konkrete ønsker til en forbedring af samarbejdet. Tag en præsentationsrunde med ønskerne.
3. Tag en runde, hvor ønskerne til forbedring behandles ét ad gangen. Alle udtrykker, hvad de vil bidrage med for at ændre samarbejdet positivt.

1. Uddel post-its blandt gruppen.
2. Skriv derefter hver især noget ned til følgende kategorier: 
   • Love: Noget man gerne vil beholde
   • Change: Noget man gerne vil ændre – eller have mere af
   • Toss: Noget man ikke synes der skal holdes fat i
3. Gennemgå post-it-sedlerne og snak om, hvordan I hver især kan bidrage til at efterleve ønskerne. 

At tage gode gruppebeslutninger forudsætter en åben og naturlig dialog, hvor alle deltager lige meget. Det er et fælles ansvar at skabe et rum, hvor hver part føler, at de høres og kan være ærlige om, hvad de tænker og synes. Alternativet er, at man får en halv eller skævvredet deltagelse fra en eller flere medlemmer af gruppen – hvilket kan føre til utilfredshed eller konflikt.

I gruppearbejde kan man let løbe ind i nogle fasttømrede roller og fremgangsmåder. Disse kan være så udbredte, at det føles som en ganske naturlig del af at arbejde i gruppe – også selvom de ikke nødvendigvis er konstruktive for gruppens relationer eller kvaliteten af arbejdet.

1. Brug hver især et par minutter på at læse listen for Lige Deltagelse VS Skæv Deltagelse igennem. Reflektér over, om der er noget, der hæmmer din deltagelse eller om du kan genkende nogle mønstre i jeres gruppe.
2. Tal om de betragtninger I hver især har gjort jer. Er der noget som ikke fungerer hensigtsmæssigt? Er der noget som skal ændres? Er det okay som det er?

”Never let a good crisis go to waste”

- Churchill

Konflikter kan både omhandle faglige og personlig ting – og nogle gange er det begge dele. Ligegyldig hvad, kan vi lære noget af dem.

Men hvordan kan vi vende konflikten fra noget negativt, til noget der kan udvikle positivt på jeres samarbejde? Og hvilke redskaber kan I som gruppe tage i brug for at håndtere konflikten?

Først og fremmest kan det være en god idé at tage fat i den person man finder at konflikten omhandler, tag en snak sammen over en kop kaffe og se om I kan finde det muligt at løse problemet. Alternativt kan man følge denne model for, hvordan man kan komme en konflikt til livs:

1. Vælg en mødeleder, som kan fungere som mægler, og som sørger for at dialogen ikke afspores
2. Alle parter udlægger deres version af konflikten
3. Identificer forenelige punkter sammen, hvad er I uenige i, hvad kan I finde enighed om?
4. Lav sammen et løsningsforslag
5. Snak sammen om hvordan I nu har det, og om I føler at konflikten er løst

Konflikttrappen er et redskab til at identificere konflikten, så man kan få den ”nedtrappet”. De fleste konflikter følger nemlig det samme mønster.

Man starter ofte på trin 1, og bevæger sig derfra op ad trappen, hvis ikke konflikten løses. For hvert trin man står på, hvor konflikten ikke håndteres, vil man tage det næste skridt op ad trappen. Identificer på hvilket trin jeres konflikt befinder sig på, og følg rådet.