Systematisk søgning til lektoranmodning

Hvorfor skal du være systematisk?

Informationssøgning er en disciplin du foretager flere gange om dagen, og ofte ligger der ikke de store tanker bag, hvorfor du gør som du gør – du gør det bare! Eksempelvis er det sjældent, at du laver en decideret søgestrategi før du googler din næste feriedestination.

Men når du skal i gang med din lektoranmodning forholder det sig lige omvendt. Her er du nødt til at anlægge en mere systematisk tilgang, hvor du eksempelvis gør dig en lang række overvejelser inden du påbegynder en egentlig søgning.

Vigtigheden i at være systematisk forklarer (Booth, et al., 2016) ud fra tre kriterier: klarhed, validitet og revision, som alle er tæt koblet til hinanden.

Klarhed

Transparens i din systematiske søgeproces, som gør det nemmere for dig at vurdere om du har medtaget alle relevante vinkler og emner i forhold til din problemstilling eller det projekt du søger litteratur til, og at du har søgt at afdække den relevante viden, der er produceret inden for dit emne. Ligeledes giver det en kommende bedømmer overblik over dine afgrænsninger, søgemetoder og processer, og udtrykker dermed en forståelse for, hvorfor du har valgt at inddrage eller ekskludere visse litteraturkilder.

Validitet

De forudindtagne holdninger og forhåndsforståelser, der kan komme til udtryk gennem din udvælgelse af information og vægtning af dine søgeresultater. Det kan komme til udtryk ved eksempelvis kun at vælge kilder, der understøtter din holdninger til et emne, og at du dermed ikke får bredden med i din udvælgelse. Det er derfor vigtigt i forhold til validiteten at inddrage kilder, der belyser dit emne fra forskellige vinkler, og at kilderne har det rette faglige og videnskabelig niveau.

Revision

Den kvalitetskontrol du løbende foretager gennem evaluering af dine kilder, og dermed viser, at du har overblik over, at din argumentation bygger på klarhed og validitet.

Hvordan gør du?

Alle søgeprocesser begynder med et behov for at finde ny viden og information. Ofte vil processen starte med en løs tilgang, hvor du søger tilfældigt rundt på internettet. Det kan være fint i idegenereringsfasen, men herefter skal den erstattes af en systematiske proces.

I din systematiske proces skal du, som nævnt, foretage en række valg, som kan hjælpe dig til at styre og få overblik over din søgeproces:

"Årstalsafgrænsning kan hjælpe dig til hurtigere at fremsøge den nyeste viden"

Afgrænsning

Når du afgrænser din søgning fungerer det både som et værktøj til at definere dit problemområde, og som en effektiv søgestrategi til at finde den rette litteratur. Afgrænsningen hjælper dig, kort sagt, til at indsnævre dit problemområde og definere det skarpere.

Du kan afgrænse på forhold som: årstal, geografi og publikationsformer.

Geografi

Når du afgrænser i forhold til geografi, så tager du aktivt stilling til, om det er vigtigt for dit resultat at inddrage viden fra hele verden, eller om du kun vil fokusere på litteratur fra Skandinavien, Europa eller den vestlige verden. I denne forbindelse kan det være en god ide, at du beskriver dine overvejelser og dermed argumenterer for, hvilken betydning det kan have for den viden du fremfinder.

Årstal

Årstalsafgrænsning kan hjælpe dig til hurtigere at fremsøge den nyeste viden, og udelukke en masse støj fra eventuel forældet viden. Samtidig med, at du ved årstalsafgrænsning ligeledes aktivt må overveje, hvilken betydning det vil have i forhold til den viden du fremsøger.

Publikationsform

Endelig kan du også på langt de fleste databaser vælge, hvilken publikationsform du vil koncentrere din søgning omkring. Er du eksempelvis på jagt efter artikler eller vil du også inkludere bøger. Valg af publikationsform kan gøre en stor forskel på dine resultater, idet ny forskningsviden oftest udkommer som tidsskriftsartikler, hvorimod bøger i højere grad indeholder faglig viden eller forskningsviden, der er bearbejdet og omskrevet til bogform.

Vær dog opmærksom på, at du ved afgrænsning frasorterer en mængde viden. Det er derfor tilrådeligt at afprøve dine søgninger både med og uden afgrænsninger for bedre at kunne vurdere de fremfundne resultater. Vær ligeledes opmærksom på at forholde dig kritisk til den nyeste viden, og ikke bare acceptere den nyeste som den bedste. Dette skal ses i lyset af, at man i sin lektoranmodning, sine projekter og undervisning som udgangspunkt skal inddrage og forholde sig til den nyeste forskning – men det skal stadig være ud fra et kritisk synspunkt, og argumentér gerne hvorfor du forkaster eller vælger at anvende den nyeste viden.

Brug ordbøger og thesaurus til at finde over- og underemner

Oversæt alle dine søgeord. Langt det meste videnskabelige litteratur bliver udgivet på engelsk

Huske at søge på synonymer, forkortelser og forskellige stavemåder - du ved ikke, hvilke ord forfatteren har brugt

Udfoldning af problemformulering/emne

Et vigtigt skridt, når du skal opbygge en systematisk søgeproces er at få opdelt din problemformulering i underemner. På den måde sikrer du, at du kommer bedre rundt om dit emne, og ikke glemmer eller overser vigtige vinkler.

Opdelingen i underemner betyder ligeledes, at den efterfølgende søgeproces bliver langt nemmere at håndtere, da du lettere kan få overblik over præcis, hvilke søgeord, der skal danne grundlag for dine kommende søgninger.

Når du har fundet dine søgeord, skal du huske også at finde synonymer, forkortelser og relaterede emner til dine søgeord. Det kan måske virke omstændelig og tidskrævende, men med tanke på, at du ikke på forhånd ved, hvilke ord og betegnelser en given forfatter har brugt til at beskrive sit emne, så kan du gå glip af relevant information, hvis du ikke gør det.

Mindmap

En god metode til at udfolde problemformuleringen, og opdele den i underemner, er via et mindmap.

I det nedenstående kan du se et eksempel på et mindmap med problemformulering, underemner og søgeord. Søgeorderne i eksemplet er ikke fuldstændige, men fungerer udelukkende som eksempel.

Om du vælger at bruge et mindmap eller en mere skematisk model (se eksempel længere nede) er ikke vigtigt. Det væsentlige er, at du grupperer søgeordene i blokke/underemner, da du skal bruge dem i din videre søgninger. Husk, at processen er dynamisk, og flere søgeord og blokke kan tilføjes i takt med, at du dykker længere ned i dit emne.

Skematisk oversigt

Ud over et mindmap er det, som nævnt, også muligt at opstille en mere skematisk model over dine blokke og søgeord. Her får du ligeledes overblik over dine blokke, og kan nemt overskue, hvilke der kan kombineres for at afdække dine emner. Det er selvfølgelig, også her, muligt at tilføje blokke og synonymer i takt med at du finder mere information om dit emne.

Blended learning

OR
E-learning
OR
Digital learning
OR
Flipped learning
OR
Flipped classroom

...

AND

Peer feedback

OR
Criticism
OR
Comments
OR
Evaluation
OR
Peer-to-peer criticism

...

AND

Didactics

OR
Teaching methodology
OR
Learning theory
OR
Education theory
OR
Pedagogy

...

LOGBOGS-METODEN

Da lektoranmodningen strækker sig over flere år, er en god ide at føre logbog over både søgeord, blokke og søgninger. På den måde kan du løbende gentage dine søgninger for at sikre, at du får den nyeste viden med. Logbogen kan således hjælpe dig til at skabe systematik, gøre dine søgninger reproducerbare og få den nyeste viden med.

SØGETEKNIKKER VED SYSTEMATISK SØGNING

Når du skal opbygge en systematiske søgning, skal du også forholde dig til, hvilke søgeteknikker du ønsker at anvende.

Søgeteknikkerne kan hjælpe dig med at kontrollere dine søgninger, og udbrede og/eller indsnævre dine søgeresultater. Endvidere giver søgeteknikkerne dig mulighed for effektivt at kombinere dine søgeord og blokke. På den måde kan søgeteknikkerne hjælpe dig til at bevare overblikket over, hvilke søgeord og blokke du inddrager i de enkelte søgninger ligesom de hjælper til at definere og afgrænse resultaterne.

De mest anvendte søgeteknikker er de boolske operatorer: AND, OR og NOT samt trunkering.

Boolske operatorer OR, AND og NOT

Når du har opdelt din problemformulering i underemner, og defineret dine blokke og søgeord, så er du klar til at søge i databaserne. Her kan du med fordel bruge disse tre ord: OR, AND og NOT

De hjælper dig til at indsnævre eller udvide din søgning, og du kan spare en masse tid ved at bruge dem effektivt.

OR

OR bruger du mellem søgeordene i én enkel blok. Ved at sætte OR imellem søgeordene i blokken udvider du din søgning, da enten det ene eller flere af ordene, vil fremgå af søgningen. Det er dermed en fordel at anvende OR imellem synonymer og relaterede emner.

I nedenstående eksempel har vi har udvalgt tre forskellige blokke fra mindmappen i ovenstående afsnit. Her er synonymerne og de relaterede emner i de enkelte blokke adskilt med OR. Antallet af ord i en søgestreng er i princippet underordnet, og du kan tilføje og fjerne ord i blokkene præcist som du ønsker.

Læg mærke til at blokkene er omkranset af parenteser – disse skal altid huskes for at søgningen bliver korrekt opfattet af databasens underliggende algoritmer. Læg også gerne mærke til at ord der skal stå sammen i søgningens resultater skal omkranses af anførselstegn ” ”.

Blok vedrørende peer feedback: (“peer feedback” OR criticism OR evaluation)
Blok vedrørende studerende: (students OR pupils OR “young people”)
Blok vedrørende udannelsesniveau: (“higher education” OR universities OR ”high schools”)

AND

AND bruger du til at kombinere dine blokke. Ved at bruge AND fremsøges resultater, hvor søgeord fra hver blok optræder i søgeresultaterne.

AND er næsten altid bygget ind i en søgealgoritme og database pr. default. Men du kan uden videre selv tilføje AND mellem dine blokke, og dit resultat vil blive en krydskombination af ordene i dine blokke, og et eller flere ord fra hver blok vil vises i dine søgeresultater.

I nedenstående eksempel kombinerer vi de tre synonymblokke. Det er igen vigtigt at huske parenteserne om synonymblokkene og anførselstegnene om ordene, der skal stå sammen, ellers vil din søgning vise et forkert resultat.

Din indtastning i søgefeltet vil kunne se sådan ud:

(“peer feedback” OR criticism OR evaluation) AND (students OR pupils OR ”young people”) AND (“higher education” OR universities OR ”high schools”)

NOT

NOT bruges til at ekskludere bestemte søgeord fra dine søgeresultater. NOT skal dog bruges lidt varsom, da det kan være svært at vide præcis, hvad man udelukker.

I nedenstående eksempel ønsker vi, at udelukke alle søgeresultater som indeholder søgeordet e-learning

(“peer feedback” OR criticism OR evaluation) AND (students OR pupils OR” young people”) AND (“higher education” OR universities OR” high schools”) NOT e-learning

*

Trunkering

En anden effektiv søgeteknik er trunkering. Her anvender du det lille stjernesymbol * til at udvide din søgning. Ved at sætte trunkeringstegnet efter ordstammen, fortæller du, at alle endelser på ordet skal medtages. Det kan dog give lidt støj, da det er svært at overskue præcis, hvor mange endelser og sammensatte ord, der medtages.

Men trunkering kan stadig være en kærkommen hjælp, hvis du eksempelvis får for få resultater i dine søgninger. Læs mere om dette under: Få flere søgeresultater.

Eksempel på brug af trunkering:

litera* søger eksempelvis både på literacy, literate, literates - men også på literature, literally

For mange eller for få søgeresultater

Du har sikkert oplevet både at få alt for få eller alt for mange resultater, når du søger. Eksempelvis vil Google ofte give dig tusinder af hits uden større relevans, mens du med databaser oftere vil stå i en situation, hvor du kun får få eller slet ingen resultater.

Det skyldes, at databaserne ofte kun matcher dine søgeord med den metadata, der er sat på et dokument eller artikel. Det vil sige, at du faktisk kun søger i ord fra titlen, forfatternavn, emneord og evt. abstract - hvorimod Google som udgangspunkt søger i hele brødteksten eller en større del af teksten.

Nogle databaser giver dog mulighed for at vælge fuldtekstsøgning, under avanceret søgning, hvor du søger i hele teksten. Under avanceret søgning kan du ligeledes ofte både vælge dokumenttype: videnskabelige artikler, bøger, rapporter m.m. eller afgrænse på årstal og emneord.

Få flere søgeresultater

Bruge mindre specifikke søgeord

Hvis du gerne vil have flere søgeresultater, kan det være en god ide at se på, om du måske har brugt for specifikke søgeord. Ved at bruge søgeord, der er bredere, vil det give en større mængde hits. Dog er det selvfølgelig altid et dilemma, hvorvidt få relevante resultater er bedre end en større mængde - måske mindre relevante resultater.

Det afhænger helt af, hvor du er i din proces - om du er i gang med at spore dig ind på, hvad der overordnet er af information på dit emne, eller om du er så langt i din skriveproces, at de søgeresultater du finder, skal være meget specifikke. Husk, at du altid kan bruge en tesaurus til at finde overordnede begreber til et ord.
Tilføje søgeord til dine blokke

Hvis du har fået for få resultater, kan du også se på, om du skal bruge flere synonymer og relaterede søgeord i dine blokke. Har du brugt for få synonymer, rammer du måske ikke de ord forfatteren har anvendt, og afskærer dig evt. for visse søgeresultater.
Søg på færre blokke ad gangen

Overvej ligeledes, om du har kombineret for mange blokke i én søgning. Jo flere blokke med AND imellem, jo færre resultater vil du få. Du kan også prøve at udskifte blokkene én ad gangen for at se, hvilke der giver de bedste søgeresultater.
Trunkering

Endelig kan du, hvis du ønsker flere søgeresultater, trunkere nogle af dine søgeord i blokkene. Du trunkere ved at sætte en * efter ordets stamme, og søger derved på ALLE mulige endelser af ordet.

Skriver du eksempelvis læring*, så søger du både på læringsstile, læringsmodeller, læringsmål, læringscirkler m.m. på samme tid!

Trunkering kan dog give en del støj, da du potentielt åbner op for en kaskade af søgeord og begreber. Derfor kan det være en fordel at placere * længere fremme i søgeordet, så du eksempelvis søger på læringsstil*, hvor du kun inkluderer ordene læringsstile og læringsstilene, men undgår for mange irrelevante resultater.

Få færre søgeresultater

Brug mere specifikke søgeord

Ønsker du at få færre søgeresultater, så kan det være en god ide at bruge mere specifikke søgeord. Hvis du eksempelvis er interesserede i læringsmodeller, så er det en fordel at søge på Illeris læringstrekant eller Kolbs læringscirkel frem for bare læringsmodel.
Fjern søgeord fra din blok

Hvis du gerne vil have færre søgeresultater, så kan du også fjerne et eller flere ord fra din blok, og derved gøre dit søgesæt mindre. Du skal dog være opmærksom på, at når du fjerner synonymer, så kan du samtidig gå glip af vigtig information, da du ikke på forhånd kan vide, hvilke ord og vendinger en forfatter har brugt til at beskrive sit emne.
Fjern trunkering

En måde at få færre søgeresultater på er ligeledes at fjerne trunkeringstegnet. Har du eksempelvis trunkeret søgeordet læring*, vil din søgning inkludere alle ord, der starter med læring, hvilket kan give en lang række søgeord, som kan være svære at overskue relevansen af.

Ved at fjerne trunkeringen søger du udelukkende på ordet læring, og vil få færre søgeresultater - dog får du så et søgeord, som kan blive for upræcist i forhold til det du søger. Her må du overveje om du får mere relevante søgeresultater ved i stedet at anvende ét eller flere specifikke søgeord, som beskrevet i afsnittet om mere specifikke søgeord.

Hvor finder du den videnskabelige litteratur du søger?

Det kan være kompliceret at få adgang til videnskabelig litteratur, da det ofte er skjult bag betalingsvægge, hvor man skal betale for at få adgang. I det følgende vil vi gennemgå forskellige platforme, hvor du kan få adgang til videnskabelige artikler.

Vi gennemgår ikke adgang til den faglige litteratur, fordi den i bogform oftest enten findes på KEA Bibliotek, Bibliotek.dk eller kan købes hjem til bibliotekets samling, eller med u-chefs tilladelse indkøbes til dit eget brug via KEA Bogbestilling.

Der findes en del grå litteratur, som falder mellem to stole ved ikke at være specifik faglig eller udgivet som en forskningsartikel. Det drejer sig om de undersøgelser og rapporter, der hvert år udgives af eksempelvis styrelser, ministerier og evalueringsinstitutter, og kan være af relevans for dig. Guide til, hvordan disse kan søges frem bliver gennemgået i afsnittet om Googlesøgninger.

KEA Biblioteks samling og katalog

Videnskabelige artikler og databasepakker indgår som en del af bibliotekets samling.

Som underviser har du fri adgang til hele bibliotekets kataloget.

Du kan tilgå materialerne i bibliotekskataloget online, både på KEA og hjemmefra.

I bibliotekskataloget kan du anvende søgeteknikker, og afgrænse på materialetype, årstal og sprog.
Open Access - DOAJ.org og Tidsskrift.dk

Det er også i stigende grad muligt at finde videnskabelige artikler via såkaldt Open Access. Her lægges artikler frit tilgængelige og kan fremsøges direkte på nettet.

Husk, dog altid at tjekke om de videnskabelige artikler du finder open acces har været igennem en fagfællebedømmelse. Her kan du eksempelvis bruge open access platformen DOAJ.ORG, der sikrer at artiklerne er valide.

Det er også muligt at anvende TIDSSKRIFT.DK, der er styret af Det Kongelige Bibliotek, og dækker over flere nationale, faglige, videnskabelige og kulturelle tidsskrifter i fuldtekst.

Endelig er der også flere videnskabelige tidsskrifter, der har udvalgte artikler liggende frit tilgængelig på nettet. Anvender du en af disse artikler – fra et anerkendt tidsskrift – er de også blevet fagfællebedømt før publicering.
Googlesøgning

Selvom Google ikke er det oplagte sted at finde videnskabelige artikler, så er det stadig muligt at finde en stor mængde rapporter og artikler udgivet af ministerier, styrelser, teknologisk institut m.m.

Når du søger på Google, så er det en stor fordel at anvende søgekoder, så du mindsker graden af kommerciel-støj, og sparer en masse tid.

Hvis du eksempelvis skal finde publikationer omkring læring på videregående uddannelser udgivet af Uddannelses- og forskningsministeriet (UFM), kan du med fordel anvende site: søgekoden.

læring videregående uddannelser site:ufm.dk

Her vil Google udelukkende fremsøge resultater fra Uddannelses- og forskningsministeriets hjemmeside (ufm.dk), der omhandler læring på videregående uddannelser. Du kan bruge koden site: på alle web-adresser.

En anden vigtigt søgekode er filetype:pdf. Hvis du anvender den på Google, så søger du kun efter pdf ér, hvilket er smart, fordi langt de fleste rapporter, undersøgelser og artikler er lagt på nettet i netop pdf-format. Prøv f.eks. at søge efter læring på videregående uddannelser med og uden filetype:pdf, og se hvilken forskel det gør for dine søgeresultater:

læring videregående uddannelser filetype:pdf
Google Scholar

Via Googles videnskabelige lillesøster Google Scholar kan du få adgang til videnskabelige artikler, rapporter, Ph.d.er etc

Google Scholar indsamler links fra blandt andet forlag, universiteter og uddannelsesinstitutioner. Nogle artikler ligger frit tilgængelig og kan downloades, mens andre er bag en betalingsvæg. Du kan anvende søgekoden filetype:pdf efter dine søgeord i Google Scholar, og herved lettere finde de artikler, der er fri adgang til.

På Google Scholar har du mulighed for at lave en afgrænsning på årstal, og du har mulighed for at se, hvem der har citeret en given artikel.

Citations-funktionen kan bruges til at søge frem i tiden. Det vil sige, at du kan se hvem der har brugt den pågældende artikel som reference i deres forskning. Du kan også søge bagud i tiden ved at bruge artiklens referenceliste. Her ser du på, hvilken artikler din fremsøgte artikel har brugt som reference, hvilket også er en effektiv måde at finde relevant viden på.

Via Google Scholar kan du også vælge funktionen: Relaterede artikler. Her udvælger Google Scholar ud fra underliggende algoritmer, en række nye artikler, der i deres indhold relateres til den fremfundne artikel.

Endelig indeholder Google Scholar også bibliografiske lister på forfattere, som har lavet en profil på Google Scholar. Prøv eksempelvis at søge på David Kolb, der har skrevet om læringscirkler. Ved at klikke på hans profil, kan du danne dig et overblik over hans publikationer. Vær opmærksom på, at det ikke er alle forfattere, som har oprettet en profil.
Researchgate.net og Academia.edu

Et sted, hvor du også kan finde videnskabelige artikler er researchgate.net og academia.edu.

Disse platforme er en slags fællesskab for forskere, hvor de kan kommunikere med hinanden, og følge med i udgivelser inden for deres interessefelt.

Artiklerne på researchgate.net og academia.edu er enten direkte til download, og ellers er det almindelig praksis, at man kan kontakte forskerne og få dem tilsendt.

Hvis du selv har publiceret videnskabelige artikler, kan du lave en profil og uploade egne artikler. Du skal dog sikre dig, at du har rettighederne til at gøre det - hvilket er helt afhængigt af, hvilken kontrakt du har indgået med det forlag du har publiceret hos.
Artikelbestilling

Hvis du skal have fat i en videnskabelig artikel, der er gemt bag en betalingsvæg, så kan du udfylde artikelbestillings-blanketten via SDBF. Blanketten bliver herefter sendt videre til din nærmeste leder til godkendelse. Derefter bestiller bibliotekspersonalet den hjem til dig.

NB: Da Det Kongelige Bibliotek pt. har lukket for bestilling fra biblioteker tilknyttet dem, er det pt kun muligt at bestille fra eksempelvis SDU. Skriv gerne til KEA Bibliotek, så tjekker vi de muligheder der er.

Sådan holder du dig systematisk opdateret på ny viden

For at holde dig opdateret indenfor dit felt, er det selvfølgelig vigtigt at have antennerne ude. Der er dog et par små tips der kan hjælpe dig, så du ikke selv behøver at være konstant opsøgende.

Meld dig til f.eks. til nyhedsbreve for faglige og videnskabelige tidsskrifter, eller opbyg en rutine med at checke overskrifter på udvalgte blogs og foraer, der behandler faglige emner.

Du kan også lave en søgeagent for hvert interesseområde, eller følge bestemte forskere. Det kræver lidt i opstartsfasen, hvor det er vigtigt at vurdere resultaterne og rette kriterierne til, men bagefter kører det helt automatisk. Her er et par eksempler på hvordan du kan sætte det op på forskellige platforme.

Google Scholar: Opsætning af søgeagent

Google Scholar: Følg en forsker

Business Source Complete: Opsætning af søgeagent

Bibliotekskatalog: Opsætning af søgeagent

Researchvejledning

Hvis du har brug for sparring i forbindelse med din lektoranmodning, har du også mulighed for at booke en researchvejledning med en informationsspecialist fra KEA Bibliotek.

Her kan du får hjælpe til alt fra indhentning af specifik forskningsviden, guide til din søgeproces eller overblik over relevante videns-ressourcer.

Bestil tid her

Vi bruger cookies på Københavns Erhvervsakademi

Nødvendige cookies - sikrer at hjemmesiden kan fungere korrekt

Funktionelle cookies - sikrer den bedste brugeroplevelse på siden

Statistik cookies - analyserer din adfærd og optimerer siden

Marketing og 3. parts cookies - målrette indhold og annoncer på andre sites

Vejledning i systematisk søgning til lektoranmodning

Hvorfor skal du være systematisk?

Hvordan gør du?

Afgrænsning

Geografi

Årstal

Publikationsform

Udfoldning af problemformulering/emne

Mindmap

Skematisk oversigt

LOGBOGS-METODEN

SØGETEKNIKKER VED SYSTEMATISK SØGNING

Boolske operatorer OR, AND og NOT

OR

AND

NOT

Trunkering

For mange eller for få søgeresultater

Få flere søgeresultater

Bruge mindre specifikke søgeord

Tilføje søgeord til dine blokke

Søg på færre blokke ad gangen

Trunkering

Få færre søgeresultater

Brug mere specifikke søgeord

Fjern søgeord fra din blok

Fjern trunkering

Hvor finder du den videnskabelige litteratur du søger?

KEA Biblioteks samling og katalog

Open Access - DOAJ.org og Tidsskrift.dk

Googlesøgning

Google Scholar

Researchgate.net og Academia.edu

Artikelbestilling

Sådan holder du dig systematisk opdateret på ny viden

Google Scholar: Opsætning af søgeagent

Google Scholar: Følg en forsker

Business Source Complete: Opsætning af søgeagent

Bibliotekskatalog: Opsætning af søgeagent

Research­vejledning

Researchvejledning