Research

Når det kommer til artikler til studieopgaver, ligger videnskabelig litteratur højest i hierarkiet. Man kan også kalde videnskabelig litteratur for forskningslitteratur, da litteraturen bygger på forskning. 

Forskere søger at finde ny viden, altså svar på spørgsmål man ikke tidligere har stillet. Deres forskning bygger eksempelvis på undersøgelser, forsøg, observationer og studier, som holdes op mod tidligere forskning og teorier. 

Forskningen skal kunne reproduceres for at sikre validitet og transparens. Kan forskere ikke redegøre præcist for deres resultater, og opstår der mistanke om fusk med deres undersøgelser, kan de risikere at miste job, titel og anseelse –  dette kaldes for "videnskabelig uredelighed". 

Når forskerne har fundet svar på deres forsøg bliver det oftest udgivet som artikler i videnskabelige tidsskrifter. Førend et forlag og videnskabeligt tidsskrift accepterer en artikel til publicering, bliver artiklen gennemgået af andre forskere/fagfæller med samme faglighed. Dette gøres for at sikre, at metoderne og resultaterne i artiklen er korrekte. Denne proces kaldes "peer review" eller fagfællebedømmelse på dansk. 

Hovedparten af artiklerne er skrevet på engelsk, fordi de fleste anerkendte tidsskrifter er engelsksprogede, og forskere kan få deres forskning ud til et langt større publikum end, hvis de skriver på dansk. Det er derfor, at man skal huske at oversætte ens danske søgeord til engelsk. 

Til trods for at artiklerne er skrevet af forskere til andre forskere kan det være et krav, at man som studerende skal inddrage denne viden i sine studieopgaver.

En videnskabelig artikel har en række ydre kendetegn, som man kan se efter hvis man er i tvivl. Man foretager så at sige et kildekritisk eftersyn, og kan se efter følgende:

1. Er artiklen publiceret af et anerkendt forlag? - Er man i tvivl er det en god ide at søge information om forlaget.

2. Er artiklen publiceret i et anerkendt tidsskrift? - Er man i tvivl kan man Google titlen, og se om det udgives af et anerkendt forlag.

3. Er forfatteren tilknyttet et universitet eller en anden uddannelsesinstitution? Er man i tvivl er det en god ide at Google navnet, og se hvor forfatteren arbejder, og om forfatteren har skrevet andet inden for samme emne. (Ligesom ved kildekritik). 

4. Er der tydelig angivelse af hvornår artiklen er publiceret? Tjek om der står årstal, og evt. årgang og nr. (Vol, issue no. el. )

5. Er der angivelse af hvornår artiklen er accepteret til publicering? - Vær opmærksom på, at ikke alle tidsskrifter skriver dette på selve artiklen. Dog kan informationen oftest findes på tidsskriftets webside. 

Desværre er al forskning ikke god forskning, derfor er man nødt til at være kritisk. Der udgives en masse "falsk" og underlødig forskning, som ligner rigtige forskningsartikler, men som ikke følger de akademiske retningslinjer for transparens og objektivitet, og derfor aldrig vil blive accepteret til publicering i et anerkendt tidsskrift hos et anerkendt forlag. 

Det kan være en kæmpe mundfuld at gennemlæse en videnskabelig artikel – man kan sagtens bruge 3 - 5 timer hvis man virkelig skal forstå dens indhold.

Det har man ofte ikke tid til, især ikke hvis man via sin research og informationssøgninger har fundet en bunke artikler der virker interessante.

Så før man kaster sig over artiklerne og læser fra A - Å, er det en god ide at fokusere på abstract og konklusion. Her får man den vigtigste viden om artiklens resultater: hvad der er blevet undersøgt og hvad svaret er.

Ud fra abstract og konklusion kan man danne sig et hurtigt overblik og dermed en vurdering om resten af artiklen er så relevant at hele artiklen skal læses.

Vælger man at bruge artiklen som kilde til sin argumentation i opgaven, er det en god ide at have læst hele artiklen, da der kan fremkomme viden, som ikke er beskrevet i abstract. 

Det kan tage tid at finde de relevante videnskabelige artikler til en studieopgave. KEA Bibliotek har købt adgang til artikler indenfor en bred vifte af emner, som kan søges frem i bibliotekets samling. 

Man kan også vælge at gå direkte ind på en af artikeldatabaserne som f.x. ACM, Business Source Complete eller Emerald Publishing, via bibliotekets Digitale Samling. 

Husk at vælge "Peer-reviewed" tidsskrifter, hvis du søger i bibliotekets samling. Så vises der nemlig udelukkende videnskabelige artikler.

Det er vigtigt, at du fra start er klar på, hvad du vil bruge dit netværk til. Er det netop til at holde dig fagligt opdateret eller er det spændende jobmuligheder eller fremtidige kunder, der ligger dig mest på sinde? 

Det er selvfølgelig helt ok, at have forskellige formål, men strategisk er det en fordel at være klar på, hvad dit primære sigte er her og nu, så kan du altid ændre fokus senere.

Herefter skal du i gang med at finde dit netværk. Hvem skal være en del af dit faglige netværk? Medstuderende, kollegaer fra studiejob, tidligere studiejob, undervisere, kontakter fra dit praktikophold, folk fra konferencer, netværksgrupper, bekendte, venner, familie m.m. Det er vigtigt at tænke bredt fra starten, så kan du altid sortere fra senere hen.

Når du har lokaliseret dit eget netværk, er næste skridt at tage fat i dit netværks netværk, og bruge den såkaldte snebolds-effekt. Her kontakter du venners venner, din undervisers faglige kontakter, anbefalede kontakter, studiekammeraters praktiksteder m.m. Tag fat i alle du mener kan hjælpe dig til at nå dine mål.

Det er helt normalt at være nervøs for at kontakte folk du ikke kender så godt. Men husk på, at langt de fleste mennesker vil blive smigret over at blive spurgt til råds, og være efterspurgt og interessante for andre.

Plej dit netværk - også i de perioder, hvor du ikke har så meget brug for det. Tag kontakten, deltag i arrangementer, kommenter på opslag, følg op på aftaler, hjælp andre og giv noget tilbage! Så er det også lettere at spørge om noget til gengæld, når du har brug for det.

Det er smart at bruge et bredt spektrum af kanaler, når du opbygger dit netværk. Det kan være sociale medier (særligt LinkedIn), konferencer, faglige netværk, arrangementer, oplæg m.m.​

Kvantitative metoder giver kvantificerbar data. Altså data, der er opgjort i enheder som kan tælles, måles eller vejes og behandles statistisk. Også kaldet “hård data”. 

Metoderne kaldes deskriptive – eller beskrivende – da de er gode til at beskrive et problems omfang eller udbredelse og du kan nå mere generelle konklusioner – om eksempelvis en befolkningsgruppe – med kvantitative metoder, da dit datagrundlag typisk vil inkludere langt flere datasubjekter end de kvalitative metoder.

Af samme grund er repræsentativitet helt centralt for kvantitative metoder, da du i sidste instans ønsker at kunne generalisere og sige noget om en større gruppe end den undersøgte. Den undersøgte gruppe, må derfor være repræsentativ for den totale population.

Spørgeskemaundersøgelser

For at komme godt i gang med spørgeskemaundersøgelser, er her to videoer som kan hjælpe dig til at undgå de typiske faldgruber, og til at få bedre data ud af dine respondenter. Den første handler om om kvantitativ dataindsamling med fokus på målgrupper og udvælgelse; den anden om hvordan man formulerer gode spørgsmål.

Kvalitative metoder dækker over alle andre metoder, hvor data ikke kan opgøres i enheder der kan tælles. Også kaldet “blød data”. 

I kvalitative metoder kendes svarkategorierne ikke på forhånd, så de er mere åbne – eller eksplorative – i deres natur. Det giver mere rum for udforskning af problemer, da eksempelvis en samtale kan ændre sig undervejs og åbne op for problemer på en markant anderledes måde end et spørgeskema kan.

Målet er ikke at kunne sige noget generelt om en befolkningsgruppe og opnå repræsentativitet - men derimod at undersøge det nære og subjektive.

Interviews

Den nok mest anvendte kvalitative metode til dataindsamling er interviews. 

I interviews kan du/I gå i dybden med et emne og blive klogere på den enkeltes holdninger, motivationer og bevæggrunde. Det er med andre ord det livsnære, der undersøges og man kalder den type data der genereres for “blød” data. Det giver dig mulighed for at forholde dig udforskende til en problemstilling ved hovedsageligt at holde dig til åbne spørgsmål og ved delvist at lade informanten styre samtalens retning.

Interviews kan også benyttes som forberedelse til en spørgeskemaundersøgelse, særligt hvis det er indenfor et område, hvor du ikke selv er ekspert. Et interview forud for en spørgeskemaundersøgelse, vil kvalificere dig bedre til, at stille de rette spørgsmål.

Der findes mange forskellige typer af interviews, som f.eks. enkeltinterviews, ekspertinterviews, og fokusgrupper. Uanset hvad du vælger, er det vigtigt at overveje nøje, hvem det vil give mening at interviewe, ligesom du skal overveje hvordan du finder frem til disse personer. Måske skal dine informanter have en bestemt viden om et emne, måske endda en ekspertviden. Måske skal målgruppen afgrænses af en bestemt interesse, uddannelse, alder, behov eller tilhørsforhold.

Det er dig der bestemmer dette ud fra hvilke data du skal bruge. Dine resultater vil derfor blive bedre, hvis du er helt klar på hvem din målgruppe er. 

Gode interviews kræver ligesom gode spørgeskemaer god forberedelse. En stor del af forberedelserne består i, at lave en spørgeguide – eller interviewguide - som er interviewerens ledetråd igennem interviewet. 

Tjekliste til interviews

Men hvordan vælger du så, om du vil bruge kvantitativ, kvalitativ, eller måske blandet dataindsamling til din opgave?

Formålet med dataindsamlingen er, at den skal hjælpe dig med at besvare din problemformulering. Problemformuleringen er altså afgørende for dit metodevalg.

Hvis opgavens formål for eksempel er, at undersøge hvor ofte din målgruppe laver vegetarisk aftensmad, vil en kvantitativ undersøgelse måske være bedst egnet, da du kan gøre din indsamling generaliserbar. 

Men er dit formål derimod at undersøge, hvad der afholder folk fra at lave vegetarisk mad, vil en kvalitativ metode måske være at foretrække, fordi du ikke på forhånd kender bevæggrunde og værdier, så en eksplorativ tilgang kan bidrage til at udfolde problemfeltet.

Det er ikke et enten-eller: de to metodetyper supplerer hinanden, da de belyser noget forskelligt.

For at kunne lave en spørgeskemaundersøgelse er du nødt til, at have en god forståelse for din respondentgruppe for at kunne definere svarkategorierne. Så hvis din målgruppe er ukendt, kan et interview forud for en spørgeskemaundersøgelse være et godt metodevalg. På denne måde kan du forholde dig åben og afsøgende til et problemfelt i interviewet samtidig med, at du forsøger at nå generelle indsigter om din målgruppe i den efterfølgende spørgeskemaundersøgelse.

Når du har indsamlet data om andre mennesker bør du forholde dig etisk til, hvordan du bruger, opbevarer og præsenterer den data. Du skal altid spørge din informant, om vedkommende ønsker at optræde anonymiseret i din opgave, eller om du må bruge deres rigtige navn. Hvis personer eller virksomheder kan blive identificeret af at blive omtalt i interviewet, så overvej kraftigt at anonymisere dem. Laver du en spørgeskemaundersøgelse hvor du indsamler personoplysninger, skal du som udgangspunkt anonymisere den – altså fjerne navne, adresser, osv. inden du giver andre adgang til den – så svarene ikke kan føres tilbage til respondenten.

Hvad kan jeg konkludere på min data?

Du kan ikke konkludere mere end dit datagrundlag tillader. Enhver analyse skal altså indeholde en kritisk stillingtagen til den data du har indsamlet.

For at kunne vurdere den indsamlede data, skal du betragte den ud fra to begreber: validitet og reliabilitet.